Slægtsforskning

Interessen for at vide noget om sin familie baggrund er steget betydeligt inden for de senere år. Samtidigt hermed er det blevet meget lettere at dyrke denne hobby, da man i dag i stor udstrækning ikke mere behøver at tage på landsarkiverne, men kan sidde hjemme ved sin egen computer og slå op i kirkebøger, folketællinger og mange andre kilder.

Statens arkiver

  • www.arkivalieronline.dk
    Originalkilder: Kirkebøger, folketællinger, skiftearkivalier, brandforsikringsarkivalier, tingbøger m. v.
  • www.ddd.dda.dk
    Dansk Demografisk Database, hvorfra man kan søge efter personer i indtastede folketællinger (og enkelte kirkebøger). Der kommer hele tiden nye indtastninger.
  • www.sa.dk
    Statens Arkivers hjemmeside.
    Herfra kan man via Daisy søge og bestille arkivalier i Statens Arkivers samlinger.
    Der er mange gode links og henvisninger, se bl. a. under ”Mest brugte arkivalier” og ”Temaer til inspiration”.

Andre databaser

Henvisninger til andre databaser, bl. a. ind- og udvandrer-databaser. Databaserne er ikke originalkilder, men kun gode hjælpemidler til søgning i de originale kilder.
  • www.slaegtogdata.dk
    DIS-Danmarks hjemmeside. DIS står for Data I Slægtsforskning. Siden rummer bl. a. et slægtsforskerforum og giver adgang til mange digitale kilder, en stor linksamling, medlemmers hjemmesider og mange andre ting. Man skal være medlem for at få fuldt udbytte af hjemmesiden.
  • www.familysearch.org
    Mormonernes database. Indeholder et stort antal indtastede navne – også danske. Kan være et godt hjælpemiddel til søgning i originalkilder.
  • www.ancestry.com
    Verdens største slægtshistoriske hjemmeside. Links til kilder m. v. fra hele verden.
    Betalingsside.
  • Wibergs Præstehistorie
    hvor man kan læse om alle danske sogne fra Reformationen til ca. 1860 og se hvem, der var præst, kapellan eller kateket.