Arkivet vil gerne have din hjælp
Så hvis du har oplysninger om de forskellige navne, der vises herunder, eller om navne, der ikke optræder på listerne, så skriv til os her.
A: Vejlister
Listerne er muligvis ikke komplette, og der kan være fejl i vores forklaringer.
- De endnu ikke forklarede: Der ligger måske en god historie bag navnet, men med disse veje er det endnu ikke åbenlyst, hvad navnet kommer af.
- De forklarede: Efterhånden som navnene forklares bliver de rykket til den relevante spalte i følge deres begyndelsesbogstav. Selv om vi har fået én forklaring, kan der være detaljer, som andre kan bidrage med eller fejl i vores optegnelser.
- Kunstnavne, er vejnavne der er opfundet i bunker i forbindelse med moderne udstykninger til sommerhuse eller parcelhuse og ikke nødvendigvis har nogen lokal tilknytning eller historie..
- De fleste veje har dog navne efter steder eller gårde, der ligger i tilknytning til vejen.
- Vejenes efterled: De fleste navne ender med -vej, mange med -gade og nogle få med -stræde, -sti, eller andet. Desuden er der nogle, der ikke har noget efterled. Blandt de nyere navne findes desuden en del, der ender med -vænge, der egenlig betyder indhegnet mark.
- Gade er oprindeligt rummet mellem gårdene i landsbyen. Gadekæret er derfor vandhullet på gaden. Ordet er beslægter med gat, som et et smalt farvand eller en kropsåbning og med det engelske ord gate = port.
- Vej er strækningen mellem 2 bebyggelser eller andre steder, eller måske snarere at finde frem til andre steder. Det findes på alle germanske sprog (Weg, väg, way ...)
- Også stræde kendes på alle de germanske sprog (street, Strasse ..) og betød oprindeligt det samme som vej, men har på dansk skiftet betydning til en smal og kort vej.
- Sti er også et intergermansk ord, som betyder noget endnu mindre og indhegnet. Tænk på en grisesti. (pigsty på engelsk)
Billevej
Brandtvej
Bunkevej
Dahlerupsvej
Kampervej
Kertevej
Kildevej
Kolkevej
Køllealle
Kørsledsvej
Langet
Ndr. Kongemarksvej
Ribergårdsvej
Ryttervej
Sdr. Kongemarksvej
Skovfogedvej
Smedestræde
Stenrisvej
Syttenbanken
Torresvej
Valtersvej
Vognmandsmarken
Vænget
Adelgade: er Nysteds hovedgade, og navnet er kendt i mange byer landet over, muligvis i formen Algade. Navnet betyder ”den fornemste gade” eller bare ”hovedgaden”. Resten af gaderne var stræder eller stier.
Bagstræde: er en bivej i Herritslev, sikkert oprindeligt ikke så fin som hovedgaden, Sakskøbingvej.
Bomstræde: Nysteds udfaldsvej mod øst. Navnet er gammelt, men var en overgang erstattet med Vantorevej. Landets købstadshandel var tidligere beskyttet af ind- og udførselstold og tolden blev opkrævet ved byens ”porte”, der måske blot var en bom eller en usynlig grænse.
Byfoged Holcksvej: En foged er en udøvende embedsmand. I denne sammenhæng var en byfoged en blanding af politichef, dommer og borgmester afhængig af hvilken tid vi taler om. Frem til 1919 var Nysteds byfoged udnævnt af kongen og var birkedommer i Nysted Birk samt chef for ordenshåndhæverne, der til sidst bestod af en politibetjent, en landbetjent og en vægter. Harald Julius Holck fungerede som den næstsidste byfoged fra 26. marts 1892 til 1. januar 1917. Fra 1919 blev posterne skilt ad og borgmesteren var fra da af folkevalgt. Der står en mindesten for Holck i Skanseanlægget
Birkely: Kunstnavn
Birkevænget: Kunstnavn
Bregningevej: Vejen fører til og igennem landsbyen Bregninge
Bruun Allé: Ved den østlige ende af vejen ligger et hus med navnet Bruunshåb. Det er tænkeligt, at vejen har sit navn efter dette hus, en beboer i huset eller en mulig tidligere nu forsvunden gård på stedet.
Brønholtvej: Opkaldt efter et område midt på den nuværende vej. Holt betyder skov (arten usikker).
Brydebjergvej: Vejen udgår fra Brydebjerg og fører til Karleby og Øster Ulslev.
Bukkeholmvej: Opkaldt efter en gård ved vejen.
Bygvænget: Kunstnavn
Bækkeskovvej: Bækkeskov er den del af Roden skovene, som ligger i Kettinge Sogn og som vejen fører frem til.
Bøgely: Kunstnavn
Bøget: Vejen fører frem til Bøget, der er den vestligste del af Frejlev-skovene.
Bøgevænget: Kunstnavn
C.A. Hansens Vej: Carl Adam Hansen var læge i Nysted fra 1875, byrådsmedlem i mange år og lokalhistorisk forfatter. Han skrev bl.a. Nysteds historie til byens 500 års-jubilæum i 1909.
Dalbakkevej: Opkaldt efter en gård, der ligger ved vejen.
Drosselvej: Kunstnavn
Dødmosevej: Opkaldt efter mosen, som vejen fører frem til.
Egely: Kunstnavn
Egevænget: Kunstnavn
Egholmvej: Vejen fører fra Stubberup til enegården Egholm.
Ellet: Der er sandsynligvis sammenhæng med Ellegård, som ligger ved denne vej. Begge navne refererer måske til tidligere ellesumpe omkring den nærliggende Sakskøbing Å.
Enghavevej: Vejen fører fra Frejlev frem til byens enghave.
Engvej: Der har muligvis tidligere været et engområde ved denne vej.
Eskemosevej: Opkaldt efter en nu udtørret mose ved vejen.
Falkevej: Kunstnavn
Fiskergade: Den sydlige, engang fattige udkant af Nysted, hvor fiskerne boede fjernt fra købmandsgårdene.
Fjordvej: Byens første parcelhuskvarter, hvor halvdelen af grundene har have ned til Nysted Nor (= fjord)
Frejlevvej: Vejen fører til Frejlev nordfra, fra Flintinge og Toreby.
Fuglsangvej: En del af landevej nr. 297 fra Grønnegadevej til Fuglsang
Gartnerparken: På området lå i 1900-tallet et frilandsgartneri, som i 1973 blev bebygget med rækkehuse.
Glentevej: Kunstnavn
Gl. Torv: Har tidligere heddet Kirketorvet.
Godstedvej: Vejen gennem landsbyen Godsted
Granhækken: I mange år var vejen kantet på den ene side af en lang granhæk, der dog muligvis var lærk eller taks.
Granvænget: Kunstnavn
Grønnegadevej: Vejen fra Kettinge gennem Grønnegade til Brydebjerg.
Havrevænget: Kunstnavn
Handermellevej: Vejen fører frem til landsbyen Handermelle og Handermelle havn.
Havnegade: Vejen er den vigtigste af de 3 stræder, der fører fra Nysteds hovedgade ned til stranden og havnen.
Hirsevænget: Kunstnavn
Holebyvej: Den vestligste del af landevej 297.
Hvedevænget: Kunstnavn
Høgevej: Kunstnavn
Høvængevej: Vejen fører frem til Høvænge(erne).
Jernbanegade: Nyanlagt i 1910 for at skabe forbindelse fra Adelgade til togstationen i Nysted.
Kallehavevej: Vejen fører gennem det område, den har navn efter.
Karlslundevej: Opkaldt efter den fredede lund, som den fører forbi.
Kattesundet: Forekommer som gadenavn i række danske købstæder fra middelalderen. Der er ikke enighed om navnets betydning. En teori er at det betegner en smal passage, som kun en kat kunne slippe igennem.
Kettingevej: Den gamle landevej fra Nysted mod nord.
Kildevangsvej: På vejen ligger gården Kildevanggård. Gård- og vejnavn har måske samme oprindelse i en vang med en kilde?
Kirkestien: Fører fra Nysted Kirke mod øst. Har tidligere heddet Klostervej, fordi den førte frem til Nysted Kloster.
Kirkepassagen: Vejen øst om Kettinge Kirke fører frem til Præstegården.
Klokkemosen: En kort bivej øst for Kettinge Fritidscenter. Den førte tidligere frem til en mose, der nu er afvandet. I området har også ligget en lille teglværk.
Klostervej: Blind vej i Nysteds beskedne "industrikvarter". Navnet har tidligere været brugt om Kirkestien.
Kløverrevle: Navngivet efter en grund i farvandet syd for Nysted.
Knoldeholmsvej: Vejen fører til gården Knoldeholm.
Korsvej: Fra Øster Ulslev mod syd, hvor den ender i et vejkryds (et kors?)
Kristinelundsvej: Opkaldt efter en gård, der ligger ved vejen.
Krogsvej: er en blind bivej i Vantore. Før kommunesammenlægningen i 1970 kaldes vejen af de lokale for Skovstræde. Imidlertid lå der en anden vej med dette navn i den nye Nysted Kommune. Derfor skulle en af vejene have nyt navn. Vejen i Vantore blev derfor omdøbt og opkaldt efter familien Krog, der op til 1980'erne boede på en gård på denne vej. Belejligt nok har vejen et knæk på 90°, så den er selv kroget.
Krumsøvej: Krumsø, der har lagt navn til vejen, var en nu næsten udtørret sø.
Lienlundsvej: Vejen fører til gården Lienlund.
Lærkevej: Kunstnavn
Marsvinvej: Kunstnavn
Mejerivej: Vejen fører forbi det daværende Frejlev Andelsmejeri.
Moltkesvej: Navngivet efter daværende folketingsmedlem Kai Moltke, der havde et hus på vejen.
Mallehavevej: Malle betyder stenet eller gruset og have en indhegning til dyr. Tæt på vejen i bunden af dalen ses på nogle kort en Mallehøj, så Mallehave er muligvis et tidligere marknavn.
Mosevej: Efter den nu udtørrede Eskemose, som ligger ved vejen.
Munkestien: Passerer tæt forbi hvor Nysted Kloster lå. Størstedelen af vejen er en cykel- og gangsti.
Muslingevej: Kunstnavn
Musse Mader: er egentlig navnet på det sted vejen fører igennem. Musse er navnet på den nærliggende by og hele herredet og betyder mose, og made betyder "lav eng".
Møllestræde: Indgang til et boligområde, hvor Nysted nordre Mølle i sin tid lå.
Mårbækvej: Mårbækken er et lille vandløb, der afvander Storesø i Vantore mod Guldborgsund. Søen er dog i vore dage nærmest en eng. Man må formode, at der i området tidligere har boet mårer. På lignende vis findes en Odderbæk, der afvander den nærved liggende Lillesø mod Østersøen.
Nygårdsvej: Vejen førte bl.a. ind til gården Nygård, som blev revet ned ca. 2017.
Nysted Skov: Fører frem til det nordøstligste hjørne af byens markjorder, hvor der tidligere har været græsningsskov/overdrev.
Ny Østergade: En del af Nysteds "Bagstræde", som består af Ny Østergade, Østergade, Kattesundet, Søndergade og Aarestrupvej. Hele strækningen ligger øst for og parallelt med Adelgade/Fiskergade.
Næsvej: Fører fra Godsted langs bl.a. Næsset, en del af skovene ved Røgbøle Sø.
Nørrevej: Vejen gennem Nørre Frejlev.
Plantagevej: For enden af vejen lå tidligere nogle store frugtplantager ud til Guldborgsund.
Præstegårdsstræde: Vejen bag om Kettinge Kirke fører frem til Præstegården.
Præstevænget: Henviser til et område, der har været tillagt præsteembedet i Øster Ulslev.
Rosenhaven: Kunstnavn
Rosenvang: Opkaldt efter den gård, der tidligere lå på stedet.
Rosenvænget: Kunstnavn
Rødsandsrevle: Opkaldt efter en grund i havet syd for Nysted.
Rødstensrevle: Opkaldt efter en grund i havet syd for Nysted.
Rådhusvænget: Parkeringsplads og bagindgang til rådhuset.
Rågelundevej: Vej, der fører gennem landsbyen Rågelunde.
Sakskøbingvej: Vejen mellem Nysted og Sakskøbing
Skansevej: Vejen, der fører til Skansen.
Skibbrostræde: Fører fra Adelgade til havnen i Nysted.
Skolevej: Blind vej fra den tidligere Frejlev Østre Skole mod syd.
Skovgårdsvej: Opkaldt efter Skovgård, der ligger ved vejens begyndelse.
Skovstræde: Før 1850'erne var købstædernes jord delt i 2 portioner. Byjorden var forbeholdt huse og mindre haver, og var tit indhegnet og altid forsynet med toldboder (accise-boder) ved indkørslerne. Den ydre del kaldtes markjorden, og var landbrugsjord, der kun måtte ejes af byens borgere. Skovstræde førte ud til byens markjord hvis yderste dele hed Nysted Skov. Skovstræde endte blindt.
Slotsgade: Førte fra Adelgade til Ålholm og i dag også til havnen. Kaldtes i 1800-tallet Søstræde.
Smedepladsen: Kort vejstykke ved den tidligere smedje i Herritslev.
Solgårdsvej: Opkaldt efter plejecenter Solgården, som vejen fører forbi.
Solsortevej: Kunstnavn
Strandbyvej: Blind vej, der fører frem til den tidligere Strandby Skole.
Strandhusalléen: Adgangsvej til en række husmandssteder, der blev oprettet ca. 1800 da Vantores jorder blev samlet om gårdene. Der har aldrig været allétræer, men derimod en række frugtplantager ned mod havet.
Strandhustværvej: Vej i sommerhusudstykningen Nysted Strandhuse.
Strandstræde: Vej fra Adelgade til Nysteds havn.
Strandvejen: Vejen følger kystlinjen i Nysteds havneområde.
Stubberupvej: Fører frem til landsbyen Stubberup.
Svinget: Kort vejstykke med navn efter sin facon.
Syrenvænget: Kunstnavn
Sælvej: Kunstnavn
Søndergade: En del af Nysteds "bagstræde", der består af Ny Østergade, Østergade, Kattesundet, Søndergade og Aarestrupvej.
Sønderhavevej: Vejen er opkaldt efter området Sønderhave i den sydlige ende af Kettinge Sogn.
Søvej: Fører fra Skansevej ned til Nysted Havn. Bemærk at Slotsgade tidligere hed Søstræde.
Trepilevej: Hvor vejen møder Skovstræde, har altid stået 3 træer, det er dog i øjeblikket popler, som på Lolland ofte omtales som pile.
Tunnellen: En vej fra Sløsse mod Sørup. Den er nu lukket for biltrafik midtvejs fordi jernbanen til Rødbyhavn fører hen over den, men gennem en tunnel kan den dog passeres til fods og på cykel.
Tokkerupvej: En blind vej, der går gennem Tokkerup, en bebyggelse nord for Kettinge.
Torupvej: Opkaldt efter den bebyggelse, vejen passerer.
Tværvej: Vejen går på tværs fra Sakskøbingvej mod sydvest.
Tågense Engvej: Vejen til engene øst for Tågense.
Vantorevej: Vejen fra Nysted til Vantore.
Ved Havnen: Vej parallel med kysten i Stubberup havn.
Vestvej. Vejen vest for Herritslev mod syd. Østvej ligger på samme måde øst for byen.
Viadukten: Vej fra Nysted-Holeby landevej til Sørup og Røgbølle Sø under jernbanen til Rødbyhavn.
Vinkelvej: Kunstnavn (vejen har et 90°-knæk)
Violstræde: Et bagstræde i Øster Ulslev. Navnet kendes fra andre byer, som en ironisk kommentar til små og dårlige huse med fattige beboere.
Våsenvej: En vase er bl.a. en vej, som er anlagt over en vandsamling (fx. en mose) ell. et sumpet, fugtigt terræn ved opfyldning med risknipper, grene, jord m.m. Det er tænkeligt, at vejnavnet er en moderne misforståelse af "Vasevej"
Wichmandsvej: Er opkaldt efter købmand B. Svend Wichmand. Hans butiks- og kontorbygning i Adelgade rummer i dag byens apotek og biblioteket er indrettet i et kornmagasin, mens et andet magasin, Bønnelyches Pakhus, benyttes til lejlighedsvise udstillinger. Wichmand overtog købmandsforretningen i 1883, efter at en af hans slægtninge, Chr. Bønnelyche, var gået fallit med den nogle år før.
Øllebøllevej: Vejen mellem Øllebølle og Vester Ulslev.
Østerby: ligger i Døllefjelde, og er sammenbygget med denne. Vejen har altså navn identisk med det sted, den fører igennem.
Østergade: Østergade, fordi den ligger øst for Adelgade i Nysted, er del af et "bagstræde", der omfatter Ny Østergade, Østergade, Kattesundet, Søndergade og Aarestrupvej.
Østerrevle: Opkaldt efter en grund i havet syd for Nysted.
Østersvej: Kunstnavn
Østersøvej: Vejen, der fører til Østersøen!
Østvej: Vejen øst for Herritslev mod syd. Vestvej ligger på samme måde vest for byen.
Aarestrupvej: Er opkaldt efter digteren Emil Aarestrup, der var læge i Nysted, hvor han boede fra 1827-1838. Er del af et "bagstræde" øst for Adelgade, der omfatter Ny Østergade, Østergade, Kattesundet, Søndergade og Aarestrupvej.
Åvej: Vej langs en "biflod" til Sakskøbing Å i Døllefjelde.
B: Sognelister
Inden for hvert sogn har vi lavet 3 lister: en liste med landsbynavne og mindre samlinger af huse - en liste med navngivne gårde og enkelthuse - en liste med naturnavne m.m., f.eks. vandløb, skove, marker, broer o.l.
Navnene er hentet fra diverse nye og gamle kort, fra en liste over anerkendte stednavne samt fra Arne Heyns bog om Frejlev og Jørn Ringsings om Øster Ulslev. Stavemåderne er ikke altid ens fra kilde til kilde, og nogle af stederne optræder under flere navne.
Når der er fundet en forklaring eller andre bemærkninger til navnet, vil den blive skrevet ind i listerne, men rettelser og tilføjelser modtages gerne.
- Familienavn: Mange af gårdene har navn efter en tidligere ejer. Det er ofte enten for- eller efternavn med et efterled, f.eks. -minde eller -håb. Disse navne stammer typisk fra fra tiden fra ca. 1880-1925, den tid da familiebruget var en væsentlig økonomisk, social og politisk magtfaktor i Danmark.
- Kunstnavn: Andre har navne af almen karakter som f.eks. Bøgely, Lindedal eller Solgård. Det er navne, der er mere eller mindre frit opfundet efter navngiverens smag.
- Kulturnavn: Endelig er der en gruppe, der har navn efter gamle steder eller funktioner med tilknytning til gården, f.eks. Mallehøj, eller Skovridergården.
Mange af bebyggelserne har navne med særlige endelser. Ud fra dem kan man i mange tilfælde bestemme hvor gammelt navnet er, og dermed måske også hvornår bebyggelsen er grundlagt. Læs mere her.
Bregninge Sogn
Bregninge: Stedet med bregner.
Grønnegade: Et grønt sted mellem nogle huse og gårde.
Kirkemarks Gårde: Nogle gårde, der ligger på en mark ejet af kirken (omkring Anneksvej).
Lågerup: Udflytterbebyggelse fra 1000-årene muligvis oprettet af en mand ved navn Laghi/Låge.
Syttenbanken: En banke er en forhøjning , men det vides ikke hvad sytten hentyder til.
Torup Gårde: Udflytterbebyggelse fra 1000-årene. Forleddet er mandsnavnet Thortha.
Underup: udflytterbebyggelse fra 1000-årene. Forleddet er mandsnavnet Unni/Uni.
Bankgård: ?
Birkely: naturnavn
Blandshavegård: kulturnavn
Bregndal: naturnavn
Bregninge Mølle (eksisterer ikke mere)
Ebbershøj: familienavn
Frederiksdal: familienavn
Grønnegård: kunstnavn
Hvidkildegård: kulturnavn
Kildedal: kunstnavn
Lindegård: Eksisterer ikke mere
Mallehavegård: kulturnavn
Margrethelund: familienavn
Runegård: Eksisterer ikke mere. Har muligvis forbindelse til Bregninge-runestenen.
Solbakken: kunstnavn
Solhøj: kunstnavn
Stenrisgård: kulturnavn
Tønnesminde: familienavn
Blandshave eller Blangshave: Muligvis i betydningen "en indhegnet mørk (sort) skov" idet blang kunne betyde sort.
Bregninge Skov
Ellemose (Åmose): Mosen ligger i en lavning, der danner grænsen mellem Bregninge og Herritslev sogne, og som er dannet som en tunneldal under isen i den seneste istid. Vandet løber under naturlige omstændigheder fra Herritslev rundt om og igennem Folehaven ud i Røde enge og Rørsøen og videre til Nysted Nor.
Lundbæk
Mallehøj: En stenet eller gruset høj (malle betyder stenet eller gruset)
Døllefjelde Sogn
Døllefjelde: Døl er et gammelt ord for en dal. Fjeld betød oprindeligt ikke et bjerg, men blot et udyrket område. Et øde område i en lille dal (hvor Sakskøbing Å løber).
Døllefjelde Langet (Søndre Døllefjelde): Langet er sammensat af lang og tved (en rydning i en skov). Den lange rydning i en skov ved Døllefjelde.
Elleparter: Muligvis en samling små parceller til græsning eller brændesamling
Langet Kallehave: eller Kalvehave er en indhegning til kalve.
Søndergade: Muligvis den sydgående vej fra Døllefjelde til Tostrup.
Tostrup: Af mandsnavnet Tosti, Tostis udflyttersted
Venezuela: Bebyggelse på den nedlagte Højgård. Moderne spottenavn.
Vesterby: Muligvis husene langs vandløbet, der kommer vestfra til Døllefjelde. Analogt med Østerby og Søndergade
Østerby: Den østlige del af Døllefjelde på den anden side af åen. Analogt med Vesterby og Søndergade.
Bruunshåb: familienavn (hus på Bruun Allé / Bregningevej)
Ellegård: ?
Døllefjelde mejeri: Nedlagt/Nedrevet ??
Højbakkegård: kunnstnavn
Højgård: kunstnavn (nedlagt)
Kalvehavegård: kulturnavn (en kalvehave er en indhegnet kalvegræsmark)
Klavsholm: familienavn
Kristiansminde: familienavn
Kristinelund: familienavn
Langstedgård: ?
Lykkeseje: familienavn
Nybrogård: kulturnavn
Posevrågård: ??
Skovfogedhus: kulturnavn
Skovkildegård: ??
Solvang: kunstnavn
Toftelundgård: kulturnavn?
Tostrupgård: kulturnavn
Geddebro (sted / bro): kulturnavn
Karlslund: Lunden optræder på gamle kort under navnene Kaslund og Kauslund. Det er sandsynligt at navnet betyder Kalve-lund, idet området i 1700-tallet var græsningsskov. Lunden er fredet, men der er offentlig adgang.
Langet Skov: Opkaldt efter Døllefjelde Langet, der i sig selv betyder en rydning i en skov ved Døllefjelde.
Vesterskov: Måske et moderne navn, men skover ligger rent faktisk vestligst i sognet.
Godsted Sogn
Godsted: Forleddet kommer enten af et mandsnavn Goth eller betyder simpelthen god. Enten Goths sted et det gode sted.
Godsted Huse: Udflyttersted fra Godsted.
Karleby: Sandsynligvis mændenes by, måske udflyttersted fra Godsted eller Øster Ulslev.
Karleby Huse: Udflyttersted fra Karleby.
Kårup: Forleddet enten mandsnavnet Kari eller ka, et gammelt navn for allike.
Lille Godsted: Uvis placering.
Røgbølle: Uvis placering. Røg kommer muligvis af hraukr = kegleformet stabel eller dynge, men kan også bare være røg. Bølle er en lille bebyggelse med et eller få huse.
Fiskerhuset (hus): Kendes fra 1688
Godstedgård: kunstnavn
Hesselholm: ??
Hulbækgård: ??
Højgård: kunstnavn
Karlebygård: kunstnavn
Kårupgård: kunstnavn
Lindeskovgård: kunstnavn
Nyholm: kunstnavn
Pommergård: familienavn
Skovlund: kunstnavn
Ugleholm: ??
Ulriksdal (Bispensø): Navngivet efter Ulrik vor Lützow, der i 1691 købte gården af kong Christian d. 5. Hed førhen Øen eller Øengård og Bispensø da den tidligere tilhørte biskoppen over Fyn.
Sømod (hus): På tangen mellem Hejrede Sø og Søndersø. Betyder der hvor de 2 søer mødes.
Tyskehuset (hus): Kendes fra 1682
Ålevadsgård: Efter resterne af Ålevads-borgen.
Ålborggården: kulturnavn. Navnet kendes fra 1688, hvor der bor en Jacob Ålborg på gården.
Godsø: Udtørret sø. Navnet har angiveligt ikke noget med landsbynavnet Godsted at gøre, men kommer snarere af "gås", altså gåsesøen.
Hejrede Sø: Enten søen med hejrer (fugl), eller søen hvor planten hejre vokser.
Hernæsholm eller Herrernes Holm (ø eller halvø): det oprindelige navn var sandsynligvis Hejrenæs eller Hernæs efter Hejrede Sø. Herrenes og kvindernes holm er nyere konstruktioner (misforståelser?)
Hullebæk (vandløb?)
Højene (fortidsminde): Moderne navn
Kvindernes holm (ø eller halvø): Se under Hernæsholm
Kårup vænger (skov): Efter bebyggelsen Kårup
Lars Jensens skov: Skovejerens navn, da skoven blev navngivet?
Lindø (skov): En ø ned lindetræer
Lysebro (bro og sluse): Kendes fra 1688. Måske af ordet lys.
Møllebakke
Næsset (skov): Ligger på et næs i Røgbølle Sø
Røgbølle Sø: Efter bebyggelsen Røgbølle
Staverholm (skov): Muligvis skov, hvor der blev høstet træ til tønde-fremstilling (staver)
Svinekobbel (skov): Indhegnet skovstykke til svinedrift.
Tornsnap (skov): ??
Herritslev
Brydebjerg: Et forholdsvis nyt navn, der måske hentyder til det at bearbejde (bryde) hør-stængler.
Herritslev: Forleddet er enten mandsnavnet Hærrith eller ordet harghwin, der betyder præst. Altså præstens eller Hærriths efterladte ejendom.
Kallehave: Betyder indhegnet græsning for kalve.
Skårup: Skarthis eller Skorris udflyttergård.
Stubberup: Udflytterstedet, hvor man ikke har fået fjernet stubbene.
Arvelund: kunstnavn
Birkemosegård: ??
Bregnholt: kulturnavn
Edelgave (hus?): familienavn
Egholm: kulturnavn. Oprindeligt en ø, derefter en landsby, der blev nedlagt ca. 1730 og erstattet af en avlsgård under Ålholm.
Ellemosegård: ??
Erikspryd: famillienavn
Havemosegård: kunstnavn
Henrikshøj: Familienavn
Hesselhus (hus): kulturnavn
Højvang: kusntnavn
Junkergård: familienavn?
Kimergård: familienavn
Kimersminde: familienavn
Klokkergård: kulturnavn
Landkærgård: Kulturnavn??
Petersminde: familienavn
Pileskovgård: kunstnavn
Rørgård: kunstnavn
Sandhus (hus): ??
Skovgård: kunstnavn
Skovkær: kunstnavn
Skårupgård: kunstnavn/kulturnavn?
Stenlundegård: kunstnavn
Strandhøj / Sølyst: kunstnavn (samme gård med 2 forskellige navne)
Strandlykkegård: kunstnavn
Stubberupgård: kunstnavn/kulturnavn?
Søenggård: kunstnavn
Søfryd: kunstnavn
Sølyst / Strandhøj: kunstnavn (samme gård med 2 forskellige navne)
Toftekær: kunstnavn
Vestergård: kunstnavn?
Vrågård: Omtalt i kilde fra 1616. Forsvundet?
Østervang: kunstnavn?
Egholm: På et tidspunkt en ø
Egholm Skov
Eskehave: Indhegnet skov
Herritslev Mose: Rørsump langs vestsiden af Herritslev Nor
Herritslev Nor: Navnet er ikke officielt
Kæmpegården: Meget stor langdysse på Egholms sydkyst
Lindholm: Ø ud for Egholm
Nørremose
Stubberup Mose: Lollands eneste højmose (der er i en meget dårlig forfatning) Fredet
Trehøje / Tremandshøj: Det meste af området er bortgravet, men der er rester af en runddysse
Kettinge
Brandstrup: Brands udflyttersted nord for Kettinge. Nævnt 1517, men måske allerede nedlagt på den tid.
Bækkeskov: Skoven ved eller mellem bækkene.
Eskemose: Bebyggelse opkaldt efter den nu udtørrede mose. Eske = asketræer.
Frejlev: Fræthis efterladte ejendom (gælder også Frejlev Enghave, Frejlev Østermark/Østerby og Nørre Frejlev)
Kettinge: Stedet med kattene
Rågelunde: Lunden med rågerne
Tokkerup: Tokkis eller Tokis udflyttersted.
Søby: Nyere navn på grund af den nærliggende nu næsten udtørrede sø.
Sønderhave: Oprindeligt et indhegnet område syd for Kettinge, hvor der måske har været vådt, og som nok har været græsning.
Sørby: Nævnt 1616, men måske allerede da nedlagt. Betyder det snavsede våde sted. I egnen nord for Kettinge.
Bakkely
Billegård: Nævnt 1682. Findes ikke mere.
Billehøj
Billesminde
Birkedal
Borretlund
Bostoftegård
Buckgården
Bukkeholm
Bækkeskovgård
Bøgelund
Clausager
Eskemosegård
Fogedgård
Frederiksdal
Frederikseje
Frejlev Skovgård
Fromessehus: Hus som ejedes af kirken. Nævnt 1682.
Fuglegård
Fuglevang
Haslinggård
Haslingsminde
Hejegård
Holmagergård
Jordemoderhus (hus)
Kapellangården
Karensminde
Kildehøjgård
Kildeskovgård
Kildevanggård
Klokkemosegård
Knoldeholm
Korshøjgård
Kristiansminde
Krogen
Kærnemosegård
Landbogård
Lejregård
Lienlund
Lindegård
Mallehøj
MensalgårdenMosegård
Nørrevang
Postgården
Rennergård
Rosenlund
Rosenvold
Rågelunde Skovgård
Råhøj (også en runddysse)
Skarrebækgård
Skovbrynet
Skovgård
Skovly
Skyttehøj
Solstengård
Solvang
Spidshuset (hus)
Stilund (muligvis et sted og ikke en gård)
Stilundgård
Strandgård
Suhrgården
Sølystgård
Søndergård
Sønderhavegård
Valtersehåb
Vidiemosegård / Viemosegård
Vivegården
Vrågård: Vrå = hjørne eller krog. Nævnt 1682
Østervang
Barnehøj (langdysse)
Borret (overdrev)
Bøget (skov)
Bækkeskov
(Frejlev) Enghave
Enghave Nakke (næs)
Eskemose
Frejlev Mose
Frejlev Skov
Frejlev Å
Færgehøj
Grønnæs (skov)
Hagesten
Herringen (farvand)
Herring Nakke (næs)
Hestekobbel (skov)
Hybentorn Bakke / Banke
Kalvehave (skov)
Klokkemosen
Knækkerygsten
Kong Grøns Høj (stendysse)
Lille Guldhøj (jættestue)
Rørmose Bæk
Råhøj (også en gård)
Skarrebæk
Smederende (bæk)
Solstenen
Stilund (måske også en gård)
Store Guldhøj (jættestue)
Store Vittingshøj (jættestue)
Musse Sogn
Bramsløkke Mark: Nogle huse på herregården Bramsløkkes mark. Bram er er mandsnavn og en løkke er et indhegnet område.
Lille Musse: Et udflyttersted fra Store Musse
Lille Musse Skov: Et udflyttersted fra Store Musse, hvor der på den tid har været skov, somm så er blevet ryddet.
Musse Mader: Made betyder eng. På et tidspunkt er der blevet bygget i dette fugtige engområde.
Stilund: Lille bebyggelse. Navnet er sammensat af sti (smal vej) og Lund (lille skov)
Store Musse: Oprindelig bare Musse, hvilket betyder mose. Byen har givet navn til hele det østlige Lolland, der benævnes Musse Herred.
Birkelund (gård)
Bramsløkke (hovedgård): Bram er et mandsnavn og løkke er et indhegnet stykke land til græsning.
Engholm (gård)
Hundelhavegård
Lille Mussesgård: Nævnt 1472. Måske en mindre adelsgård?
Mussegård: Nævnt 1407. Måske en mindre adelsgård?
Musse Mølle (væk)
Nybrogård
Nøjsomhed
Rommeseje
Skertehus: På grænsen mellem Bramsløkke og Lille Musses jorder. Nævnt 1664. At skerte eller skierte betyder angiveligt at mangel noget.
Svendekildegård
Tjørnehøjgård
Dyrehave (skov)
Musse Mader: En made er en eng.
Musse Mose
Vesterkobbel (skov)
Nysted
Nysted: Der synes at være enighed blandt navneforskerne om at Nysted betyder den nye købstad, og at der på stedet ikke har været en forudgående landsby.
Nystedskov / Nysted Skov og Skovstræde: Nogenlunde sammenfaldende betegnelse for et trekantet område nordøst for byen, der har været delt mellem borgerne og har haft karakter af skov eller overdrev. Frem til slutningen af 1800-tallet var der ingen huse i området.
Østermølle(r): Bebyggelse ved Vantorevej øst for byen hvor der bl.a. lå en mølle.
Birkely (nedrevet - nu navnet på et sommerhusområde)
Kongemarksgård
Køllegård
Rosenvang
Skansegård (nedrevet)
Strandbogård
Wichmandsgård
Klostermose: Et moseområde, der i dag delvis ejes af Nysted Kirke. På et tidspunkt i slutningen af 1800-tallet lå her et teglværk, men måske har der også tidligere været lavet tegl, f.eks. til Nysted Kloster.
Skansen / Skansehage / Skansepynten: Navnet optræder angiveligt allerede 1693, hvilket kan tyde på, at der var en skanse allerede da.
Spurvevænget: Marken mellem byen og den nuværende kirkegård. Et vænge eller en vang var et større område af byens eller landsbyens jorder. En vang var typisk opdelt i mange agre. På noget af området lå fra 1285-1538 et franciskanerkloster med egen kirke.
Klostervænget / Klostermarken / Munkevænget: Uvis placering, men har nok haft en forbindelse til klostret.
Vognmandsmarken / Kongemarken / Søndermarken: Dele af arealet syd for Vantorevej og kirkegården, men navnenes oprindelse og alder er uvis.
Søndermarken: Et område tæt på kysten.
Sjælekarlsvænge: Et område tæt på kysten. Navnet kendes fra 1480-1844.
Vantore
Brøndholt: En brønd i en lille skov. Senere bebyggelsen på stedet.
Holten: Sandsynligvis forbindelse til ordet holt=lille skov
Tågense: Forleddet er enten ordet tåge eller mandsnavnet Toki. Efterleddet er næs. Altså Tåge-næs eller Tokis næs.
Vantore: Sammensat af Vanti (søen der ofte mangler vand = Storesø) og wara (et øde udyrket sted). Altså et øde udyrket sted ved Storesø.
Vantore Strandhuse: Bebyggelsen er oprettet ca. 1800 som husmandssteder i forbindelse men Vantores jordudskiftning.
Annalyst
Bræddersminde
Billegård
Birkelund
Boesgård
Bødkergård / Bødkersminde
Brøndholtsminde
Engsgård
Fasanhuset (nedrevet)
Holtely
Høeghsgård
Kempegård / Kæmpegård
Korsbækgård
Odderbækgård / Østersøgård
Ramsholt
Rørmosegård
Skovridergården: Har navn efter, at der på et tidspunkt har boet en skovrider på gården. De tidligere bygninger på stedet blev revet ned i begyndelsen af 1920'erne og erstattet af det nuværende kompleks. Det oprindelige stuehus fra 1650'erne blev genopført på Frilandsmuseet i Maribo som et af de første i 1924. Det fungerer i dag som café og museumsbutik.
Strandlyst
Sølyst
Tvendekilde
Tågensegården
Østersøgård / Odderbækgård
Vantoregård
I den vestlige del af sognet:
Folehave: Skov og græsning for ungheste.
Hestehave: Skov og græsning for arbejds- , køre- og rideheste.
Kalveholm (Grevindens Ø): Græsning for kalve. Ca. 1880 inddraget i Ålholms park.
Kettinge Sø (Marksø): Næsten afvandet sø, der er drænet ved en sænkning af vandstanden på over 2mgennem et rør fra nordenden til Folehaven.
Kobakker: En del af Folehaven, hvor der måske har græsset køer på et tidspunkt.
Nakken (næs): Den østligste strandeng i Hestehaven.
Røde Enge: Eng. og moseområde i forbindelse med Folehaven.
Rørsøen: Den inderste del af Nysted Nor, der er afskåret fra havet af de 2 Ålholm-dæmninger.
Tønden (næs): Den sydlige spids af Hestehaven. Navnets betydning uvis.
Ålholm Mark: uvis placering
I den østlige del af sognet
Engtofte: Strandeng ved Tågense. En tofte er et indhegnet jordstykke.
Flinthorne Odde: En såkaldt tærrænstribe fra seneste istid. Hele det sydøstlige Lolland har denne svagt bølgede karakter, skiftevis lavning og rygge. Navnets betydning uvis, men det betyder muligvis hornet = næsset med en masse flint.
Fuglehave Nakke: Se under Flinthorne Odde. Navets betydning uvis.
Korsbæk: Uvis betydning
Lille Skåne (Stensamling): Betydning uvis.
Lillesø: I forhold til Storesø.
Mårbæk: Afvander Storesø. Indeholder dyrenavnet mår
Odderbæk: Afvander Lillesø, Indholder dyrenavnet odder.
Rørmose: Sandsynligvis efter tagrør eller dunhammer.
Rørmose Bæk: Se ovenfor
Roden Fed: Roden var oprindelig navnet på området for enden af Vantorevej og betydet "et ryddet område". Et fed er et lavt område ved havet. Altså strandengen ved Roden eller Roden Skov.
Roden Skov: Se under Roden Fed.
Stegens Odde: Se under Flinthorne Odde. Betydningen uvis, [det følgende er rent gætteri: men navnet kan oprindeligt have været Stegnæs, der kunne hentyde til et næs med stænger/pæle til fiskeri. Da den oprindelige betydning er blevet glemt, har man så tilføjet Odde].
Stenvænger: Indhegnet græsning med sten. Guldborgsund-kysten er et af de få steder hvor man stadig kan finde stenstrøede strandenge.
Store Skåne (sten/holm): Uvis betydning
Storesø: Stor i forhold til Lillesø. Begge er næsten tørlagte.
Tågense Enge: Se under Tågense
Vindenæs: Se under Flinthorne Odde. Betyder muligvis det vindomsuste næs.
Ørsodde: Se under Flinthorne Odde. Ør betyder stenet strand.
Vester Ulslev
Handermelle: Hander betyder lidt længere væk og melle er en banke af sandholdig jord. Sammenhænger er, at Handermelle ligger lidt længere væk i forhold til Flårupmelle.
Kalveholm: Græsningsø for kalve
Paddehavehuse: Uvis betydning
Sandager: Mark med sandholdig jord. Se under Handermelle.
Sløsse: Betydning uvis
Strandby: Byen ved kysten
Sørup: Udflytterstedet ved søen (Røgbølle Sø)
Vester Ulslev: Mandsnavnet Ulf og endelsen lev = den ejendom Ulf efterlod. Sandsynligvis samme mand som Øster Ulslev er opkaldt efter.
Øllebølle: Måske af Yl + Bølle = varm fugtig luft + udflyttergård. Hentyder måske til mosen mellem Sløsse, Vester Ulslev og Øllebølle.
Bakkegård
Dalbakkegård
Dødemosegård
Ellebæksminde
Friisesminde
Lantergård
Lærkeseje
Lærkesminde
Sløsse Møllegård
Skovgård
Strandbygård
Søndergård
Dalbanke
Dødemose / Dødmose
Gammelkobbel (skov)
Gammelkobbelbro (=Mellebro)
Krumsø (sø/eng)
Sløsse Mose
Tamrodsbro
Vestermose
Øster Ulslev
Høvænge
Vester Ulslev Skov
Øster Ulslev
Øster Ulslev Skov
(Vester Ulslev Skov og Øster Ulslev Skov optræder på den officielle liste over stednavne i Øster Ulslev Sogn, men det er endnu ikke lykkedes at finde ud af hvor de ligger)
Blunkegård
Døjlergård
Egehøj
Elletofte
Granlund
Holsevængegård
Høvængegård
Juulsgård
Kildeskovgård
Korsvang
Køllegård
Lindeskovgård - Bregnebølvej nr. 6 (Ejet af bl.a. Eva og Erik Andersen Lindeskov)
Louisehøj
Lundagergård / Lundager
Nygård (nedrevet ca. 2015)
Sømosegård
Troelskær
Urehøj
Blæksbro
Dødemose
Gammel Fredsskov
Høvængerne
Høvænge Skov
Langbjerg
Ny Fredsskov
Præsteskov
Farvandsnavne
Bredgrund
Harken
Jonsgrund
Klejkulen
Kløverrevle
Knollen
Ladegårds Revle
Lambo Farvand
Lindholm Flak
Madspulle
Metgrund
Pollen
Rødstens Revle
Tjørneholm Flak
Østre Mærker
Flinterende
Flinthorne Rev
Frejlev Vig
Herringen
Pladen