Velkommen Lokalhistorisk Arkivs hjemmeside.

NYSTEDS HISTORIE .

Beskrivelse af Nysted
af Carl Adam Hansen
Dr. med , Byraadsmedlem.

Illustreret med Haandtegninger af Forfatteren og Fotografier.

NYSTED
1901

-----o0o-----

Forord.

I den lange Række af Aar, jeg har levet i Nysted, har jeg faaet Byen kær. Dette i Forbindelse med de mange offentlige Tillidshverv, hvormed mine Medborgere have hædret mig, har givet mig baade Lyst og Lejlighed til grundigt at sætte mig ind i mange Forhold. Jeg mener nu, at de Optegnelser, jeg i Tidens Løb har gjort, ogsaa burde have Interesse for andre, og derfor skriver jeg denne Bog. Jeg beder Byraadet modtage den og opbevare den i Arkivet.

Den skulde give et så fyldigt Billede som muligt af Livet i Nysted ved Aarhundredskiftet, meddele nøjagtige og paalidelige Oplysninger om dets forskellige Fremtoninger og bevare Mindet om Mænd og Kvinder, der have levet og virket i vort lille Samfund, og skulle saaledes afkræfte Gyldigheden af de bekendte ord i Visen:

                                        "Om hundred Aar er alting glemt".

Jeg har bestræbt mig for at give Fremstillingen et objektivt Præg og har søgt at holde mig Forskriften: "De mortnis nil nisi bene" efterrettelig, ligesom jeg ogsaa har afholdt mig fra Kritik over de levende. Men jeg har dog med velberaadet Hu hist og her ladet min Stemning og Mening skinne igennem, saa at Stilen paa Steder faar en lidt mere subjektiv farvetone. Derved skulle Læsningen blive mindre kedelig og trættende.

Det er saare langt fra, at jeg betragter denne Bog som noget særlig betydningsfuldt Værk, men jeg nærer dog i al Beskedenhed det Haab, at den maaske en Gang i Tiden kunne få nogen kulturhistorisk Værdi, at den, som man siger, kan blive god, naar den bliver gemt.

Det er mit ønske, at Bogen, naar Beskrivelsen er afsluttet, skal føres videre i Form af en Aarbog. Der skulle for hvert følgende Aar optegnes, hvad der er forefaldet i Byen og finde Omtales værd. Paa den maade vil der samles Stof til en Lokalhistorie, som sikkert ad Aare vil blive påskønnet.

Som Supplement til denne Beskrivelse agter jeg at samle Fotografier af Mænd og Kvinder, baade nulevende og afdøde, og indlemme dem i et Album. Ogsaa det skulle fortsættes og jeg haaber, at det vil faa rigelig Tilgang. Thi det kan dog næppe være ærede samtidige og Efterkommere ukært, at også kommende Slægter kunne have den Glæde at beskue deres Ansigtstræk.

----o0o-----

Nysted, set fra Skansen.

"Nysted er Laalands fierde Kiøbstad, og af Handel saavelsom anden Næring, næst efter Nakskov, hvilken imod Nordvest ligger omtrent 5 Mile derfra, den velhavenste og beste". Saaledes staar der at læse i Pontoppidans Atlas 1767, 3. die Bind S. 302. Rhode siger i sin Lollandsbeskrivelse S. 369: "Maribo og Saxkjøbing ere lystige Steder, men Nysted overgaaer dem begge, thi hvor man end vender Øjet hen, støder man paa de deiligste Skove".

Disse Udtalelser, navnlig den første, tyder paa, at Nysted i Fortiden har nydt mere Anseelse og haft støre Betydning end nu til Dags. Dette fremgaar ogsaa deraf, at dens indbyggertal var forholdsvis betydeligt. I 1672 levede i Nysted 691 Mennesker, medens Kjøbenhavn midt i samme Aarhundrede ikke havde mere end 25000 Indbyggere.

Grunden til Nysteds Velhavenhed og gode omstændigheder i fordumt Tid maa søges i at " Byen ligger fordeelagtig til Handel og Søfart, hvilken drives med en god Deel Skibe" (Pont. Atlas III S. 302.).

Eftersom Betingelserne for Handelsomsætningen i Tidens Løb forandrede sig, efterat de smaa Sejlskibe ere blevne afløst af Skibe med større dybgaaende og store dampere, medens Befordringen til Lands besørges ad Jærnbane, mistede Nysted sin Betydning som Ind- og Udskibningssted og blev udelukkende henvist til sit eget Opland. Dette var tilligere ikke saa ringe, strakte sig imod Øst helt hen ad Sundby Færgegaard til og imod Vest over halvvejs til Rødby. Store Kornforretninger kunde derfor trives i Nysted. En af de største var Chr. Bønnelyckes (død i Kjbhn 1898). Bønderne holdt undertiden med deres Korn i lang Række fra Magasinet (Adelgade N. 11) helt hen til Ormebanken. Der udførtes i 1860'erne omtr. 40.000 Tdr. Korn aarligt.

Men Forholdene forandrede sig , da Chr. d. IX's Bro over Guldborgsund blev bygget – den var færdig d. 1. juli 1867. Derved droges naturligt den østlige del af Oplandet til Nykjøbing, og selv paa dem, der havde nærmere til Nysted, udøvede den større By sin Tiltrækningskraft. Største Parten af Frejlev, som efter sin beliggenhed burde høre til Nysteds Kundekreds, søger nu til Nabobyen. D. 1.ste juli 1874 aabnedes den lollandske jærnbane for Trafiken (Linien Orehoved-Nykjøbing var allerede indviet d. 22. august 1872). Ogsaa dette var til Skade for Nysted, og navnlig led vor By et føleligt Afbræk, da der fra Maribo oprettedes Filialer i Holeby ved Rødby-Bandholm Banen. Der havde landboerne desuden Ærinde, naar de skulle aflevere deres Roer til Sukkerfabrikken, der var anlagt i Holeby i Aaret 1872 – oprindeligt af Brødrene Frederiksen, men overtaget 1880 af de danske Sukkerfabrikker.
Saaledes blev Nysteds Opland beskaaret paa alle Kanter, og Værdien for Nysteds handlende af den rest, der blev tilbage, formindskedes yderligere ved Oprettelsen af Brugsforeninger i alle de omliggende Sogne. Det er meget betydelige summer, som herved unddrages Forretningerne i Købstaden. I Herritslev Brugsforening solgtes f. Eks. i Aaret 1891 15000 Pund Sukker, i 1898 25000 Pund. *)

*) I aaret 1896 solgtes i Herritslev Brugsf. (200 Medlemmer) 6964 Potter Brændevin, 1365 Potter Rom, 215 Fl. Vin, 62 Fl. Kognak, 2850 Fl. Bajersk Øl, tilsammen en værdi af 3842 kr.

Endelig har der rundt omkring paa Landet nedsat sig en Mængde Haandværkere i alle mulige fag: Skomagere, Skræddere, Sadelmagere, Snedkere, Tømrere, Urmagere – hvorved Købstadens Haandværkere have mistet den søgning, de tidligere havde fra Landet.

At Bønnelycke, Byens Matador, den Mand, der ejede ligesaa mange Steder, som den bekendte "Kannitverstaan", og som i virkeligheden var den styrende heri Byen, at han pludselig var styrtet ned fra sin magts Tinde, utroligt!. Hans Saga var ude med det samme, hvorimod Bekker fik akkord med Kreditorerne og fortsatte Forretningen til sin død d. 4. maj 1890. 64 Aar gl. (f. 7/9 1826).

Naar man betænker alle de Tab, Nysted har lidt i den sidste menneskealder, alle de Angreb, der fra saa mange Sider ere blevne rettede imod dens Næringsliv, saa undrer man sig næsten over, at den endnu består og fremdeles lever sit eget Liv. Men det er da også et Liv i al Tarvelighed og Beskedenhed. Den vegetere, staar stille, gaar tilbage, og dens Borgere spørge bekymrede: Hvad skal det blive til? Og svaret lyder: Noget maa der gøres. Men hvad kan der gøres? Deri stikker Knuden. Af og til dukker Projekter op: Badeanstalt, Turisthotel, Dampskibsfart, Tobaksfabrik, Gasværk o.s.v. Hidtil ere dog ingen af disse Foretagender blevne virkeliggjorte, og det er tilladt at nære en beskeden Tvivl om, hvorvidt den forventede saliggørende Virkning vilde have vist sig. En anden sag er det med Planen om at skaffe Byen en Jærnbane – den er netop oppe for Tiden og herom senere. Her aabner sig en Mulighed, men heller ikke mere, thi det er ikke let forud af bedømme den indflydelse en jernbaneforbindelse vilde kunne faa paa Forholdene. Vil den tilføre Byen ny Livskræft eller vil Strømmen gaa i den modsatte retning?

Rhodes ovenfor anførte Udtalelse om Nysteds "Lystighed" – Ordet dog ikke taget i den gængse moderne Betydning – staar endnu ved Magt. Dog gør han sig skyldig i en lille overdrivelse, naar han siger, at "hvor man vender Øjet hen, støder det på de dejligste Skove". Vistnok har der i Fortiden været mere Skov end nu, derom vidner Betegnelsen "Nysted Skov" for en del af Markjorderne. Nogle Klatter ere endnu tilbage af dette Skovparti, nemlig "Sønderhave", der rigtignok ligger paa Kjetting Sogns Grund. Videre dejlig har den dog vist ikke været. Den gamle Forfatter sigter utvivtsomt nærmest til Aalholms Skove, der ligger Vest og Nordvest for Byen: Slotsparken, Hestehaven og Folehaven.

Nysted har en smuk Beliggenhed, den er bygget paa den sydvestlige Spids af den lave Højderyg, der gennemstryger Lolland fra Nordvest til Sydøst, og hvis andet Endepunkt er Bavnehøj i Birket Sogn (95 Fod over Havet). Ved sin let bølgeformede Overflade udmærker Nysteds Omegn sig paa fordelagtig Maade fra den sædvanlige lollandske Fladhed. Fra Østersøen skærer en lille Bugt, Nysted Nor, sig ind i Lollands Sydkyst, og ved Bunden af denne er Byen bygget paa det Vestlige Affald af den nævnte Aas. Raadhuset ligger 40 Fod (12,5 Meter) over Havspejlet. Paa den anden, vestlige, side begrænses bugten af den smukke Skov Hestehaven, og i dens nordlige Ende ligger den lille træbeplantede Ø, Kalveholmen, der er af en ikke ringe dekorativ virkning. Lige overfor den side paa land rager Aalholms Taarne og svære Murmasser op over gamle Lindealleer. Bugtens vand er ofte stille og blankt, Nysteds røde Tage og skønne Kirkespir, Aalholms Taarne og skoven spejler sig i dens Flade og frembringer et Billede af en egen blid Ynde.

Det er ikke min Agt at give en udførlig og sammenhængende Fremstilling af Nysteds Historie. Dertil fattes der mig baade Stof og videnskabelig Fagdannelse. Men jeg vil optegne et og andet, som jeg tilfældig er truffet paa. Desuden vil man i flere andre afsnit, navnlig det, der handler om Kirken, finde Oplysninger om Personer og Forhold i forbigangen tid.

Det er højst sandsynligt, at Nysted skylder Aalholm sin oprindelse. I den tidlige Middelalder var Lolland og fortrinsvis selvfølgelig dens Sydkyst meget udsat for Hærgning af genboerne hensides Østersøen, Venderne. Rimeligt er det derfor, at Befolkningen valgte en Byggeplads, hvor de kunde finde Beskyttelse, og en saadan må den befæstede Borg have kunnet yde. Nysteds Beboere var derfor også oprindelig vornede under Aalholm, men 1409 blev de frie, idet Erik af Pommeren skænkede dem Købstadsrettigheder, der 1513 blev stadfæstet af Christian den Anden. Ligesom andre Købstadborgere sluttede Nystederne sig til Chr. II's Parti, og i Grevens fejde overrumplede de 1534 Aalholm Slot, da Lensmanden Jørgen von der Wisch var fraværende, og overgav det til Grev Christoffer, som beholdt det i to Aar.

1527 fik Byen fri Skovhugst i Bækkeskov.

"Anno 1565 blev Laaland (og vel også Nysted) hjemsøgt med stor Pestilentz, som bortrykkede 13000 Mennesker, blandt hvilke vare 28 Præster. ( Pont. Atl. III S. 271)

1569 fik Bønderne i Aalholm Len Befaling til at gøre Ægt til Salpeterværket i Nysted.

Byen har været stærkt hærget af Ildebrande. 1455 afbrændte 100 Gaarde og Huse. 1560, 1641, 1651, 1654, 1700, 1720, 1729, 1831, 1845 hjemsøgtes Nysted af Ildsvaade.

"1654 d. 22. maj om Middagen antændtes en gruelig Ild på Torvet, som hasteligen paa 2 timers Tiid borttog nogle over 200 Vaaninger med Præstegaarden. Gud naadeligen herefter slig Ulykke afvende" (Wejers Manuskript S. 52). Meddeleren gør sig dog sikkert skyldig i nogen Overdrivelse, thi et andet sted (ibid. P. 89) nævnes kun "noget over 100 Vaaninger fra Torvet mod Bagstrædet".

D. 13 Febr. 1654 fik 12 Borgere i Nysted Skattefrihed i 3 Aar, "Eftersom dem ved Ildebrand er tilføjet stor Skade paa Gaarde og Formue" D. 11. Juni s.A. – altså efter en stor Brand d. 22. Maj – blev de brandlidte Borgere for 5 Aar fritagne for den ordinære Skat saavelsom Landgilde, Ægt og Arbejde af hvad Jorder, de i Fæste have.

S.D. paalagdes det Borgerne at tække med Sten og skelne med Kalk paa de nye Huse, de opførte, og 30. Dec. Fik 34 Borgere Bevilling paa Toldfrihed for 100.000 Tagsten. Forbudet imod at tække med Straa er ikke blevet overholdt, thi endnu op imod Midten af det 19. Aarhundrede fandtes der Straatage i alt fald imod Gaarden og på Udhuse.

1720 afbrændte over 40 Gaarde og Huse. "Ao 1729 d. 4. Nobr. Antændtes om Middagen kl. 1 en heftig Ild overfor den latinske Skole, som paa begge sider af Gaden borttog over 33 Vaaninger og blev 2 ^de Mennesker indebrændte. I den Ildebrand fik dog den latinske Skole ingen Skade. (Wejer S. 53).

1845 Afbrændte den østlige Husrække i Østergade imellem Bomstræde og Klosterstræde.

I de 25 Aar, jeg har boet heri Byen, siden 1875, har der kun været et par ubetydelige Ildebrande: to Baghuse og en Barkmølle. *)

*)I margen er tilføjet: d. 5. Maj 1902 Kl 1 Morgen brændte Hansens Bageri (Adelgade nr. )

Ligesom andre Steder i Danmark plejer Tordenvejr at trække op fra Sydvest. Af og til sker der Lynnedslag i Rørsøen, men det er sjældent at Uvejret raser lige over Byen, det plejer at bøje af mod Nord eller Syd, inden det kommer op.

Wejer S. 41: "Imellem disse tvende Tauler noget over den indelugte Stoel og noget nedenfor Vindued oventil stedte det, at Anno 1742 d. 10. februarii paa en Løverdag eller Skrifterdag ved en Forsamling af 70 Confitenter midt under Bønne Torden nedslag i Kirke Muren og brøer ind paa dens side og stoed ind i Kirken, at Lynilden saaes ovenfor Fonten, medens jeg stoed i Chor-Døren, gjorde stor Alteration. Dog kom Ingen derved til Skade uden Klokker-Pigen, som blef slagen ned af Taarn-Trappen, svegen og noget tykhørende, som dog alt blev ikke til Hinder senere".

"D. 20. Juli 1822 slog Lynet ned i Nysted Kirketaarn, hvor det antændte nogle Bjælker og gik derpaa igennem en Mur og Hvælvingen ligefor Orgelet samt antændte nogle Bræder i Præstens Stol. Ilden blev dog snart Sluttet" (Friis S. 12)

Under det ualmindeligt heftige Tordenvejr Natten mellem d. 29. og 30. Juli 1900 slog lynet 3 gange ned i Lynaflederen paa Kirkespiret.

Som Følge af de mange Ildebrande, der er overgået Byen er der ingen meget gamle Bygninger bevaret, måske herfra dog kun undtaget Fiskergade nr. 1, herom senere.

Øst for Byen paa den nuværende Højskoles Plads har der ligget et Franciskanerkloster. Efter Friis (S. 13) skal det være stiftet 1286 eller 87 af Ejeren til Kærstrup og Kjelstrup – hvilken sidste skal have ligget i Errindlev Sogn. *)

*) I bunden på siden er tilføjet: D. 13. Juli 1901 brændte Wichmands Savværkeri. Ilden opstod om Efterm. Kl. 4, Vinden var nordlig og svag. Under andre Vindforhold vilde det store Tømmerlager, Møllen og maaske dele af byen have været stærkt omfattet.
5. Dec. 1901 Brand: Snedker Clausens Baghus.

1293 og 1415 holdtes Ordensforsamling i Nysted Kloster. I Klosteret jordedes 1390 Anders Svidesøn af Kærstrup. 1392 døde Biskop Valdemar Podebusk af Odense paa en Visitationsrejse og blev begravet i Klosterkirken. Flere gange klages der over Klostertugtens Forfald. 1554 fik Sognepræsten Niels Wulf tilladelse til indtil videre at beholde Klosterets Abild og Humlehave. D. 12. April 1577 fik Albert Oxe Tilladelse til at nedbryde et gammelt Stenhus i Klosterhaven og benytte Materialet til Istandsættelse af Aalholm Slot og Ladegaard *)

*) Aar 1551 Kgl. Brev befaler, at Klosteret i Nysted skal nedbrydes og stenene anvendes til at bygge et Slot i Nakskov. – 1552 19/1. Kgl. Brev til P. Oxe om Transport af de Mursten, han har fra Teglovnen og De gamle i Nysted ( fra Klosteret) – Der skal 100.000 Sten til Kjbhvn. og 50.000 til Kolding.

I Wedels Indenlandsrejse, Bd. II (1806) læses S. 242:
"Pladsen, hvor Klostret har staaet tilligemed dets Have blev som fri Hovedgaardstaxt indtaget under Aalholm, som da tilhørte Kongen. Dette Vænge, nu "Spurre-Haven" kaldet, er af Aalholms Ejer siden solgt til en Privatmand i Nysted og har haft forskellige Ejere. Der er optaget Ruiner af Klostret, nemlig mange Tusind brændte Sten, og nuværende Ejer, Told- og Konsumptions-Inspektør har ligesaa ladet optage brændte Sten og nogle Tusinde Læs Kampesten, som til Grundsten havde ligget under en Del meget betydelige Bygninger. Af disse Sten ere nogle hundrede Favne Stengærder blevne opført om dette og flere Vænger, som samme Mandejer, og ved denne Lejlighed ere fundne i Klosterhaven Benrade af afskillige Lig, der have ligget i en muret Begravelse, hvis Hvide Udspækning Tidens Tand endnu ikke har kunnet beskadige, med brændte Sten, murede Vandrender under Jorden".

I en Indberetning fra 1808 af S. Bay i Nysted siges, at der af Klostret kun var fundet Mursten og 1/3 Alen under Jorden en muret rende ½ - ¾ Alen bred og Dyb, lagt i Bunden og paa Siderne af Mursten men dækket med flade Kampesten. Den ansaas for en Vandledning.

1750 afbrændte "Nysted Ladegaard", der var oprettet af det sekulariserede Klostergods.

D. 3.die April 1776 stod der en Bataille i Herritslev mellem Bønderne og Toldvæsenets Betjente, der vare udsendte for at konfiskere ulovligt Brændevinstøj. *).
*) Nederst på siden er anført: Kedel, Hat, Pibe og Svaletønder.

Dette var i Forvejen blevet nedsænket i Bysjøvlen **)

**) Nederst på siden er anført: I Skjern ved Holstebro gemtes det engang i Kirken i Mogens Munks Ligkiste.

Flere hundrede Bønder havde samlet sig og sparede hverken Øvrigheden, de medfølgende Borgere fra Nysted eller disses Heste og Vogne. Byfoged Gjierløv – siden 1770 adjungeret og sukcederende Byfoged under Aagaard – slap kun ved en flink Bondes hjælp og en hurtig Hest helskindet derfra.  Bønderne samlede sig derefter ved Grønnegade Kirke og vedtage ikke mere at købe eller sælge noget i Nysted. D. 20 April ankom en Major og 40 Ryttere til Byen for at gribe Urostifterne. 11 dømtes til Tvangsarbejde og Kagpiskning. Misdædernes blodige Skjorter skulle være blevne sendt til Sognet og offentlig udstillede, andre til Skræk og Advarsel (Friis S 169, Rhode I S. 392).*)

*) I margen er anført: Brændevinsbrænding var Købstadsnæring, paa landet kun tilladt Herremanden, Kromand, Møller og Præster mod at betale en Afgift – var Kgl. Resol. Af 23. Nob 1757 bestemt til 100 Rdl. af en Kedel paa 1 Td eller 136 Potter. Ved Forodn. af 2. Sept. 1773 forbødes al Brændevinsbrænding på Landet naar ikke særlig Bevilling gives. Efter Forodn. af 14. Maj 1845 straffes ulovlig Brændevinsudv. med Bøder på 100 a 200 Rdl.

1809 (?) vare Spanierne heri Byen, indkvarteredes i Kærstrupmagasinet. (senere Bekkers og Harald Jensens Magasin, Adelgade nr. 40). Da saa man første gang Cigarer i Nysted, og somme mene, at der fra den Tid er indblandet noget spansk Blod i Befolkningen.

I Kapertiden strandede syv engelske Skibe paa Rødsand. Borgerne tjente gode Penge og reddede adskeligt, bl.a. Ure og Kolonialvarer. De bandt deres Bukser til forneden og fyldte dem med Kaffebønner.

D. 24. August 1820 ankom Thorvaldsen til Nysted efter at have gæstet Pederstrup og Engestofte. Den følgende Morgen afgik han med en Jagt til Rostock for derfra at fortsætte rejsen til Rom.

Det "mærkværdige Aar", Aaret 1848, var i Nysted som andetsteds en bevæget Tid. Borgerrepræsentationen udstedte Opfordring til at melde sig til Væbningens Forstrækning og til Frikorpset, der tegnede sig henholdsvis 68 og 3. Der samledes Penge ind, og i April indkom 326 Rdl. 48 Skill. foruden 1 hollansk Dukat og 1 Species. En Trediedel af Beløbet tilbageholdtes i Byen for at bestride Ekstraudgifterne i Anledning af Ufreden, medens 2/3 indsendtes til Krigsministeriet. Købmændene opfordredes i Marts til at have Krudt i Beredskab for Borgervæbningen, fornødent Bly havdes til Disposition. Havnejagten stilles til fri Afbenyttelse til Overfart i K. Tj. Rejser herfra til Rostock eller Lybeck.

I April 1848 modtog Borgerrepræs. En Skrivelse fra Besidderen af Aalholm, grev Chr. Raben, hvori han tilbød at anbringe 7 a 9 smaa Kanoner paa Skansen. Flertallet besluttede med Tak at tage imod Gaven og meddelte samtidig, hvilke Foranstaltninger der være trufne for at sikre Byen imod Overrumpling fra Søsiden. Kun Formanden , Suhr, fandt, at der ikke var Anledning til at svare, da Grevens Skrivelsen var holdt i en spydig og krænkende Tone, der viste, at han saa ned paa Borgerstanden, og dernæst havde han "skjeldt Amtmanden ud for en gammel sløv Ridder".

Paa hele Lollands Sydkyst holdtes der Strandvagter. De indstilledes dog for Nysteds Vedkommende allerede i April. Der var oprejst Tjæretønder paa Stænger, for at man ved Bavner kunne forkynde Fjendens Ankomst. Om Natten laa 12 af Nysteds Borgere paa vagt i "Skansen" *).

*)Ud for Skandsen til Sejlløbet laa indtil den heri Bogen amtalte Opmudring en Stensætning kaldet "Svenskebroen". Det kunde tyde paa, at den og da mulige Skandse var fra Svensketiden.

Denne skriver sig i det mindste fra 1807, muligvis allerede fra "Svensketiden" i Midten af det 17. Aarhundrede. Den var meget forfalden, men udbedredes og forsynes med nogle "Kattehoveder" – Grev Rabens gave? Det var smaa Morterer, hvis Kugler næppe kunne nå over Sejlløbet, formentlig de samme, hvormed der nu til dags saluteres paa Havnepladsen paa Kongens Fødselsdag. Indgaaende Skibe prajedes og skulle lægge bi. Da Paketten "Pegasus" desuagtet en aften vilde sejle forbi, idet Skipperen betragtede hele Påstyret som en behagelig Spøg, fik han en Kugle gennem Storsejlet til Tegn paa, at det var ramme Alvor. Borgervæbningen eksercerede derude i Fæstningen, hvis Kommandant var Snedker Suhr. Det var en højst ubehagelig Tid for dem, der mistænktes for at nære tyske Sympathier. Det fik cand. theol Rod at føle, han var Huslærer hos Toldforvalter Bonnemann og tyskfødt. Han måtte ikke blot gaa paa Vagt og Eksercere, men Gadedrengene bar ham i Guldstol og sang "den tapre landsoldat", som de antog skurrede i hans Ører. Stort Røre og Ophidselse vagte det, da man vejrede et Par tyske Spioner, ja der var dem, der mente, at det var selveste Forræderne: Hertugen af Augustensborg og prinsen af Noer, der forklædte vilde udspejde Fæstningen Nysted. Der afholdtes et bevæget Folkemøde på Torvet, hvor det besluttedes, indtil videre at sætte vagt ved Bager Mogensens Hus, hvor de to fordægtige personer boede. Dette skete også, men saa opklaredes det heldigvis, at det var et Par forholdsvis uskyldige Rottefældemagere fra Ungarn.

Under Stormfloden d. 13. Nobr. 1872 led Nysted ikke megen Skade, beskyttet som den var ved sin høje Beliggenhed. Vandet steg henimod 8 Fod over daglig Vande, i et enkelt Hus ved Havnen stod det i Højde med Vinduerne, og paa "Piledammen", den Vej, der fra Byen fører til Aalholm, maatte Beboerne reddes i Baade. Der laa dengang paa højre (nordlige) Side af Vejen, lidt før man kom til Slottet, et langt enetages, af to Familier beboet (Toldkontrollør Schønfeldt og Partikukier Rode) Hus, den tidligere Stivelsefabrik. Det Købtes omkr. 1870 af Greven, blev nedbrudt og grunden udgravet til Kanal. Nærmere ved Slottet ud imod Noret overfor Kalveholmen laa et lille Aalholm tilhørende, af Funktionærer beboet Hus, og paa den anden side af Slottet, lige vest for dette, laa Godsforvalterboligen. Begge disse Bygninger ere ligeledes blevne nedrevne – Endnu i 1876 saa man Totter af Tang hænge i Buske og træer i Slotsparken og Hestehaven. Østenvind plejer at bringe vandet til at sige, og det hænder næsten hvert Efteraar, at der indtræder Højvande, som oversvømmer Havnepladsen og Partier af Køre- og Spadserevejen ved Stranden. Men Stormfloden d. 13. Novb. 1872 en en enestaaende Begivenhed, en national ulykke, der vagte den største Sensation over hele Landet. I min Afhandling om Koldfeberen har jeg side 31 beskrevet den saaledes:

"Før Katastrofen indtraadte, havde en langvarig nordvestlig Storm opstemmet Vandet i den botniske, finske og rigaiske Bugt. D. 11. Nob. Slog Vinden om til NØ, stadig tiltagende i Styrke, saa at den d. 13.ne var vokset til en ligefrem Orkan. Derved drives de opstemmede Vandmasser ned i Østersøens sydvestlige Bugt, hvor de, da Sundet og Bælterne vare for snevre som Afledningskanaler, og Vinden desuden blæste imod et saadant Afløb, frembragte et ganske usædvanligt Højvande. Paa Falster brød Flodbølgen ind over den Tange, der mod Øst adskiller Bøtø Nor fra Havet, og bragte atter denne for en stor del udtørrede Sø under vand. Paa Lollands Sydkyst standsedes vandet for en Stund af de derværende Diger, men da det var steget 4 – 5 Fod, sønderbrødes Dæmningen, og Flodbølgen styrtede sig med saa meget større Kraft ind over landet, rivende overende og bortskyllende, hvad den mødte paa sin Vej, Hegn, Træer, Huse, Mennesker, Kreaturarer. Den fyldte alle Lavninger og Sænkninger i en vis Afstand fra Kysten, trængte ind i det foran omtalte Engdrag, der forbinder Guldborgsund med Sakskjøbing Fjord, og vilde have rekonstrueret det gamle Sejlløb, hvis ikke Dæmningen ved Sakskjøbing havde holdt. Vandene fra Rødby og Nakskov Fjorde mødtes ved Herregaarden Øllingsøgaard, hvorved der dannedes en Ø midt i Oversvømmelsen ved landsbyerne Dannemare og Tillitze – ogsaa et Billede af Fortidens Forhold.

Ligeledes steg Floden fra Nakskov Fjord op til Vesterborg Sø. Paa Nord- og Nordvestkysten var Stormflodens Virkninger af underordnet Betydning, dels fordi Kysten her er højere, dels fordi Flodbølgen var ringere. Øst for Bandholm sporedes den overhoved ikke. Flodhøjden var meget forskellig, saaledes i:

Umiddelbart efter Katastrofen laa 4 kv. Mile, altsaa et Areal af Møns Størrelse, under Vand.

Den i Nysted Kommune anrettede Skade ansloges til 900 Rdlr. Til de vandlidte indkom i Nysted ved Indsamling 931 rd, 5 p, ved Tombola 585 rd, 4 p, 13 sk, i alt 1517 rd, 3 p, 13 sk *) (= 3035,26 Kroner), hvilke betydelige Sum var skaffet tilveje allerede d. 26. Novb.

*) Efter en Bidragsliste: Loll. Falsters Stifttidende for 30. Nob. 1872 indkom der i alt i Nysted 1593 Rd, 3 p, 9 sk.

D. 22. Juli 1843 gæstede Kong Christian d. 8.ne Nysted. I denne Anledning opførtes to Æresporte, Raadstuen hvidtedes indvendig, og Gadeposten paa Raadhuspladsen maledes. Til Minde om Besøget skænkede Kongen Byen en Kroningsmedaille med sit og Dronning Caroline Amalies Brystbillede. Den opbevares indesluttet i en Messingkapsel i Byraadsværelset.

I 1864 var der Lazaret paa Alholm. Naar Dampskibet kom med saarede og syge, leverede Nystederne Vogne til deres Befordring og strøede Halm paa Vejen, de skulle køre.

Efter Krigen 1864 afholdtes der Bazar til Fordel for Invaliderne og de faldnes Efterladte. Det indbragte

Nysted indtager, som det ses, en særdeles hæderlig Stilling imellem sine Søsterbyer.

Af Loll. Falster Stifts Kgl. Privil. Addresse = Contoirs Efterretninger, som forsendes med "Rideposten" 7.de Aarg. N: 62, d. 10. Aug. 1813 ses det, at der paa den Tid har ligget soldater i Nysted. Premierlient. over 3.die Jydske Regt. Schaumburg efterlyser nemlig Musketer Jens Taarsbye af 3 Jydske Infanterie Regiments  4. Compagni, der havde absenteret sig fra Compagniet i Nysted, iklædt Munderingskjole, Chalot med Fjeder, lange Lærreds Munderingsbuxer og Stav.
Avisen var dengang 8 x 6½Tom, nu er Stiftstidende 26½ x 17½ Tom.