Velkommen Lokalhistorisk Arkivs hjemmeside.

NYSTED

Ligger paa 54^o, 40^o nordlig Bredde, 50^o, 30^o vestlig Længde fra Kjøbenhavn.
Den hører under 5^t Landtingskreds, Maribo Amts 3 die Folketingskreds, Maribo Amtstue, 2 Udskrivningskredses 231 Lægd (Sessionssted for Lægderne 221 – 31), Sakskøbing Lægedistrikt.

Byens Vaaben er et tremastet Skib.

Blandt Danmarks 76 Købstæder indtog Nysted ved Folketællingen 1. Febr. 1901 med sine 1412 Indbyggere Pladsen som Nr. 71 i Rækken – i 1890 havde den været nr. 69. Der var atsaa kun 5 mindre Byer i Riget, nemlig Svaneke, Hasle, Aakirkeby, Mariager og Sandvig (852 Indb.).

Indbyggertal:

Det ældste Menneske i Nysted var 1/2 1901 Caroline Sofie Petersen, Enke efter Toldbetjent, f. 26. April 1811, altsaa  omtr. 90 Aar *). Den næstældste Fru Elise v. Staffeldt, Enke efter Postmester S., f. 30. Jan 1814 (U 5. Aug. 1901).

*) U 24. Maj 1902, 91 Aar gl.

Jakobine Elise Larsen f. Strange (Enke efter lærer Mads Møller Larsen. D. af Forpagter Strange, Aalholm xx 1831 (Strange Berthaline, Wied, Schvaxx, Ulrieh). U 2/7 1905. 88½ Aar gl.

Øverst oppe i margen er tilføjet:

Bygningernes Brandforsikringssum 1859: 396270 Rd. =  792540 Kr.
                             1/1 1890:                        2.029549 Kr.

Hartkorn c. 114 Tdr.
Købstadens Bygrund:                          45 Tdr Land
       -         Matrkjorder  938  -      -
                 Tilsammen                     983  -      -
Deraf besaaede 518,7, Afgræsning, Brak, Eng 379,3, Have 24, Skov 1 og Byggegrunde og Vej 58,7.

Ude i margen er tilført:

Købstadsgrund:                                Markjorder:
Nakskov ca. 60Tdr.                           1043 Tdr.
Maribo           62  -                            538  -
Rødby           72  -                          4816  -
Saksk.           44  -                            242  -
Nysted          49  -                            934  -
Nykøb.          63  -                            632  -
Stubbek         41  -                            477  -
Ca. 3½ Td pr. Ejendom.

Nysted  har 12 Gader og Stræder og 2 Pladser eller Torve.
Hovedgaden, der gaar i retning fra Nord til Syd, hedder Adelgade. Den fortsættes imod Syd af Fiskergade og disse to have tilsammen en længde af 1600 Alen. Fra Hovedgaden udgaard nogle korte Stræder til begge sider, mod Øst til Bagstræde og Østergade, mod Vest til Piledammen, den vej, som fører til Aalholm, til Strandvejen og Havnen. Byen i Bredde fra Øst til Vest er derfor forholdsvis ringe 3-600 Alen. Klosterstræde, der fortsætter sig i Spadsereallen til Kirkegaarden, er afspærret ved en Bom, der hindrer Vognfærdsel. Nogle ere derfor tilbøjelige til at benævne det Bomstræde, men dette Navn tilkommer den parallelt løbende korte Gade, der fører til Vanthorevejen. Her stod i sin Tid Accisebommen.

Neders på siden er tilføjet:
Kbhvn. 1.29 ¨ M. Rødby i Areal 0.53 ¨ Mil. Odense 0.30. Middelfart 0-.06.
Rødby 17 Tdr land pr. Ejendom (gennemsnitlig 1 4/5 Td. Pr. Købstandsejendom).

Gaderne ere paa et Par nær – Bro og Strandstræde – vel brolagte. Endnu op imod 1840 havde ikke alle Gader Brolægning, men der fandtes dog i Midten en Række store sten, som Fodgængere kunne benytte i daarligt Føre. Den nuværende Belægning  med hugne Sten i Hovedgaden skriver sig fra 1870 og kostede 12844 Rdlr., hvoraf Amtet, da det er en Landevejsgade, betalte Halvdelen.

Ude i margen er tilføjet:

Mod en Vederlagssum fra Amtet af 15000 kr. overtog Nysted d. 1 Febr 1914 Landevejsgaden.

De andre Gader blev omlagt eller forbedrede omkring Midten af Halvfemserne. Slotsgade eller Søstræde, som den tidligere kaldtes, kan nu ikke mere med Rette bære Øgenavnet "Benbrækkerstræde", der førhen passede ret godt. Den nordlige del af Adelgade kaldes "den fede Ende"fordi de større Forretninger findes her, den sydlige "den magre Ende. Denne sidste trækker dog Folk til og bliver Midtpunkt for Færdslen, naar der – hvad ikke sjældent sker. kommer Beridere eller andre Gøglere til Byen, thi disse opslaa deres telte paa det gamle Torv og have ofte særdeles godt Besøg. Midt i 70-erne var det gamle Torv omdannet til et Anlæg med en Runding i Midten, som var beplantet med Sirbuske, der var Græsplæner og Busketter. Men da det henlaa uden Røgt og Tilsyn, blev det i løbet af faa Aar ødelagt af Børn, Høns, Vogne og Regnskyl, der trak dybe Furer gennem Jordsmomentet. Nu danner det en øde, ujævn Plads, hvor Børn lege og Gøjlere, som nævnt, opslaar deres Telte. De Forslag, der ere fremkommen om Pladsens Regulering og Beplantning, ere hidtil strandet paa de dermed forbundne betydelige bekostninger, navnlig vil vandafledningen frembyde vanskeligheder. Lindetræerne, der omgiver Torvet paa alle fire Sider, ere plantet 1877 med undtagelse af den vestlige Række imod Adelgades Forlængelse, der ere plantede af Dr. Skouboe i Aaret 1869. D. 8. jan. s A, gav Byraadet ham Tilladelse dertil. Beboerne ere ikke Doktoren taknemmelige for hans træer, der frembringer Skygge, Kulde og Fugtighed i Husene.

Om Aftenen i Tidsrummer 1. oct. – 30. April ere Gaderne oplyste ved Petroliumslygter, i alt 34. Allerede i 1865 førtes der Forhandlinger om Anlæggelse af et Gasværk, men det blev ikke til noget hverken den Gang eller senere, naar Planer derom have været fremme. Indtil 1868 nøjedes man med Tranlamper *,

men den sank stadig i Pris. 1874 13½ (= 28 Øre), 1883 20½ Øre, 1887: 19, 1900: 14 Øre. Lygtetænderen fik fra først af 3 p (= 1 kr.) daglig for Pasningen, nu faar han kr. 1,25. Paa Budgettet beregnes nu 450 Kr. til Gadebelysning. Det er altsaa en meget billig Belysning. Den er langtfra glimrende, men dog formentlig tilskrækkelig for Færdslen i vore Gader. I Aaret 1901 har Smedemeter Gleje indlagt Acetylengas i Hotellet og flere Butikker, og fra disse kastes blændende Lysstriber ud over Gaderne. Jeg kan godt lide Petroliumslygterne, især i mørke, fugtige og Taagede Aftener. De ere da omgivne af en svagtlysende Dunstkreds og kaster lysreflekser over den vaade Stenbro, hvori de Passende spejle sig som mørke Skygger. Kl. 11 lukker Værtshusene, og Gæsterne strømmer ud i en mere eller mindre oplivet Stemning, men ved Midnat er der stille , alle Lygterne ere Slukkede, og Byen hviler fredeligt i Søvnens Arme. En enlig Nattevandres Skridt kan næsten høres fra den ene Ende af Byen til den anden.

Om Acetylengasværket se Side 397.

Nysted gør at meget uanseeligt Indtryk med sine lave e'netages Huse – Aar 1901 findes kun 7 Bygninger med 2 Etager – og smalle Gader. Hovedgaden er eksempelvis overfor Apoteket kun 15 Alen bred. Det eneste der rager op, er Kirkespiret, som er 176 Fod højt og tjener til Sømærke. Det ses på lang Afstand, fra hvilken Side man saa nærmer sig Byen.

I Foraaret 1899 anbragtes Numre paa Husene – fortløbende for hver Gade, de lige paa den ene, de ulige paa den anden side, (tidligere maatte man for at betegne et Hus benytte Matrikelnumret -) samt Navneplader paa Gadehjørnerne.

Som Følge af de mange store Indebrande, der er overgaaet Byen, er der ingen meget gamle Bygninger bevarede. En af de ældste er "Hospitalet", Adelgade N. 93 , der er opbygget kort efter Branden 1729. Det er en ret Karakteristisk Bygning paa en høj Sokkel af utilhugne, nu stærkt udskridende Kampesten, en Stentrappe med Jærnrækværk fører op til Indgangensdøren, indenfor hvilken der er en tværløbende overhvælvet Korridor. Taget er usædvanlig højt. Huset er meget forfaldent, og Baarydet har faaet Tilladelse til at sølge det, hvis en Køber kan findes. I saa Fald vil det sikkert blive nedbrudt. Om "Hospitalet" se for øvrigt Side 125.

Fiskergade N. 1 er et gammelt Sted, som Maaske delvis er endnu ældre end Hospitalet. Skævt over Indgangsdøren er anbragt en Træplade med Aarstallet 1649 og Bogstaverne M.J.S. og K.J.D. (Mads Jensen og Karen Jensdatter). I hver Ende af Pladen findes et Monagram

"Jesus Salvator Hominum". Døren og Døraabningen ere sikkert af langt senere

Oprindelse lige som det meste af Huset. Men i 2 fag nærmest Døren ses en Konstruktion, som ellers ikke forefindes i Bindingsværkshuse heri Byen, nemlig Skraastiver *) støttende Stolperne, en paa hver Side i de nederste Tavl. Skulde muligvis dette Hus eller et ParFag af det være blevet forskaanet under Ildebranden 1654?

* I Febr. 1912 borttoges ved en Reparation Skraastiverne og Tavlen udmuredes.

Over Porten i Købm. Wichmands Gaard, Adelgade n. 15, ligger en Egetræsbjælke prydet med indskaarne Pladeslyngninger (¹ "Overtræ", "Porthammer"). I begge deres Ender er anbragt det samme Monogram som i Fiskergade N. 1, men der findes intet Aarstal *

*) Den samme Konstruktion med Skraastiver som i Fiskergade N. 1 findes også i dette Hus, dækket af Kalkpuds, saa at det muligvis skriver sig fra samme Tid som hint.

De fleste Huse skriver sig vist fra første Halvdel af det nittende Aarhundrede, da man byggede tarveligt og billigt uden at bekymre sig om Stil eller arkitektonisk Skønhed. Mange Huse ere blevne forsynede med grundmuret Forside til Gaden, medens Bagsiden vedblivende er af Bindingsværk. En hel Række smaahuse i Østergade ere i 1890'erne af Ejeren Arkitekt Andresen blevne ommurede og oppudsede. Samme Mand har de seneste Aar bygget flere smaa Steder særlig beregnede paa Arbejderfamilier.

Villa marina er opført i Aaret 1878 af Arkitekt, Prof. Dahlerup, for Digteren Professer A. Munch (+ 1884), der ligesom efter hans Død hans Enke – f. Nordberg og Adoptivdatter af Lehnsgreve Chr. Raben til Aalholm – i en Del Aar benyttede den til Sommerophold. Fra Sommeren 1898 beboes den af Godtinspektør Schrader (Se Side 417).

Smukke Bygninger ere den tekniske Skole, opført 1893, og det af Bankagent, sagfører Poulsen i Aaret 1984 byggede Hus Adelgade N. 92. Derimod udmærker de nye Toldbygning, fuldført i Efteraaret 1900 efter en fra Ministeriet udgaaet eller sanktioneret Tegning, sig langt fra ved Skønhed.

Fra de sidste Aar i det 19. Aarh. har der gjort sig Betræbelser gældende for at udstyre Butikslokalerne paa en mere smagfuld og nymoderne Maade end tidligere, bl.a. ved at indsætte store udelte Spejlglasruder i Vinduesaabningerne og gøre Stueopstillingen indenfor disse saa tiltalende og fristende som muligt. Man kan nu ligesom i de store Byer tilfredsstille sin Forfængelighed eller Kontrollere sin Paaklædning og Holdning ved at spejle sin Person i Butiksvinduerne.

Til Trods for de lave, primitive og temmelig karekterløse Huse ere flere Gadepartier ikke uden malerisk Skønhed. I og for sig er Beskedenheden tiltalelse, her gøres ingen Forsøg paa at impornere, saaledes som det ofte er Tilfældet i Provinsbyer, der ere i opkomst og ville være med på Noderne. Man er her helt fri for disse rædsomme Huse i Konditrostil, der simpelt pralende røber den dårligste Smag. Man faar ligesom Godhed for disse skikkelige Facader, der ville være deres Fattigdom bekendt. Dertil kommer, at de i deres Nøgternhed dog ikke ere ganske ens, en er højere, en anden lavere, en springer lidt frem, en anden trækker sig tilbage, paa en gammel Murflade rager Bjælkehovederne frem under Tagskægget, paa en anden tegner Bindingsværket sig gennem Kalkovertrækket, nogle staa med Foden lige på Jorden, ja man maa endogsaa træde ned for at komme ind i Forstuen, medens andre løfter sig paa høj sokkel af ofte stærkt udskridende Kampesten. Saadanne Huse har da en høj Trappe underiden med Jærngelænder. Nogle have Kvist og enkelte have Vinløv eller Ampelopsis op ad Muren. Der er saaledes en ikke ringe Afveksling. Gaderne ere ingenlundesnorlige, men brudte og bugtede, fra Kirkepladsen hælderSyrener og Guldregn sig ud over Gaden, og Lindetræerne paa Raadhuspladsen og paa Torvet er ikke blot til Skygge, men også til Pryd. Og saa det dejlige fine Kirkespir, som er en Lyst for Øjet. Som særlig smukke Partier vil jeg fremhæve udsigten fra Raadhuspladsen ad Adelgade ned til det gamle Torv, ligeledes Klosterstræde set fra Øst. Jeg har allerede omtalt de smukke Omgivelser af Noret. Der er dejligt paa Strandvejen ved Solnedgang, naar de røde og gyldne Skyer spejler sig i det stille vand og Skoven hinsides hylles i Skumning. Og senere, naar Slotttets Taarne tegner sig mod Himlen som en Silhuet, der gaar i eet som et omvendt Spejlbillede i vandet, da tager det sig helt eventyrligt og fantastisk ud.

Naar Nysted om Sommeren faar Besøg af mange fremmede, der kommer til Vogns, paa Cykle eller med Dampskibe, er det dog ikke Byen, der drager, men Aalholm, Slottet, Parken og Skoven. Men Mennesker med sans for det gammeldags, det hyggelige og idylliske ville dag føle sig tiltalte af den lille bitte Købstad, som Tiden er løben fra og har forglemt i en Afkrog af Landet.

Anm. Kortene ere nogenlunde nøjagtige, men ikke mathematisk Korrekte.