I årene fra 1891 til 1902 fandtes en højskole i Nysted. Den lå lige vest for kirkegården med indkørsel fra Vantorevej eller Bomstræde. På den grund blev der i 1286 bygget et munkekloster for Franciskanerordenen (gråbrødrene). Klostret kan kan læse mere om her.
Det blev nedlagt efter Reformationen i 1530erne og ca. 1810 blev de sidste synlige rester af bygningerne fjernet. I 1845 anlagdes den nuværende kirkegård som erstatning for den, der lå rundt om Nysted Kirke. På det tidspunkt var der ingen huse øst for Bagstræde (Østergade) før man kom til gårdene i Vantore.
Byen bredte sig dog langsomt mod øst, og lige før kirkegården blev der i 1891 opført en høj- og landbrugsskole. Den virkede dog kun i ca. 10 før den måtte lukke. I 1904 blev grund og bygninger købt af en dyrlæge Hansen i Nysted, og siden har der bl.a. været en metalindustri af en art, skydebane for Vantore Skytteforening og nu tilhører den Nysted efterskole, der har bygget forskellige nye bygninger på grunden og på nabogrunden, men ikke bruger den gamle bygning til noget.
Arkiver vil meget gerne vide mere om stedets historie fra 1891 og frem til i dag, så hvis man har billeder eller oplysninger vil vi gerne have del i dem. Så skriv eller ring.