Netudgaven af Wibergs præstehistorie – En introduktion
Wibergs præstehistorie er fortsat standardværk for dansk præstehistorie, selv nu, 150 år efter at det blev udgivet første gang. Bind 1 og 2 kom i 1870, bind 3 i 1871, registerbindet i 1873 og supplementsbindet i 1878. Disse fem bind indeholder tilsammen 2.753 sider.
Dette værk er unikt i skandinavisk sammenhæng (måske også i europæisk), for ingen anden har nogensinde skrevet og udgivet en præstehistorie for et helt land. De fleste afgrænser sig til præsterne i ét stift eller ét herred/provsti. Med den begrænsede tilgang til kilder på Wibergs tid i 1850- og 60-erne og en forholdsvis lille mængde udgiven præstelitteratur, er det ganske fantastiskt, at han formåede at samle og udgive det.
Sofus Vilhelm Wibergs biografi er – mærkeligt nok – ikke tilgængelig på dansk Wikipedia, men findes på DIS-Danmarks wiki og i DBL. En fyldigere omtale findes i hans nekrolog i Illustreret Tidende 11.6 1882, side 449 (årg. 23). Under Jordløse-H. findes hvad han skriver om sig selv i sin egen præstehistorie.
“Dugnad” (Frivillig indtastning)
I lighed med andre store danske indtastnings- og digitaliseringprojekter (som f.eks. folketællingerne, de nu påbegynte kirkebøger, Nygaards sedler, og de mange andre afskriftsprojekter vi kan finde i Dansk Demografisk Database), er også afskrivningen af Wibergs præstehistorie gjort på »dugnad«, som man siger på norsk, når mange enkeltpersoner bidrager vederlagsfrit til noget der kommer fællesskabet til gode. Flere har bidraget. Marianne Munk fortjener en særlig stor tak for at have indtastet næsten 1/3 af alle pastorater. Mange tak også til Birgit Samuelsen, Kirsten Sanders og Villy M. Sorensen for deres bidrag.
Her kan man finde netstedet og derfra gå videre til de enkelte sogne.