Velkommen Lokalhistorisk Arkivs hjemmeside.

Handel, Haandværk og Industri.

At Nysted i det 16ne Aarh. har haft et Salpeterværk, fremgaar af d. S 11 anførte Notits.

I Pontoppidans Atlas III Side 304 (1767) læses: "En Stivelse- og Pudder Fabrigen, som drives ikke uden Fordel, er en af de ældste her til Lands og har vist Vej for flere andensteds. Samme er anlagt i den ferske Søe imellem Byen og Christianskolen". Den bestod til midt i det 19ne Aarh. 1824 udførtes 28986 Pund Stivelse (Friis S. 8). Den sidste Ejer var xxx Stürup (senere Konsul for Venezuela og Folketingsmand). Den laa ved Piledammen skraat overfor Slottet. Efter Fabrikkens Nedlæggelse skal der en Tid have været Ølbryggeri. Bygningen ejedes sidst af Partikulier Rode; hans Arvinger solgte den til Lehnsgreven, som lod den nedbryde og Grunden udgraves saa at den pådanner en Del af Slotsgraven.

Som tidligere omtalt, har Nysted i Fortiden været en mere xxxxx By end nu og har kunnet bære flere betydelige Købmandsforretninger. Henimod Midten af det 19ne Aarh. Var Hans Hornemann Suhrs den største. Den omfattede baade Kolonial, Korn og tildels Manufakturhandel samt Brændevinsbrænderi og indtog en betydelig Samlig af Bygninger - xxxxxx N. 21, 23 (bygget 1870) og i Adelgade. H. H. S. var en Efterkommer af Kammeraad Fr. Suhr (død 1706). Han kom hertil fra Maribo, og det er tvivlsomt, om der i uafbrudt * Rækkefølge har boet Descendenter af F. Suhr heri Byen. Nu eksistere Navnet ikke mere her; dets sidste Barn var Købm. Conelius Suhr, der døde 1878. H. H. Suhr var Formand i Borgerreprætationen fra dens Oprettelse 1837 til sin Død 1850. der er uden Tvivl hans Hustru Aarestrup nævner i et Rimbrev **. En Datter af ham blev gift med Postmester Meyer.

I margen er tilføjet følgende: H.H. Suhr f. 29 Apr. 1794, død 11 Jan. 1850.
* Det er dog enke af H. H. Suhrs Moder, Anna Margrethe Læssøe, f. 15/12 1764, død 24/2 1843, der som Enke efter Kbm. B. W. Suhr i Maribo boede hos sin Søn i Nysted.
** Til Isak Sidenius: "Vi lever her, som I sagtens kan tænke - som en Hund i sin Lænke, - en Fugl i sit Bur, - vor hele Opmuntring og den gamle Madam Suhr" --- Nysted 31 Debr. 1437. Aarestrup xxxx xxxx 1899 S 369.
Ogssa Familien Haidenheim stod i selskabelig Forbindelse med Aarestrup.

Også i margen er tilføjet - se tegning: a(Nr. 23) nedbrændt og opbygget ca. 1870.
                                     b (nr. 25) nedbrændt og opbygget i Sommeren 1911 (Kbm. Jakob E. Tommerup).

Samtidig med Suhr havde Haidenheim en stor Købmandsforretning i nuværende Snedkermester P. Hansens Ejendom, Adelgade N. 22 (S. 277).

Fra Midten af Aarhundredet var Chr. Bønnelyches Forretning den dominerende. Han var født d. 25 April 1816, etablerede sig 1846, gik Fallit 1879 og døde i Kjøbenhavn d. 25. Maj 1898. I Aaret 1868 byggede han Butikken, Adelgade 15, der var, og maaske endnu er, den største i Stiftet (25x13x6½ Alen). Han var gift med Kirstine Bønnelycke, f. 4 Juli 1829, der overlever ham. En Søn, Vilh. B. blev gift med Organist Andersens Datter Mathilde A.

Efter Falitten skiftede Forretningen at Par Gange Ejer, indtil den 1883 overtoges af en Slægtning af B Svend Wichmand, f. 11 Aapril 1859, Byraadsmedlem 1888-1900. Han anlagde Savskæreriet, Bagstrædet, der beskæftigede c. 10 Mand og navnlig forarbejder Drittelstave til Smørtræer. Det brændte d. 13 Juli 1901. W. er Byens største Skatteyder (s. Side 71).

I margen er tilføjet: Richard Wæver f. 27/10 1830 død 6/4 1901 Købmand (Adelgade Nr. 25) (solgte Forretn. Til C. Lange). Partikulier.

Ved Siden af Bønnelyche havde Adrian Bekker en betydelig Købmandshandel, Adelgade N. 37. Har var født d. 7 Sept. 1826 og døde 4 Maj 1890. Ligesom B. fallerede han 1879, men fik Overenskomst med sine Kreditorer og fortsatte Forretningen til sin Død (Se Side 8). Han var gift med en Dattter af Sognepræsten, Marie Gudmundsen, f.1829 død 25 Febr. 1883. En Søn af ham, nuvær. Læge Thogejr Bekker blev gift med Ingeborg Nordberg, Datter af Prokurator Nordberg.

Efter Bekkers Død i 1890 overtoges Forretningen af Harald Cegilius Jensen f. 22 Decbr. 1866, gift med Emilie Bakusen f. 1 Aug. 1870. Byraadsmedlem. Solgte Maj 1802 sin Ejendom til Boghdl. N. Sinenius.

Der er f. T. 7 Købmand i Nysted. Foruden Wichmand,Harald Jensen, C. Lange *, G & H. Rossing **, M. S. Jensen, Jørgensen og Th. Sinenius; 2 Manufakturhandler (Udsalg fra rup Vett & Wesfil og Crome & Goldschmidt), 2 Ulhandler, 2 Modehandler og 1 Broderihandel. 1 Boghandel (Sidenius).

Nederst på siden er tilføjet: * C. Lange etabl. Aug. 1884. til Rudkøbing.
                                        ** G. Rossings Forretn. Oprettet 3 Sept. 1856.

I margen er tilføjet: Chr. B. Sidenius som Købm. 17 Deb. 1851. f. 1827 g. 1852 m. Thorbjørg Gudmundsen f. 1832 (Søn af Niels S. Sognepræst Hesselager).
Jakob Sidenius 1761 død 1820 Spr. Ø. Ulslev, Stiftsprovst 1804
------------------------------------- = --------------------------------
Isak Sidenius                                     Niels Sidenius
f. 1793 > 1852                                   f. 1795 >
Sognep. Ø. Ulslev                              Spr. Hesselager
xxxxxxxxxxx
xxxxxxxxxxx

Chr. B. Sidenius f. 1827 > 1908, Købm. Xxxxxx

Der er 2 Møller i Nysted, nordre Mølle - Vejr- og Dampm. - og østre Mølle; tidligere var der 3, nu Christoffersens, der laa tæt vesten for østre Mølle, blev nedreven 1894 (Se Tegn. S. 45). Dampmøllen er anlagt af Schwartzlose 1857, der ejede nordre Mølle. Denne, en gammel Stubmølle, brændte 1859 og i dens Sted opførtes den nuværende store hollandske Mølle. Den ejedes noget senere af Larsen, nu af hans Enke, Fru Laura L., f. Bønnelyche, og er forpagtet af hendes Broder, Carl B., der i Forbindelse med Vejr og Dampmølleriet driver et Brødbageri. Et saadant er også knyttet til østre Mølle. S 415-430.

Der er 3 Bagerier og 2 Konditorier, Jomfru Brodersen er berømt for sin Kransekage, der efter Kenderes Mening er den bedste i Verden.

Nederst på siden er tilføjet: Jacob E. Tommerup 1925 Direktør for Sukkerfabr. I Nykøbing. Fortsættes Side 147.

Skibsbyggeri.

Fiskeri.

"Søe-Fisk fanges her i stor Overflødighed og ved et eget indrettet Fisker-Compagnie" (Pont. Atl. 1767. III. S. 303).
Overflødigheden er der nu til Dags Maade med. Flere Familier faa om Vinteren tilsendt Fisk fra Thisted eller Frederikshavn.

Friis S. 9." Et Fiskerselskab, som havde Prioilegium paa at fange Sælhunde, oprettedes 1801. Om Fangsten hedder det i Wedels Indenlandske rejse II S. 243: "I stormende Vejr søge Sælhundene, hvoraf der er en Mængde her, Tilflugt paa de tørre Holme paa det over en Mil herfra beliggende Rødsand. Naar Stormen er af Vesten, falder i Almindelighed Vandet betydeligt, hvorved Holmene bliver større, og disse Dyr faa derved langt til Vandet. En driftig Mand, Strandingskommissær, Borgerkaptejn og Købmand Kielsen har fundet paa at betjene sig af denne Lejlighed, med flere af sejle ud ved gunstige Aspekter for at overfalde disse paa Sandet liggende Dyr og slaa dem ihjel. Flere Tusinde ere paa denne Maade dræbt, og sjældent undgaar dem ved gunstig Lejlighed en eneste.

Den største Fangst, der nogensinde er gjort, skete i Foraaret 1802, da af 4 Mand i faa Timer 915 Stykker, for største Delnsten, blev dræbte, og ikke en eneste fik Lejlighed til at undgaa. Denne Fangst er meget fordelagtig i disse Tider, da Trasmen har været Kostbar, og har opjhulpet adskillige Familier her".
(I. Larsen omtaler Selskabet som endnu bestaaende paa hans Tid)".

I Nysted er der Aar 1900 18 Fiskere med 6 Dæksbaade paa 3½ a 4 Tons og 12-13 Drivkvaser med Dam paa 2 Tons. Dæksbaadene ere byggede af Sparre (Se Tegn. S. 117). Der fiskes navnlig Torsk, Aal og Sælhunde, sidstnævnte af Chr. Landt og H. Andersen i Forening. I Begyndelsen af Firserne var Silden tilstede i store Mængder i Østersøen og fiskedes med Næringer udenfor Rødsand. 5-600 Ol pr. Baad var ret almindeligt; Landt har en Gang haft 1100 Ol. Nu er Silden stærkt aftagen og fanges kun indenfor Rødsand i Bund- og Sælgarn. Rejefangsten er i de senere Aar helt slaaet fejl. * Torsk fanges paa Kroge, der sættes om Eftermiddagen og tages ind om Morgenen. Ruser bruges ikke, fordi Sælhundene ødelægger dem.
* Nederst på siden er tilføjet: 1901 har den atter været god.

Aalefiskeriet er ganske betydeligt; det drives med Krog med Rejer som Agn, naat disse kunne faaes. Der stanges ogsaa ved Blus, og en Mand, der er heldig, kan faa indtil 50 pund paa en Nat.
I de sidste Aar er der ved Efteraarstid drevet mægtige Stimer af Skaller ind i Bunden af Noret, hvor de trækkes i Land med Vaad. De sælges for 5½ Øre Pundet til Fiskehandleren og gaa til Rostock.
Hele Fangsten sælges til den herværende Fiskehandler - Petersen -, Torsk for 10 Øre pundet levende, 8 Øre for døde. Han falbyder dem dels paa Stedet, i Byen og paa Landet, dels afhænder han navnlig Aal og Aborrer, hvoraf der ogsaa fiskes en Del, til en Fiskehandler i Gedser, der sælger dem i Tyskland.
Som allerede nævnt drive to Fiskere, Landt og Andersen, Sælhundefanget efter en større Maalestok. Dertil benyttes Ruser, hvori de drukner. Kun ganske enkelte fældes ved Skud, da de paa dybt Vand ikke kunne bjærges. Efteraaret og Vinteren er den bedste Fangsttid. Hver Sælhund regnes til en gennemsnitlig Værdi af 7 Kroner. Skindet sælges til Købm. Rossing for Kr. 1.40, Trannen sælges til 27 Øre Potten til Garver Bischoff og Halen, der afskæres og indsendes til Zoolog. Museum, præmieres med 3 Kroner. Medens 10 Potter Tran er Middeludbyttet pr. Hund, kan der i ganske enkelte Tilfælde indvindes 60-70 Potter. 1 Tønde Tran a 120 Potter betales med 33 Kroner. Trannen afkoges i Røgehuset. I Aaret 1898 fangedes der 156, i 1899 200 Sælhunde.

Der drives af Fiskerne lidt Jagt paa Stranden: der skydes Svaner, Ænder og Rolter. Det er hændt, at en Mand gar Skudt 100 Tolter paa en Dag, de sælges for Kr. 1.50 Stykket.

En Sildebaad med Garn regnes til en Værdi af 2000 Kr., at Bundgarn til 800 Kr.

Røgehuset, der ligger ved Stranden ved Siden af Kalkovnen, er oprindelig bestemt til Silderøgeri og af Staten skænket til Fiskerne imod, at de betalte Afgifter og Vedligeholdelse. Den nuværende Bygning er opført omkring 1870, efter at den tidligere var ødelagt ved Indebrand.

Bjærgelavet.

der bestaar af 22 Fiskere og Søfolk, har Kontrakt med Switzers Entreprise, hvorefter det faar 1/4 af Bjærgelønnen. Paa hele Lolland-Falsters Sydkyst er der 52 Bjærgere, inddelt i 3 Afdelinger. Ved hver Stranding fordeles Udbyttet imellem alle Afdelinger, dog saaledes, at en Trediedel forlods tilfalder den, i hvis Distrikt Strandingen er foregaaet, de øvrige to Trediedele fordeles ligeligt imellem alle 52 Mand. Nysteds Distrikt naar fra Hyllekrogs Østspids til en Linie dragen imellem Schønheyders Prik (paa Schønheyders Pulle ½ Mil Syd for Rødsand og lige saa langt Vesten for en Linie fra Kroghav mod Syd) og Stegens (Steins) Odde ved Roden Skov. I Treaaret Nob. 1897 - Nob. 1900 er der strandet 27 Skibe. Ved Dampskibet "Olivias" Stranding tjente hver Bjærger i Nysted 250 Kr. Gedsermændene, der er færre fik hver 1000 Kr. En Indtægt af 3-4-500 Kr. om Aaret har været den almindeligste. Siden Kieler Kanalen (Kaiser Wilhelm-Kanal) aabnede d. 21. Juni 1895, ere Strandningerne tiltaget i Antal, men naar der, som paatænkt, opføres et Fyrtaarn paa Hyllekrog, ville de uden Tvivl atter formindskes i Tal.

Briggen "Havfruen", der i 1895 strandede paa Rødsand og blev xxxxxxxx, var en gammel Skude, efter sigende bygget i Amerika, med mange mærkelige Forstrækninger i Gods og Randxxxx førtes til Nysted, hvor de solgtes ved auktion.

Arbejdslønnen.

for Arbejdsmænd var i 1883 kr. 1.50 om Dagen og 1 Pægel Brændevin. Fra omtrent 1888 * 9 Kr. ugentlig om Vinteren, 10 Kr. om Sommeren stigende efterhaanden til henholdsvis 10 og 11 og 11 og 12 Kr. Fra 1898 Timebetaling: 21 Øre, i August 25 Øre i Timen for faste, 25 Øre for løse Arbejdere. De havde dog ikke sjældent Akkordarbejde, hvorved de tjene mere, saaledes ved Losning af Kul og Trælast, Stabling af Bræder. En fast Arbejder har omtrent 725 Kr. aarlig, og Konen kan som Regel tjene 50-75 Kr.

I margen er tilføjet: Se Side 424. * Brændevinen udgaaet af Lønnen.

Arbejdstiden er fra 1. Maj til 1 Sept. 10 Timer, fra 1 Sept. Til midt i Oct. 10½, fra midt i Oct. Til midt i Marts 8 a 10 Timer, fra midt i Marts til 1 Maj 10½. Der begyndes Kl. 6. Om Sommeren ½ Time til frokost og 1½ Time til Middag; om Vinteren henholdsvis ½ og 1 Time.
Købm. Wichmand er den eneste større Arbejdsgiver; han beskæftiger til Stadighed 18-20 faste Arbejdere.

Handelskommiser begyndte i Almindelighed med 300 Kr. aarligt foruden fri Station, stigende til 600 a 100 Kr. (En enkelt har i Tantieme iberegnet, 1700 Kr. i Pengeløn).

Tjenestepigelønne er gennemsnitlig 50-60 Kr. halvaarlig.

Arbejdernes Fagforening.

Socialdemokratisk Forening (S. 142).

Tjenestepigerne samles om Vinteren en Gang ugentlig Kl. 8 aften i Præstegaarden, hvor der holdes Foredrag eller Oplæsning og bydes The med Kage. Der møder 15-20 Piger, som er meget glade for Underholdningen.

Nogle Varepriser Sept. 1900.

1 Pund Oksekød 40Øre, Kalvekød 40, Lammekød 50, Flæsk 50, Gaas 65, Torsk 12, Aal 40: En Høne 1.25, en Ans 2.00. 1 Pot Mælk 10, en Pot Fløde 80. 1 Pot Kærnemælk 4, 1 Pund oplagt Mælk 10. 1 Pund Smør 1.03, Fedt 60, Margarine 50-70. 1 Pund Æg 50,  Pund Rugbrød 6, Risengryn 25, Byggryn 10, Sukker 23, Svedsker 35. 1 Td. Kartofler 5.00. 1 Pund Stearnlys 65. 1 Tønde Kul fra Skiv 3.75.

I margen henvises til S. 425.

Siden Foraaret 1900 forsynes Byen med Mælk fra Vanthore Andelsmejeri, der hver Morgen sender en Mælkevogn til Byen. Ved Sommertid indføres daglig omtrent 180& Sødmælk. 400& Skummetmælk, 100& Kærnemælk og 30& Fløde, alt pasteuoiseret paa Sødmælken nær. Før den Tid lod i nogle Aar Forpagteren paa Aalholm en Vogn med Mælk køre igennem Byen; i endnu tidligere Tid forsynede man sig fra private Kohold, hvoraf nu kun nogle faa sælger Mælk i Byen, medens de for øvrigt levere den til Andelsmejeriet.
For en Snes Aar siden købte man Smør hos Købmændene, der modtog det af deres Kunder paa Landet; det var ofte meget slet, harsk, grynet, blakket. Flere Familier havde derfor trufffet Aftale med en eller anden Bonde, der lavede godt Smør, om ugentlig levering. Da Andelsmejerierne anlagdes, kunne man købe Smør der - Frejlev Mejeri anlagt 1884, Brydebjerg 1885, Vanthore 18        , men det var Vanskelighed ved at faa det tilbragt. Efter at den nye Forpagtergaard var opført 1886 - kunde man faa Smør tilkøbs der, hvad mange benyttede sig af. Nu da Mælkevognen daglig kommer ud fra Vanthore Mejeri, kan man faa Smør med der.
Margarinens fremkomst i Midten af Firserne indskrænkede Brugen af Smør meget betydeligt.

I margen henvises til S. 313

Stiftelser, Legater, Foreninger o.s.v.

"Hospitalet" (Adelgade N. 93).
(Se Hans de Hofman: Samlinger etc. Kjbhvn 1760 F.VI S. 57).
stiftet af Handelsman Peder Sørensen ved Donationsbrev af 14 September 1676 paa 2de Boder, bestaaende af 5 Fag med Gaards- og Hange Rum "til et Fattig-Huus" - og Paaske Jensen, "bemeldte Peder Sørensens Eftermand, var Donationsbrev af 7de August 1706 paa en Boe og Plads næst op i Nør, dog foruden Jorder i Closter-Marken".

"Da disse Vaaninger afbrændte 1729, er nu igjen opbygt 7 Fag Huus til 6 gamle Qvindes=Personer, hvilke, naar først afdrages, hvad paa Huusets Vedligeholdelse er anvendt, saa og 2 Sletdaler aarligen til den, som holder Morgen- og Aftenbøn dagligen, nyder de aarligen Rente og Indkomme af Efterfølgende" ------

Hospitalets Indtægt var 1897: 257 Kr. det ejer
1 Jan. 1900: Kontrab. Over Loll.F. Sparek. N. 11336 ----------1343,74 Kr.
                     dito                                   N 8935                   720,22 -
                   2 Tdr. Land paa Markjorden.

Ved Skrivelse fra Indentigsministeriet af 2 Febr 1897 tillades det af sælge "Hospitalets" Bygninger (der er meget forfaldne) og Bygrund, naar Byraadet drager Omsorg for, at de i Hospitalet boende Personer (4) holdes skadesløse. (Se Side 406).

"Mettes Minde". (Imargen er tilføjet: Se Side 424).

Fundats af 9 Sept. 1879 og Gavebrev af 2 Nob. 1875, Tinglæst 20 Marts 1876 (Panteprotokollen fol. 277), hvorved Enkemadam Mette Christiansen skænker og overdrager med fuld Ejendomsret til Nysted Kommune det hende tilhørende Sted Matr. No. 106 i Søstræde (Slotsgade No. 7) med tilhørende Grund, Gaard og Have, skyldsat for Hartkorn ½ Album, alt paa Vilkår af, at Stedet efter Byraadets Bestemmelser anvendes til Fribolig for 2 fattige Familier eller Anker, som ikke nyde eller have nydt Understøttelse af det offentlige Fattigvæsen. For det stemplede Papirs Skyld er Ejendommen i Værdi i alt til 600 Kr. Tillige skænkede hun en Kapital paa 405 Kr. 89 Øre.
Mette Christiansen var Enke efter en Husmand Chr. Sørensen, han døde 1876 eller 77. Hun var en Særling eller Sindssyg, der samlede paa al Slags "Skidt", Hatte og Kjoler, hvormed hun majede sig ud og som - maaske i Forbindelse med Malproperhed skaffede hende Øgenavnet "Skidtmette".

Gedes Legat.

Havnefoged Gedes Enke og Søns, Etatsraad, forhenværende Universitetskvæstor Gedes Legat til Bedste for Nysted By stiftet ved Testamente af 23 Dcbr. 1867; Fundats af 7 Dcbr. 1886. Kapital (1886) 61400 Kr. rente 2591 Kr.
A. 2 Portioner a 160 Kr. aarlig til værdige og trængende Familiefædre, bosiddende og hjemmehørende i Nysted. Dette som de andre Legater "maa ikke tildeles Nogen, der nyder Understøttelse af Fattigvæsnet eller vilde have egnet sig dertil, saafremt dette Legat ikke havde eksisteret, da det paa ingen Maade skal træde i Stedet for nogen Offentlig Undersøttelse".
B. 4 Portioner a 80 Kr. aarlig til værdige og trængende Enker og ugifte Fruentimmer, som enten ere fødte, opdragne og Konfirmerede eller bosiddende og hjemmehørende i Nysted.
C. 5 Portioner, nemlig 2 a 20 Kr., 2 a 30 Kr. og 1 a 40 Kr. til Præmie for ugifte kvindeligt Tyende, Husbestyrerinder og Lærerinder.
D. 4 Portioner aarlig a 50 Kr. til Konfirmationshjælp for Piger. (uddeles nu ogsaa i mindre Portioner til flere).
E. Brudeudstyrslegat a 600 Kr., der udbetales hvert 4de Aar (udbetales nu ogsaa med 300 Kr. med faste Mellemrum).
F. 30 Kr. til Skolepræmier (Bøger).
Særskilt efter Etatsraad Gedes Moders Testamente.
1. 9 Portioner a 80 Kr. til Enker eller ugifte Fruentimmer.
2. 20 Kr. til Vedligeholdelse af Gravstedet.
3. 20 Kr. til Bespisning af Fattige d. 6^th Oct., Gedes Moders Fødselsdag.
4. 75 Kr. til Legatets Administration.
5. 3 Portioner a 80 Kr. til enlige Mandspersoner.

Bestyrelsen bestaar af Borgmesteren, Sognepræsten samt 2 af Byraadet blandt dets egne Medlemmer udvalgte Mænd (f.t. Smedemester Jensen og dr. med Hansen).

Nederst på siden er indføjet: Havnefoged i Nysted Gede f. 1775 død 1829 og hustru f. Olsen, født 1793 død 1872.

Hassings Legat.

Kæmner J. Hassings og Hustru Margrethe Sophie Hassing, født Thorsens Legat til Fordel for trængende Haandværkere i Nysted og Enker efter saadanne, stiftet 13 Jan. 1874 stort 1000 RDlr. Pengene skulle henstaa, indtil de bliver 5000 Rdl. (S. 441).

I margen er tilføjet: Traadt i Virksomhed 1821 Foraar: 10.396 Kr. 6 Legater 2 a 200 Kr. 4 a 50 Kr.

De Fattiges Kasse. (I margen er anført: Se Side 424).

er en Kommunal Institution, hvis Bestyrelse vælges af den almindelige Vælgerklasse. F. T. Pastor Graae, Avlsbruger Ludvig Jensen og Skomagermester P. Andersen. Den faar af Kommunen 2-400 Kr., Kirkeblokkens Indhold (c. 50 Kr.), hvoraf dog en Trediedel tilfalder Landsognet, en del Politimulkter, samt hvad der frivillig ydes ved Køb og salg af Ejendomme. Den har omkring 500 Kr. aarligt at virke med. Der uddeles dels Penge, dels Naturalier.
Regnskab for Aar 1900.

Efter Pastorinde Graaes Initiativ uddeles ved Juletid til c. 40 fattige Børn, Drenge og Piger resp. Huer og Træsko, Strømper, Chemise og Forklæder. Alle Damer i Byen er derfor henad Julen beskæftiget med at sy og strikke.

Nysted Købstads frivillige Understøttelsesfond.

er stiftet d. 26 Maj 1884 - Vedtægt af samme Dag - af Snedkermester P. Clausen, Godsinspektør Schrader, Smedemester J. Jensen og Skomagermester P. Andersen. I Stedet for sidstnævnte er Pastor Graae Aar 1900 indtraadt i Bestyrelsen. Fondet yder om Vinteren Brændselshjælp og Fødevarer in natura, men undtagelsesvis Pengebidrag til Sygehusophold, Operationer og Anskaffelse af Bandager. Indtægterne bestaar i Bidrag paa 25 Øre maanedlig af for Tiden 25 Bidragsydere, 100 Kr. fra Nakskov Sparekasse, Indtægt fra Dilettantkomedie og Bøder. I de første Aar havde Fondet 5-600 Kr. at virke med, i de senere Aar er Beløbet gaaet ned til 200 a 250 Kr. Bestyrelsen supplerer sig selv.

Borgerforeningen.

er stiftet d. 1 Marts 1863. §1 i Love af 28 Febr. 1900 siger: "Foreningens Formaal er at understøtte Medlemmerne under Sygdom og ved Dødsfald".
Mænd og Kvinder fra 18-50 Aar kunne optages. Indskud 2-20 Kroner efter Alderen. Kontingent 10 Øre ugentlig (Kr. 5,20 aarlig).
Sygehjælp: 5-7 Kroner ugentlig, Begravelseshjælp 10-50 kroner. Lægerne faa 30 Kr. for Udstedelsen af Sttester.
Medlemsantal Aar 1900. 150.
Borgerstiftelsen, "Foreningens Fribolig" er opført i Effteraaret 1877 for 13000 Kr. 1876 købtes Grunden 65x60 Alen = 3900  Alen for 1200 Kr. = omtr. 31 Øre pr. Kvadratalen, beliggende i de Westrupske Vænger ud til Bagstrædet. Det vedtoges 12 Feb. 76, at der skulle bygges; 20 Feb. 77, at Byggeforetagendet skulle stilles i bero; 28 April 77, at det skulle paabegyndes. Jeg mindes den kraftige Agetation, der fra visse siderdrevis for at faa Byggeriet i Gang. I Efteraaret same Aar stod Bygningen færdig. Der holdtes en Indvielsesfest bl.a. med Procession gennem Gaderne under Musik og Bestyrelsen med den gamle Lehnsgreve Julius Raben og Godsforvalter, Kammerraad Alstrup i Spidsen - Greven havde ydet et Prioritetslaan paa 5000 Kr. - Derefter Festmaaltid paa Hotellet - Borgerstiftelsen har været Foreningens Smertens Barn; den har aldrig opfyldt sin Bestemmelse som Fribolig. Lejlighederne, 4, bestaaende af 2 Værelser, Køkken og Have lejes nu for 100 Kr. aarlig; men flere af Lejlighederne har ofte staaet ledige. I 1895 førtes Forhandlinger med Sygehusforeningen om at sælge Bygningen for 6000 Kr., men nævnte Forening foretrak af bygge fra nyt.
(Allerede i 1868 var der købt en Byggegrund til Borgerstiftelsen i den nordlige Del af Adelgade 4200  Alen for 500 Rd, men den solgtes i Feb. 1872 for 875 Rd. til Dr. Lütken, som her byggede sit Sted - Adelgade N. 16).
Dcbr. 1863 tog Borgerforeningens Bestyrelse Initiativet til en Firskillingssubskription "for at understøtte fraværende Fædrelandsforsvareres Familier".  Beløb 57 Rd 3 Sk. 12 sk. indbetales til Foreningens Kasse.

Foreningen afholdt i den første Tid ofte Bazarer, der indbragte ikke ubetydigelige Beløb f. Eks. Efteraret 1863: 228 Rd 3 sk. Netto; 20 Jan 1867 Netto: 340 Rd; 31 Jan. 1869: Netto: 442 Rd  1x 4x : 29 Sept. 1877: 477,84 kroner.

Bestyrelsen bestaar af Formand og 4 Medlemmer.
Formænd:
Købm. W. E. B. Jensen * 1 Marts 63 - 14 Okb. 64
Købm. J. Schwaetzlose 14 Oct. 64 - 22 April 69
Urmager Bøje 22 April 69 - 30 April 72.
Fuldmægtig S. V. Schwensen 30 April 72- 10 Marts 1880
Gæstgiver C. T. Petersen 13 Marts 80 - 19 Marts 83
Bagermester B. F. Schrøder 19 Marts 83 - 5 Marts 85
Fuldmægtig S. V. Schwensen 5 Marts 85 - 8 Marts 87
Bagermester B. F. Schrøder 8 Marts 87 - 6 Marts 89
Snedkermester J. Jensen 6. Marts 1889.

* Fader til Højesteretssagfører, Landtingsmand P. G. C. Jensen.

Vaabenbrødreafdelingen.

for Nysted og Omegn (Jurisdiktionen) blev oprettet den 23 Aapril 1862.

Formænd.
Fotograf Gudmundsen 1862 - 63.
Postmester Staffeldt 1863 - 68.
Doktor Lütken 1868 - 69.
Kbm. A. Bekker 3. feb. 1869 - 90.
Kbm. G. Rossing 10 Maj 1890 - 1904
Købm. Georg Rossing er født 17 Maj 1831. Dannebrogsmand 1900.
Politibetjent Dahlskov - 22. Jan. 1905 Dbm.

Afdelingen tæller sine 52 Medlemmer, hvoraf 10-12 var med i den første krig 1848-50.
Kontingentet er 9 Kr. aarlig, men mange xxxxx for at betale dette. Der gives i Sygehjælp 50 Øre daglig, desuden til Trængende akstraordinær Sygehjælp paa 15-20 kroner. I Begravelseshjælp 100 Kr. til Mandens Begravelse. Naar han ønsket det, kan han faa 35 Kr. til sin Hustrus Begravelse, som dette Beløb trækkes da fra de 100 Kr., der udbetales ved hans Død.
Foreningen har sin egen Fane og er i det hele velstillet.

"De danske Forsvarsbrødre"

for Nysted og Omegn. Selskabet stiftet d. 18. Maj 1884. Formaalet dels patriotisk, dels selskabeligt, dels pekaniært understøttende. Optages kan enhver Mand, der har været Soldat i 6 Uger og ikke er fyldt 40 Aar.
Indskud 1 a 4 Kr. efter Alderen. Kontingent 40 Øre maanedlig.
Der gives Sygehjælp stigende efter Anciennitet for 5 til 10 Kroner om Ugen, Begravelseshjælp fra 30 til 100 Kr.
1886 fik Foreningen sit Banner: Dannebrog af xxxx med en Danmarksxxx i et Skjold paa den ene, Rigsvaabnet paa den anden Side.
For Tiden (1900) er der 180 Medlemmer, hvoraf mange fra Landet.
Der holdes ret jævnlig selskabelige Sammenkomster med Dans og Skovfester.
D. 18. Maj 1894 dannede Medlemmer af Forsvarsbrødreforeningen en Begravelseskasse, hvortil hvert Medlem (f T. 112) ved Dødsfald giver 1 Krone.

Formænd:
Byfogedfuldm. Cand. jur Constantin Hastrup 1884-85.
Byfogedfuldm. Kancelliraad Schwensen 19. Maj 86 - 88.
Murermester R. Holch fra 13. Maj 1888.

Hundredmands-Foreningen.

er stiftet 1891. Den optager Mænd i Alderen fra 20-50 Aar. Antallet har været omkring 90. Oct. 1900: 97. I I Sygdomstilfælde ydes 10 Øre ugentlig for hvert Medlem til den Syge og i Begravelseshjælp 1 Kr. ved Mandens og 50 Øre ved Konens Død af hvert Medlem. Der betales i Kontingent 50 Øre i hver af den 6 Maaneder i Sommerhalvaaret Maj-Oct., desuden betales i Sygdomstilfælde 10 Øre ugentlig til hver Syg. I Maanederne Nov-April ydes intet Kontingent; der virkes med den opsparede Sum, saalænge den strækker til; naar den er forbrugt, opkræves det ugentlige Bidrag 10 Øre pr. Syg. Dette har dog i flere Aar ikke været nødvendigt. Den aarlige Udgift har som regel været 8-9 Kroner for hvert Medlem; i det uheldige Aar 1899 12 Kroner.

Formænd.
Restauratør Schon.
Kobm. M. S. Jensen.
Barber Høffer fra 1898.

Sygeforeningen. D 1 Sept. 1901 holdtes et møde, paa hvilket det besluttedes at oprettet en Sygekasse i Nysted og søge Statstilskud til samme. 1 Nov 116 Medlemmer.
Formand: Arbejdsm. Bernhard Rasmussen.