Velkommen Lokalhistorisk Arkivs hjemmeside.

Aarestrup.

Jørgen Voigt Aarestrup f. 1775 død 1808, g. 11 Juni 1799 med Sofie Charlotte Aagaard (død 1808).
Postkontrollør Kbhvn. 3 børn.
I Fr. Chr. Vilh. Aarestrup f. 11. Sept. 1799 død 1802.

II Carl Ludvig Emil Aarestrup f. 4. Deb. 1800 Kbhvn., død 21. Juli 1856. xxxx. Stud 1819. Cand med 1827. Læge I Nysted 1827-38, Sakskøb. 1839-49, Stiftsfys. xxxx 1849-56. Gift 21. Okt. 1827 i Kbhvn. med sin Kusine Caroline Frederikke Aagaard f. 28. Febr. 1808 i Kbhvn. død 1. Jan. 1897.( D. af xxxx Carl Fr. Aagard og xxxxx Lange). 12 børn.

1. Carl Vilh. Aarestrup f. 1 Aug. 1829 i Nysted død 4. Maj 1886 Kbhvn. Kgl. Translatør. Gift 2 Børn.

2. Emma Aarestrup f. 26. Nvb. 1830 i Nysted død 5 Aug. 1883 i Kbhvn. g. 25 Juli 1853 med Apoteker Fr. Ludv. Friis (f. 1822) i Vejle. 2 Børn.

Elisabeth g.m. H F Telens, Direktør

Emil Aarestrup Friis, Apot. i Lyngby. g.m. xxxxx F. R. Fr. Clausens - Kone.

3. Marie Amalie Aarestrup f. 23. Juni 1833 i Nysted død 28. Juli 1872 Kbhvn. g 1862 med Niels Bygum Konrup f. 1834 Apoteker i Kbhvn, Aarhus. 3 børn.

4. Thesla Henriette Aarestrup f. 24 Nob. 1834 i Nysted, gift 1865 med Apoteker Carl Aug. Fr. Mende (f. 1835 død 1877) i Grindsted. 5 Børn.

5. Alf Aarestrup f. 7 Aug. 1836 i Nysted død 23 Juli 1894 i Vejle. Sømand, Sygehusxxxxx i Japan. Gift i Amerika 3 børn.

6. Clara Aarestrup f. 20 Maj 1838, Sakskøb. Lærerinde, ugift.

7. Chr. Otto Aarestrup f. 23. Maj 1840 Saksk. død 8. Apr. 1867. Soldat i den engelske Arme.

8. Emilie Aarestrup f. 1 Sept. 1841 i Saksk. g 1 i 1858 med Vilh. Jul. David f. 19 Juli 1821 død 1883, Distriktslæge Svendborg, g. 2) med Amtmand i Vejle Carl Ludv. Vilh. Røsner v. Nutzhorn f. 1828 død  3 Børn (Døtre).

9. Ludv. Johannes Aarestrup f. 9 Sept. 1843 død 10 Febr. 1886 Aarhus. Apoteker i Søbg, Toldass. I Kbhvn, Kolding. g. 1867 med Caroline Amalie Sørensen f. 1847. 6 Børn.

10. Anna Elisabeth Aarestrup f. 22. Aug. 1845 Sakskøb. ugift.

11. Henrik Aarestrup f. 16 Nobr. 1848 Saksk. død 7 Apr. 1892, England ugift.

12. Odin Aarestrup f. 17 Maj 1850 xxxxxx. Apoteker i St. Margarita, Brasilien. g. 1879 med Luiza Francelina Hercira f. 1864. 3 Børn.

III Frederik Chr. Vilh. Aarestrup f. 28 Aug. 1802 død 6 Febr. 1867 Købmand i Nakskov. g.m. (1832) Petra Marie Engel f. 19 Jan. 1809 død 5 Okt. 1880. 5 Børn.

1. Jørg. Emil Aarestrup f. 21 Jan. 1836. Sømand, ugift.

2. Vilhelm. Marie Aarestrup f. 25 Aug 1839. g. 1) med Præst xxxxxx g. 2) med Propt. Xxxxxx.

3. Bertha Othelia Aarestrup f. 14 Okt 1840 g. 1866 med Carl Gustav Vald. Roder, Ejer af Dyrhavegaard (f. 1837 død 1887). 7 Børn.

4. Chr. Johannes Aarestrup f. 20 Maj 1846. Apot. i Vesterborg, xxxxxx g. 1878 med Louise Sophie Emilia Nidde f. 1852. 7 Børn.

5. Hanne Magdalene Aarestrup f. 15 Juli 1848, lærerinde, ugift.

Nederst på siden har forfatteren tilføjet:

Af Digterens Børn endnu (1909) i Live 4: Thesla Mende (Nr. 4) i Svendborg, Clara (Nr. 6) Sygehjemmet i Kbhvn. Emilie Nutzhorn (8) Kbhvn., Elisabeth Aarestrup (10) Kbhvn.

Af M. v. Westens Memorial 1662. se Side 433.

Anno 1637 d. 29 Nobr. blev jeg og Mette Ifvers Datter trolovede; der skete i hendes eget Hus ved vn. Knud Lerche, Sognepræst i Nysted.

Anno 1638 d. 21 Januar blev vi viede sammen i Nysted Kirke og holdt vor Bryllupsfest næst Nord ved vor Gaard som da tilhørte Madam Petter.

Og er sammen min Hustru, Mette Ifvers Datter, først her i Nysted Ao 1598 anden Paaskedag, som var d. 17 April om Morgenen mellem 4 o g 5 Slet. 1616 d. 30 Juli da blev S. Mette Ifvers Datter trolovet med S. Hans Pedersen og d. 18 Sept. Samme Aar viet sammen i Nysted Kirke af Hr. Oluf Tommassen, Sognepræst sammesteds. Havde kun tvende Børn sammen nemlig: Ao 1635 d. 23 Maj fødte hun et dødt Pigebarn. 1636 d. 3 Okt. Fødte hun en Søn over Navn Peder Hans, som døde 1638 d. 10 Marts.

Ao. 1639 d. 24 Debr., Juleaften velsignede Gud den almægtige os en Søn, som blev født bemeldte Dag om Eftermiddagen Kl.6½ og blev døbt d. 1 Januar, Nytaarsdag. Hans von Westen. Hans faddere var følgende: Karin Ifversdatter, som var hans Morsøster, bar bemeldte min Søn. Min Broder Ewert v. Westen, Christen Thuesen, Raadmand i Nysted, Claus Hove, Raadmand i Sakskøbing, Sidsel Knudsdatter Lerche, nu min Hustru.

Ao. 1641 d. 28 Maj, ½ Gang et Eftermiddag da døde min kæreste Hustru Mette Ifversdatter og blev begravet i Nysted Kirke d. 1. Juni og ligges hos sin S. Husbond Hans Pedersen under Kronen, som jeg havde foræret Kirken med bemeldte min Hustru, som Stenen, der ligger over dem, videre forklares. Gud forlene hende xxx med alle tro Christen en glædelig og ærefuld Opstandelse paa den yderste Dommedag, Amen.

Efter guddommelig Vilje og Forsyn kom jeg anden Gang udi det hellige Ægteskab med min hjærte aller K. Hustru Sidlzel Knudsdatter Lerche.

Anno 1641 d. 25 Juli blev vi trolovet sammen i vor Fader M. Knud Lerches Hjem (Stufvi) ved hæderlig og vellærd Mand Hr. Richardt Hansen, Sognepræst i Herritsløff. Samme Aar d. 19 Sept. Blev vi viede sammen udi Nysted Kirke ved vor Faderbroder, hæderlig og højlærd Mand M. Mads Lerche, Sognepræst udi Nyborg, som ogsaa samme Dag prædikede, og stod denne vor Bryllupsfest paa Raadhuset. Gud give, at det maa være sket i en god Tid, og at det kunne komme Gud og vore Venner til Glæde og andre til et godt Eksempel og vi endelig til timelig og ærlig Velfærd, baade til roligt Liv. Amen.

Ao. 1624 d. 14 April er min kiære Hustru Sidsel Lerche født, en Onsdag Morgen Kl. 5.

Ao. 1643 d. 24 Febr., var Mathias dag, da blev jeg sat og kaldt til Kirkeværge af Hr. Palle Rosenkrantz, M. Knud Lerche og Borgmester og Raad her udi Nysted.

Anno 1648 d. 4 Aug. blev jeg nedsat til Raadmandsbestallingen af Velb. fort Friderich v. Pappenheim, som var Lensmand her paa Aalholm, og gjorde min Ed paa Nysted Raadhus udi bemeldte Lensmand, Borgmester og Raad saavelsom det gamle Borgerskabs Nærværelse. Gud give etc.

Anno 1666 d. 18 Marts, som var den 3^die Søndag i Fasten, da antog jeg mig først Borgmesterbestallingen.

Ao. 1671 d. 11. April, var en Tirsdag, om Morgenen Klokken var 2 3/4 Slet da han kaldet den retfærdige og barmhjertige Gud ved den himelige Dør ved en sagtmodig Søvn, min hjærte allerkæreste Hustru Sidlzel Knuds Datter Lerche fra denne elendige og bedrøvelige Verden til sig udi i evig Glæde og Frydesal, hvor Sjæle visselig glædes og frydes med alle Guds udvalgte. Og hendes Lig blev begravet udi Nysted Kirke Torsdag d. 18 April derefter udi vor Arvebegravelse under den Sidebue i Taarnet. Gud i Himlen etc.

Bemeldte min hjærte allerkiæreste Hustru blev syg Tirsdag d. 4. April og ankom xxxx xxx som først med en hæftig Kulde, tog ind at svede med, vilde ikke virke eller drive Sveden frem. Vi hæfte troet, det skulle være hendes forrige, ofte hæfti Sygdom, Rosen, eftersom den ogsaa ankom med Værk udi hendes krop, men blev til en heftig Sygdom, som var xxxxx. Hr. Christopher Herfordt, Kgl. M. Apoteker, var hos hende, sendte hende adskillige Medikamenter, dem hun og brugte en Del, men Døden vilde ikke lade sig afvise, som det sig viste sig i Gexxxx xxxxx. Gud berede etc.

Ved hendes Lig prædikede den hæderlige og vellærde Mand Hr. Richardt Hansen, Sognepræst i Herritsløff. ---------------

Nekrolog
(Maribo Amts økon. Selskab. Aarbog 1920. S. XII)
Af Dr. H. (C. A. Hansen, Nysted).

Købmand Wichmand, der døde d. 28. Marts 1920, var af gammel anset lollandsk Familie; en af Slægten var den Bertel Wichmand, der 1727 købte Godset Engestofte ved Maribo og senere adledes under Navnet Wichfeldt. Han var født d. 11 April 1859 og blev saaledes næsten 61 Aar gammel. Faderen var Proprietær W. i Fuglse. Efter Konfirmationen kom han i Handelslære i Nysted hos sin Onkel, Chr. Bønnelycke. Denne havde i Aaret 1846 overtaget en ældre Forretning og oparbejdet den saaledes, at den hørte til Stiftets betydeligste, navnlig i Korn. Efter udstaaet Læretid gik Svend W. et Par Aar paa Grüners Handelsakademi, hvorfra han tog Eksamen med første Karakter, aftjente saa sin Værnepligt ved Intendanturen og havde derefter en Plads i Bobro.
Imidlertid var det gaaet galt med Onkelens Forretning i Nysted; det store københavnske Firma Nyeland & Benzons Fallit 1879 drog flere Provinskøbmænd, deriblandt ogsaa Bønnelycke, med i sit Fald. Følgerne af denne Katastrofe strakte sig ud i vide Kredse og virkede til at bygynde med næsten lammende paa den lille Bys Næringsliv. Det var ikke muligt at opnaa Akkord og Forretningen gik derfor over paa andre Hænder; men disse magtede ikke at opretholde den og maatte efter nogle faa Aar give fortabt.

Da traadte den unge Svend Wichmand til; endnu ikke fyldt 24 Aar overtog han d. 1 April 1883 Forretningen, og det viste sig hurtigt at være den rette Mand; ved sin Energi og Dygtighed og ved sin grundhæderlige Karakter, der vandt alles Tillid, bragte han Sagerne paa Fode igen; fra Aar til Aar udvidedes Forretningen, saa at den i Stiftets Handelsverden indtog en meget fremragende og anset Stilling. Det er en særdeles omfattende Virksomhed: Korn, Trælast, Tømmer, Kul, Foderstoffer, Bygningsartikler, Støbegods, Kolonialvarer, Vin, Butikshandel m.m. Dertil drives et ikke helt ubetydeligt Agerbrug, 30 - 40 Tdr. Land med Kvæghold og Svineopdræt, en Kalkovn, og 1893 oprettedes et Savskæreri. Paa alle disse forskelligartede omraader var han den ledende og styrende, der personlig traf alle Bestemmelser, endog angaaende de mindste Enkeltheder. Butikshandelen overgav han dog allerede 1898 til en Bestyrer eller Disponent, og i sit sidste Leveaar antog han en Mand til at forestaa Avlsbruget. Han var i Besiddelse af en utrættelig Arbejdsevne og en fænomenal Hukommelse; fra tidlig Morgen til Aften færdedes han paa sit omfangsrige Terræn og fik endda Tid til egenhændigt at besørge den vidtløftige Korrespondance. Man skulle synes, at Arbejdet langt maatte overstige en Enkeltmands Kræfter. Og dog, til Trods for senere store Optagethed var han altid til rede, naar nogen vilde tale med ham eller bede han om en Tjeneste; man mærkede aldrig, at han havde travlt.

Paa sit Omraade var han Enehersker; det var hans Vilje der gjaldt i smaat som i stort; men det gik af i Stilhed; thi han var yderst faamælt; han har sikkert aldrig i sit Liv holdt en Tale. Denne Ordknaphed kunde maaske for fremmede tage sig ud som Mangel paa Deltagelse; men alle, der kendte ham, vidste, at der bagved den tilbageholdenhed, tilsyneladende lidt mutte Optræden skjulte sig et varmt Hjertelag, ja, at hans Hjertegodhed var et af de væsentligste Træk i hans Karakter. Der var næppe nogen, som forgæves henvendte sig til ham om Hjælp, og mangen Gang ventede han ikke paa Anmodning, men tilbød selv sin Bistand og lod forstaa, at det vilde være ham en Glæde, at yde den.

Imellem ham og hans Kundekreds bestod der et ubrydeligt Tillidsforhold; alle var sikre paa en absolut reel Behandling. Simpel Reklame og ufin Konkurrence var ham fremmed, og det var hans Natur imod at udnytte Konjekturerne til det yderste. At han maaske af den Grund lejlighedsvis kunde gaa Glip af en betydelig Avance, er ikke usandsynligt. Det var ikke den eneste ikke den største og vigtigste Opgave for ham at tjene Penge, og det er vist meget rigtigt, hvad en Mand, der forstaar sig godt paa Penge og Forretninger, en Gang udtalte: " Købmand Wichmand" sagde han, "kunde have været Millionær, dersom han ikke havde været saa godgørende en Mand".

At Købm. W. med de Egenskaber, han besad, maatte være en god Principal, siger sig selv. Han beholdt sit Personale længe: Disponenten har været der i 28 Aar. Værkføreren i 26, Husbestyrerinden i 24, Bogholderen i 22: adskillige af Arbejdsmændene har haft Pladsen i en Menneskealder, og naar de blev gamle og udslidte, nænnede han ikke at afskedige dem. De unge Mennesker i Butikken og kontoret søgte han at skaffe gode Stillinger eller hjælpe i Vej.

Købm. Wichmand var ugift. Hans helbredstilstand var i en lang Aarrække mindre god og krævede megen Forsigtighed, navnlig med hensyn til Diæten, men pligtopfyldende, som han var, og nøjsom af Naturen, fandt han sig deri med Taalmodighed og var vistnok i det hele taget ret vel tilfreds med Tilværelsen.

Dagen igennem var han fuldtud optagen af sin Virksomhed og havde ligefrem ikke Tid til at falde i triste Tanker; men naar Arbejdet var til Ende, kunde han føle sig lidt trykket af Ensomheden. Derfor holdt han af at omgive sig med Børn og unge Mennesker. Der er mange, som er kommen til ham fra deres tidlige Barndom. Den store Købmandsgaard var for dem en ideel Legeplads med dens Stalde, Lofter og Magasiner, med fri Adgang til Haven og dens Frugter, ja endog en Gang imellem til Butikken med dens spiselige Herligheder. Nogle af sine unge venner tog han ogsaa med paa Ferierejser baade i Udlandet og herhjemme. Han vedblev trofast at følge de unge i Opvæksten og Udviklingen, og de paa deres Side glemte ikke deres faderlige Ven, og ikke faa er de - Handelsmænd, Læger, Kunstnere, Ingeniører - der naar de senere kom paa besøg i Nysted, ligesom i deres Barndom hver Aften tilbragte et Par Timer hos Wichmand. Hans Død er for dem et uerstatteligt Tab.
Wichmand holdt meget af Musik og tog ofte ind til Operaforestillinger paa det Kgl. Teater; han satte pris paa Læsning, særlig af historiske Værker; han elskede Blomster og holdt sine Haver i den fineste Stand; 1913 havde han anlagt en ny stor Frugthave, der var ham til megen Glæde. Han havde Sans for Naturens Skønhed og var en meget berejst Mand, der hver Sommer plejede at foretage længere eller kortere Rejser i Ind- eller Udlandet.

At hans Medborgere i rigt Maal lagde Beslag paa hans Evner og Virkekraft, er en selvfølge. Han var saaledes Medlem af Byraadet i 21 Aar (1888 - 1900, 1903 - 1912), Formand i Handelsforeningen og ved sin Død Formand i Ligningskommissionen. I alle disse - og flere andre - Stillinger udførte han et stort og værdifuldt Arbejde, men uden mange Ord.

Hans Død kom temmelig brat og gjorde et stærkt og smerteligt Indtryk i den By, hvor han var en af de bærende Kræfter; alle havde en Følelse af i ham at have mistet en sjælden brav, god og dygtig Mand. Ære være hans Minde.

Dr. H.

Således slutter "første afsnit" af Nysted krøniken. Fra side 326 - 394 er sider tomme. Her havde forfatteren vel nok tænkt, at efterfølgende "skribenter" skulle starte og videreføre hans optegnelser.

Fra med siden 395 fortsætter skribenten nu med at føre AARBOG. (åbner i nyt vindue).