Velkommen Lokalhistorisk Arkivs hjemmeside.


ÅRSBERETNING 2009.

Indledning:

I dag afholder vi det anden årsmøde efter den endelig revidering af hele det lokalhistorisk område i Guldborgsund kommune. Organisatorisk er vi kommet på plads i kommunen, økonomi og vedtægter er kommet på plads og den endelige organisation i Arkivrådet har fundet sit naturlige samlingspunkt mellem Guldborgsund kommune og alle de tilknyttede arkiver i kommunen.
Jeg kan her oplyse, at medlemmer af Arkivrådet er: Arkiverne fra Sakskøbing, Nysted, Toreby, samt arkiverne på Falster ind. Museet i Nykøbing F.

Bestyrelsen har afholdt fem møder i løbet af 2009, nemlig 14/1, 18/2, 19/3 og 29/10 og senest 3/12.
At der var et "hul" fra marts til oktober skyldtes, at daglig leder var på en udenlandsrejse.

Af øvrig mødevirksomhed, hvor Arkivet har deltaget kan oplyses: Kurser, 3 stk. overvejende om vores elektroniske arkiveringssystem Arkibas, Arkivrådet, 5 stk., Årsmøde, naturligvis kun 1, og endelig øvrige samarbejdsmøder, 1 stk. med Støvmiderne i Sakskøbing.

Også i år har Arkivet deltaget i LASA's årlige udflugt, og i år gik det til Næstved, hvor vi var på en meget interessant byvandring.
Og endelig skal her nævnes vores årlige, meget vellykkede julefrokost, som også i år blev afholdt på The Cottage.

Arkivet i årets løb:

Om Arkivet aktiviteter skal hermed oplyses:
Besøgende 2009 på Arkivet, i alt 24 – heri private besøgende, skoler m.m.
Registreret i vores elektroniske arkiveringssystem – ARKIBAS, 74 journaler og 68 registreringer.
Kommunikation via e-mail, indgående pr. kvt. 68, nemlig udgående 12, mails som ikke vedkommer arkivet 23 stk.
Slægtsforskning: 97 sager.

Udstillinger m.m.
I år har vi kun haft en udstilling, nemlig den 14. oktober, hvor vi var aktive på Arkivernes Dag med en udstilling omhandlende luftfotos.

Andre aktiviteter.

Som bekendt fejrede Nysted sine 600-års rettigheder som købstad, og i den anledning udgav vi et skrift "Nysted 1409 - 7. december - 2009". Salget af denne, samt vore øvrige publikationer er gået rigtig godt her i 2009.

Som bekendt har vi en hjemmeside, og den er meget besøgt. Her forsøger vi hele tiden at være opdateret med hensyn til aktuelle begivenheder, samt at vi gør meget ud af, at der hele tiden er opdaterede historier fra Nysted og omegn.
Jeg kan anbefale at besøge siden www.nvsted-Iokalhistorie.dk

så har vi medvirket ved udgivelse af bog/bøger Støvmiderne, Sakskøbing, og den nye bog Huse i Nysted.

Lidt om os selv.

I løbet af de seneste år har vi forsøgt at tilpasse Arkivet til den daglige drift, men også til fremtiden. Arkivet fremstår i dag som en moderne og effektivt organisation, dygtigt ledet af den valgte og altid interesserede bestyrelsen.

Vi forsøger hele tiden at være up to date med hensyn til maskinparken og de nødvendige informationer, som der er behov for, men også på uddannelsesområdet.
Via hjælp fra flere sponsorer, f.eks. Døllefjelde-Musse Fonden, Lollandsfonden og Torkild Høeghs Mindelegat har det været os mulige, at indfri flere af de behov vi har haft.

Det var så lidt om den tid der er gået. Fremtiden må vi også forholde os til.
I bestyrelsen er drøftet de umiddelbare fremtidsplaner, og her vil der blive lagt på vægt pa følgende:
Reklamer i Nysted Biografteater. (fremme kendskabet til Lokalhistorisk Arkiv i Nysted). Det punkt have vi også sidste år, men vi arbejder stadig på at opnår dette.
Udarbejde historiske fortællinger fra Nysted og omegn. Fortællingen om Engelbrets Fabrikker er godt på vej.
Etablering af informationsskilte i samarbejde med Erhvers- og Turistforeningen m.fl. er næsten kommet i mål. Samarbejdsmøde forventes at blive afholdt her i det tidlige forår.

Som noget nyt er en evt. flytning fra Jernbanegade jo kommet på tale. Der tales om en flytning til det gamle rådhus i Adelgade.
Vi har tidligere haft samtaler med den gamle Nysted kommune om evt. flytning til andre lokaler, men det ser ud til at det kommer til at virke under Guldborgsund Kommune. Vi ser spændt frem til en løsning.

Til slut vil jeg gerne takke bestyrelsen for et godt samarbejde, og ikke mindst skal der lyde en stor tak til samtlige "ansatte" på arkivet, som daglig yder en stor og egennyttig indsats.

Jeg skal herefter overlade årsberetningen til forsamlingen.