Tilmelding til arrangementer

    Tilbudte arrangementer

    Historisk aften i Kettinge

    D 5. oktober kl 19 til ca. 21 afholder vi sammen med Frejlevarkivet og Kettinge Bylav en "Historisk aften" i Kettinge forsamlingshus. Vi fortæller om Nystedarkivet og om vores samarbejde med Frejlevarkivet, der i mange år har ligget i kælderen under den tidligere skole.

    Desuden fortæller vi nogle små historier om steder i Kettinge og Frejlev og viser en række billeder fra "gamle dage" på egnen. 
    I en pause bliver der serveret kaffe og kage og der bliver lejlighed til at se ca. 30 fotografier af skoleklasser fra Frejlev og Kettinge fra 1950'erne og 1960'erne. De er desværre er uden navne, så vi håber, at nogle af jer kan hjælpe med at sætte navn på personerne.

    Det er gratis at deltage i mødet, men vi vil gerne have en tilmelding af hensyn til serveringen.

    1. september 2026