|
|
1973. Jan. Nysted kommune har købt Skansegården af Henry Christensen – 398.000 for bygninger og et areal på godt 100.000 m2, der tænkes anvendt som fritidsom., og der er plan om at flytte campingpladsen hertil. 24. jan. Amtsrådet afviste Nysted byråds forslag om at stille midler fra dispositionsfonden til rådighed for projektet om en marina. Marts. Nysted Hotel er igen blevet lukket med øjeblikkeligt varsel. Der hersker nogen uklarhed om betaling af terminerne, som Johs. Mortensen hævder ikke var i orden, da han overtog. Fredningsnævnet har givet kommunen og Turistfor. en frist til 1. okt. 1981 for nedlæggelse af campingpladsen på Skansen. April. Indbruddet på rådhuset 4. novbr. 72 er opklaret. I Holbæk er anholdt 3 københavnere, der har aflagt fuld tilståelse. Kystsanatoriet bliver nedlagt 1. maj som et led i de off. Spareplaner. (Se bilag).
Maj. Husejerne i Nysted har fået meddelelse om, hvor meget de kan regne med at skulle betale til et mekanisk renseanlæg, der skal etableres i kalkgraven, og hvis første etape skal være færdigt 1975. Projektet blev ved at velbesøgt møde på Skansen 3. maj gennemgået af landvæsenskommissionens repræsentanter. Der var en del utilfredshed med den måde, betalingen var fordelt på. 30. maj åbnede Bente og Jørgen Christensen en danse- og spiserestaurant ”Maxim” i den gamle brugs. Juni. 1. juni har overpostbud Torben Michaelsen været ansat 25 år ved Nysted postkontor. Boghdl. Gustav Knuthsen har solgt Nysted Boghandel til bogbinder Erland Feld, Holte. Boghandlen blev grundl. 1850 og Knuthsen har drevet den siden 1930; der vil nu blive papir-og bladhandel samt bogbinderi. Knuthsen flytter ned i Bendix Schrøders hus i Slotsgade. 10. juni døde fhv. tømrermest. Niels Krusell, 84 år gl. N.K. var født i Nysted og har været med til mange byggerier i Nysted og omegn. Var i mange år medl. af ligningskom., ivrig sejlsportm. Turistchef Inge Dueholm har på en tur med Danmarks Turistråds bus i Sverige gjort reklame for Nysted og Ålholm som rejsemål. Ålholm Slot bliver nu hver aften belyst af projektører – et meget smukt og betagende syn. Baronen har ladet anlægget opstille, og udgiften til driften deles med kommunen. Landsretssagf. Steen Møller er udnævnt til Ridder af Dannebrog. Overlærer J. V. Yde tager afsked med Nysted skole p. gr. af alder. Har virket her i 19 år. Juli. Nysted Hotel er igen solgt, denne gang til to københavnere, restauratør Bent Nielsen og Flemming Knudsen. B.N. har desuden købt Gaveboden af glarmest. Rob. Sørensen, der har drevet denne i 15 år. Med forretn. følger pølse- og isbaren i Slotsgade. 1973. Juli. Fhv. sagfører og borgmester S. Bøgelund Thomsen har solgt sin ejendom Adelgade 52 til skinspektør A. Heyn, Kettinge. (Se bilag).
Bent Jensen nedlægger købmandsforretn. i Adelgade 25 (Se bilag).
27. juli åbnes Nysted Hotel efter at have fået dispensation for udvidelse af køkkenet til 1. april 74. September. Nysted Kajakklub, opr. 1948, er opløst og vil blive videreført under N. Roklub. Oktobr. Kystsanatoriet er solgt til Glostrup kommune, der vil benytte det til lejrskole, feriehjem og kursuscenter for kommunalfolk. Købesum 1.2 mil., udbetaling: 600.000, resten over 6 år. Kysts. var en selvejende institution. Nysted kommune står for salget og skal oprette og bestyre et legat af salgssummen. November. Byzonen i Nysted udvides med 33 hektar, den jord ved Skansen, som kommunen har købt. Det betyder, at kommunen får byggemyndighed over arealerne, der tænkes anvendt til sommerhuse, campingplads og frie områder. Nysted er med i en undersøgelse om biblioteksvæsen, og mange har fået tilsendt spørgeskemaer. Nysted Sejlklub har haft generalfors., der har i sommer været ca. 400 fremmede både, en stigning på 50 %. December. To millionprojekter sættes i gang: fornyelsen af en del af bolværket i havnen og byggemodning af en del af Wichmandsgården (24 grunde). 1974. Jan. Havnen i Nysted lukkes i 4 mdr., og arbejdet med fornyelse af mrne udføres af Topsøe Jensen og Schrøder, Rødovre (950.000 + moms). Byrådet forsøger nu at spare 1½ mill. på rensningsanlægget ved at droppe regnvandsledn. til sommerhusområderne. Samtidig er der forslag om at forhøje kom.s bidrag 30 %. Overfredningsnævnet har givet campingpladsen på Skansen frist til oktober 1981 på betingelse af, at man snarest begynder beplantning af den nye plads. Februar. Da der ikke har kunnet opnås enighed mellem Nysted Kommune og Dansk Asfaltfabrik om prisen på arealet i kalkgraven til rensningsanlægget, har man henvendt sig til landvæsenskommissionen om ekspropriation. Dens kendelse løs på, ar eder skal afstås et areal på 21.720 m2 for 50.000 + en erstatning for ulemper på 25.000. Marts. Ved kommunevalget fik sociald. valgt 7 medl. (-1), radikale 2 (-1), venstre 5, konservative 1, centrumdem. 1 og fremskridtsp. 1. Borgmester blev Erling Andreasen, Ø. Ulslev (sociald.). Nysteds turistchef, Inge Dueholm, har opsagt sin stilling til 1. april, da hun skal giftes med en amerikaner. Bevaringsudvalget for gamle bygn. har arrangeret en 2-dages udstilling på Rådhuset med børnetegninger fra det gamle Nysted og byggematerialer. Henrik Hansens film vises. April. Byrådet har tiltrådt en fælleskommunal sklægeordning sammen med Holeby, Maribo, Rødby og Sakskøbing. Ordningen omfatter også spædbørnssundhedspleje. A/S Nysted Byg har fuldført de første 6 kædehuse på Nordre Kongemarksvej og påbegynder snart 6 på Wichmandsvej. Den planlagte bygning på havnen til told, toiletter og kiosk opføres ikke foreløbig, da det indhentede tilbud ikke kunne accepteres. Maj. 18. maj fejredes i ”Den gamle Gård” i Stubberup Forsvarsbrødrenes Nystedafdeling 90-årsjubilæum. Form., dyrlæge E. Jensen, Nysted, der har været form. i 25 år, blev ved denne lejlighed udnævnt til Ridder af Dannebrog. 1974. I protokollen er indlagt nedenstående klip fra Lolland-Falsters Folketidende.
Juni. Planerne om en marina i Nysted er af byrådet blevet totalt opgivet, men man vil søge at udvide bådepladserne, når økonomien tillader det. Ved afslutn. på Nysted skinspektør Åge Andersen, der kom til byen 1953. Alle bliver boende i Nysted. Nysted Kommune har ladet foretage kollektiv tinglysning for en lang række ejendomme for at sikre, at de gamle bygninger bevares i dens oprindelige skikkelse. Ændringer må kun gennemføres med myndighedernes godkendelse. I protokollen er indlagt nedenstående klip fra Lolland-Falsters Folketidende.
Juli. Nysted Flagforening har foreløbig indkøbt 80 nye flag til flagalléen. Midlerne hertil er kommet dels fra kommunen, dels fra byens pengeinstitutter, Industri- og Håndværkerf. + Handelstf. Aug. Overlærer Kaj Nilsson er udnævnt til skinspektør pr. 1. sept. K. N. har været ved Nysted skole siden 1955. Han forlader nu byrådet, som han har været sociald. medlem af siden 1966. September. Landvæsenskommissionen har stadfæstet den partsfordeling, som kommunen har udarbejdet i forbindelse med etabl. af rensningsanlæg. Der har været en del kritik af og klager over denne, idet mange finder, at det er urimeligt at dele byen op i yderzoner og bymæssig bebyggelse, der skal betale dobbelt så meget pr. m2. Grundejernes andel bliver ca. 3 mill., der skal betales med halvdelen nu og resten rentefrit over 2 år. Hele anlægget er anslået til ca. 5 mill. Byrådet har fastsat den kommende beskatningsprocent til 14,9 mod de nuv. 13,4 og grundskyldspromillen til 22,7. En filial af Kay Borks konfektionsfabr. i Slagelse, der har været drevet i fru Scheldes ejendom i Slotsgade, bliver nedlagt. De ca. 20 syersker har fået deres opsig. 1975. Januar. Restauratør Preben Møller har opsagt sin forpagtning af ”Skansen” pr. 1. april efter at have drevet den siden 1970. Skansepavillionens skæbne er endnu uvis, men den vil søges bevaret, som forlystelsescenter. Byrådet har bevilget 100.000 kr. til isolering af kommunale bygninger, først og fr. alderdomshjem og skr. Projektet skal nedsætte olieudg. og afhjælpe arbejdsløsheden, der er høj. På en grund ved mosen bag Skovstræde er der opstillet to gamle jernbanevogne, som spejderne har købt af Lollandsbanen og vil bruge som hytter. Under den stærke storm søndag d. 26. jan. væltede et af de store, gamle kastanietræer i alleen til Ålholm Slot ned over funktionærboligen, hvor det knuste taget og lavede hul i loftet. Ingen kom noget til. Februar. Nysted byråd har vedtaget med 9 stemmer mod 7 – 1 blank – at den kommende 1. realklasse i Nysted skole skal flyttes til Kettinge, hvilket har vagt røre og protest blandt forældrene. Fra Nysted skoles lærerråd foreligger et forslag om opførelse af en ny skole i Nysted til al overbygning i kommunen, men dette har ikke kunnet samle flertal. Lokalerne i den gamle skår, muligvis i samarbejde med Sakskøbing. Nysted kommune har af statens skibstilsyn fået godkendt et fartøj – ”Hekla”, - der består af to store pontoner, som er svejset sammen og har fået dæk og motorspil. Pontonerne blev i sin tid skænket af afd. Louis Keimer Jørgensen. Fartøjet skal bruges, når der rammes pæle ned. Marts. Glostrup Kommune har ansat kok Flemming Nielsen, Grænge, som bestyrer af sit ferie- og kursuscenter (tidl. Kystsanatoriet). Det er meningen, at første hold rykker ind først i maj. Nysted kirke har fået sit orgel tilbage, efter at det har gennemgået en omfattende reparation. Et klokkespil, som stammer fra orglets tilblivelse for ca. 200 år siden, er efter at det har været ubrugeligt i mange år, igen sat i funktion. Skansepavillionen er forpagtet ud til direktør Knud Møller, Nyk. F., der vil ansætte en bestyrer. Kommunen vil nu gå i gang med forsk. Ændringer af køkken og toiletter, der er forlangt af levnedsmiddelkontrollen. 1975. Marts. Efter at Erik Skov er ophørt med Thorbølls gamle forretning, er den nu overtaget af John Jørgensen, der i 15 år har været ansat hos Bdr. Engelbredt. 21. marts genåbner Nysted Hotel, efter at tjener Dan Bror, Nyk. F. har købt det af Bent Nielsen. I påsken åbner Ålholm bilmuseum og indvier en ny udstillingshal på 2800 m2, vistnok Europas største hal for veteranbiler. I krøniken er indlagt nedenstående fra Lolland-Falsters Folketidende:
17. april. Rejsegilde på kommunens bygning på havnen, der skal rumme told, kiosk, bade- og toiletafd. Maj. De gule drengespejdere og de blå pigespejdere har henholdsvis 60 og 40 års jubilæum. Det fejres med indvielse af to tidl. jernbanevogne, der står på arealet bag Skovstræde. En klage fra skolenævnet ang. overflytning af 1. real til Kettinge pr. 1. aug. i år blev afvist af byrådet, og et kompromisforslag om at vente med overflytningen til 1976 blev stemt ned med 10 – 7. Turistfore. har købt 10 cykler, der skal kunne lejes af turister for en rimelig pris. Juni. Nysteds flagallé har fået en tiltrængt fornyelse, idet Turistfore. med støtte fra kommunen, lokalforen. og pengeinstit. har indkøbt nye flag. Stængerne er blevet malet gratis af malermest. Thomas Nielsen og farvehdl. Knud Husted. Læge Torben Plenge døde 11. juni af en blodprop i hjertet, 56 år gl. Plenge kom til Nysted i 1950. Han var i byrådet 1958-66 og var i de senere år en drivende kraft i bevaringsudv. for gamle huse. 25. juni overdrog håndværkerne den nye havnebygning til kommunen. Bygningen rummer lokaler til told og visitation, kontor til havneopsynet, toiletter og baderum samt en kiosk, der er forpagtet ud til Tove og jens Andreassen, der også hat fået bevilling til servering af øl. Det nye broanlæg i havnen er også ved at være færdigt. Juli. Amtsrådet har afslået at betale driftsudgifterne til et planlagt kredsløbssanatorium i det nedlagte børnehjem i Nysted. Det er nu tvivlsomt om kredsløbsforeningen vil købe det. August. Blikkenslagerfirm. S. Andersen og søn er solgt til Børge Olofsson, København. S. Andersen stiftede firmaet 1929 i Adelgade og flyttede året efter til Smedestræde, indtil det under sønnen Bents ledelse flyttede til nyt hus på Wichmandsvej. Oktober. Nysted Hotel, der har ført en meget omtumlet tilværelse de seneste år og har stået lukket hele sommeren, bliver genåbnet 31. okt. af den nye ejer, Kurt Lund Christensen, der er uddannet kok, 32 år, og sidst har han sejlet som chefkok på DJDS.ruten i Middelhavet. Bygningen af et nyt vandværk er påbegyndt ved siden af det gamle, som sandsynligvis skal bevares som vartegn og sømærke. Der skal foretages nye boringer ved siden af de gamle fra 1912 i F Gartner Nysted havn har fra 1. april i år fået tilladelse til at ophæve sin status som købstadkommunal navn, så at man nu får friere hænder til driften. 18/10 1975: Gammel fisker tegner kuttere og fuldriggere Niels Landt fra Nysted, der, som han selv siger, har haft den uforskammethed at passere de 81, videregiver sine erfaringer fra fiskeriet gennem tegninger.
Niels Landt har ikke noget nøjagtigt
tal på, hvor mange tegninger han har lavet, men mener at det drejer sig om
60-70 stykker. Han har solgt 12-13 tegninger, og mange bruger dem til udsmykning
af blandt andet sommerhuse. Niels Landt har tegnet et bybillede fra Nysted, men
ellers koncentrerer han sig om motiver fra havet og havnen. Han har tegnet
fuldriggere, barker, fiskekuttere, både af ældre og nyere dato og skonnerter.
Som aktiv fisker gennem cirka 70 år har Niels Landt de
bedste forudsætninger for at omsætte sine indtryk af skibene til tegninger.
- Vi har haft en flink
bestyrelse gennem de mange år, men nu lader jeg de unge i bestyrelsen om det
meste, siger han. Jeg vil ikke have skyld for at være en gammel enehersker, der
ikke er modtagelig for nye ideer, og jeg er heller ikke til så mange møder
mere.
Niels Landt holder meget af
god gammeldags musik og er selv harmonikaspiller. Han har spillet til adskillige
baller rundt omkring på egnen. November. Bogtrykker Ib Rasmussen, Fru Bodil Clausen, Tågense, er blevet ansat som deltidsbibliotekar på Nysted Bibliotek, efter at fru Edith Kock har søgt sin afsked. 1976. Jan. Glostrup kommune, der købte kystsanatoriet, har benyttet dette meget siden starten for ca. ¾ år siden. Et stort antal institutioner, organisationer og foreninger har sendt folk på week-end eller ophold af længere varighed, på kursus eller ferie. Februar. Efter en næsten to timer lang og ret skarp debat vedtog byrådet med 10 stemmer mod 7 at lade udgifterne til driften af kommunens rensningsanlæg opkræve over skattebilletten. Et andet forslag, der faldt, gik ud på at opkræve samme beløb af alle ejendomme, der er tilsluttet anlæggene. 1976. Febr. Nysted kommune har efter en udstilling på rådhuset af lokale kunstnere købt et billede af Stig Fogtdal og et maleri af Otto Larsen: Nattestemning ved Nyk. F. (4000). En ny stilling ved Nysted kommune er besat pr. 1. apr. med bygningsingeniør Til stillingen som kordegn og kirkesanger ved Nysted og Vantore kirker er udpeget fru Lene Svendsen, Køge, efter at Svend Nielsen har taget sin afsked. Marts. Bankbestyrer E. Henriksen, Andelsbanken, fratræder 1. apr. efter næsten 29 år i Nysted. Byrådet har bevilget 350.000 kr. til ombygningen af Skansepavillonen, hvilket kun er halvdelen af et projekt, der skal gennemføres på længere sigt. Arbejdet er påbegyndt. Wichmandsgårdens tidligere jorders udstykning fortsættes nu efter Rosenvængets 27 parcelhusgrunde med 5 grunde til familieindustrier, hver på 1800 – 2000 m2. Der er åbnet en fiskeforretning i den tidligere træskomager Christensens ejendom, Adelgade, af toldbetjent Ole Dvinge og hans hustru Kitty. John Voigt
April. Vantore SGU’s skytteafdeling har indviet klublokaler og baner i Klostergården. Tømrermst. Hans Rasmussen, Kettinge, trækker sig ud af byrådet efter 10 år, valgt af Venstre. Hans efterfølger bliver gdr. Peter Jensen, V. Ulslev. ”The Cottage”, der hidtil har været drevet som hotel garni, får nu servering af alle måltider, og som køkkenchef er ansat tidl. hotelejer Preben Møller. Nysted byråd har bevilget 10.000 kr. til bevaringsudvalgets fond, der skal bruges som tilskud til husejere, der vil restaurere deres ejendomme i gammel stil. Fhv. bagermst. Henrik Hansen er pludselig død i Stubberup, hvor han boede de sidste år. Få dage efter – d. 15. april – blev et sammenklip af hans film fra besættelsesårene vist i fjernsynet. Juni. 25. juni vat et stort tysk skib på prøvesejlads til Nysted. Repræsentanter for turistforeningen, havneudvalget, Ålholm og busselskaberne var inviteret ombord, og resultatet blev, at det tyske rederi, hvis skibe kan tage op til 600 pers. vil sejle en ugentlig tur til Nysted med en dags-turister. Juli. 17. juli blev en ny film præsenteret på Ålholm bilmuseum. Filmen er lavet ved et samarbejde mellem Elite-reisen (tysk), Gedser Travemünde ruten og Ålholm museet og viser en busrejse med start i Hamburg, over Østersøen via Travemünde, Gedser, Marielyst, Ålholm til restaurant Falstria. Der er optagelser fra bilmuseet med baronen som guide og fra den smukke tog-tur gennem parken. Baronen måtte melde afbud, da hans søn, Johnny Raben-Levetzau d. 17. blev gift med Merete Stensvig i Næstved kirke. Udlejning af cykler til turister har været en succes, og turistforeningen har købt fem til. September 76. Sigrid Mogensen, der har ført denne bog i nogle år, rejste fra byen pr. 17. september, og arbejdet er herefter overtaget af overlærer Ellen Yde. Oktober 76.
I anledning af, at Industri- og Håndværkerforeningen den 7/11 76 bliver 100 år,
har der været en del omtale af foreningens historie i bladene. I 1852
oprettedes Håndværkerforeningen for Mestre. Denne interesserede sig for lærlingenes
teoretiske uddannelse, idet den stiftede den såkaldte Søndagssk, der lå i Smedestræde og som nu er Hegnsfabrik. I 1868 stiftedes
Industri- og Arbejderforeningen af en ung læge Georg Lütken. Den 7/11 1876
blev de 2 foreninger sammenlagt. Teknisk skole udvikledes sig og fik først kommunalt tilskud og senere statstilskud,
men senere blev denne form for undervisning rationaliseret og eleverne skulle følge
undervisningen i Nyk. F. Derfor solgte Industri- og håndværkerforeningen i
begyndelsen af 1860-erne Nysted tekniske skole til ovennævnte hegnsfabrik. For pengene, der indkom, byggede Håndv.-
og Industriforeningen det første parcelhus på Fjordvej, (den første af en
lang række kommunale udstykninger) og var således med til at sætte skub i en
parcelhusudvikling i Nysted, som stadig fortsætter. 16. oktober 76. Købmand Hjalmar Andersen (77 år) har pr. 1/11 76 afstået sin forretning Adelgade 102, Nysted, til Jørgen Olsen, Gladsaxe. Hjalmar A. har drevet forretningen siden 1/4 1925, da han kom fra Ryde. Har været selvstændig købmand i 55 år. Hj. A’ sens forretning er den sidste købmandsforretning i byen med den specielle gamle atmosfære. Ingen modernisering el. selvbetjening. En virkelig nærbutik. 16. oktober 76. Nysted kommune har for nylig købt ejendommen Rosenvang af Kalk- og kridtværket. Kommunen ejer derefter det meste af jorden syd i byen ud mod Østersøen og er således – herre over byudviklingen. 23. oktober 76. Museumsinspektør August Foss, Aalholm automuseum, skal i kommende tid foretage et felttog for øget turisme i Nysted. Felttoget skal vare i 35 døgn og skal gå til Sverige og Norge. I det nye år (1977) skal et lignende felttog foregå sydpå til Tyskland. Nysted turistforening har givet tilskud til rejsen. 5. november 76.
Siden ca. 1960 har der fundet en livlig udstykning til parcelhuse sted. I
begyndelsen af 1977 vil Nysted kommune forsøge sig med en ny form for
udstykning nemlig salg af familieindustrigrunde. Grundene skal ligge langs
Wichmandsvej på østsiden på Wichmandsgårdens jorder – overfor Nysted trælasthandel.
Det drejer sig foreløbig om kun 5 grunde med mulighed for både privat beboelse
og værksted. Grundene skal være ca. 2000 m2 store. December 76. den 7. december indviedes et nyt vandværk for Nysted. Det har fungeret et par måneder. Værket er placeret på den gamle boldbane i nærheden af vandtårnet. Vandværket har en kapacitet, der rækker til flere generationers udvikling i området, selv om man regner med udvikling i både sommerhusområder og parcelhusbyggeriet. Nye boringer ved Fhaven er meget givtige. Vandværkets maskiner og teknik er leveret af fa. I. Krüger, København. Værket forsyner i dag 750 ejendomme og præsterer 50 m3 i timen, men kan bringes op på godt det tredobbelte uden vanskelighed. Det er 64 år siden, Nysted fik sit første og hidtil eneste vandværk. Det nye værk er budgetteret til 1,1 Million, og man regner med, at budgettet holder. Værket betales af forbrugerne under værket. Den 9. december vedtog Nysted byråd enstemmigt forslag til vedtægter og budget for etablering af turistsamarbejde mellem Nysted, Holeby, Rødby og Maribo. Der skal ansættes en fælles turistchef for de 4 kommuner. Chefen skal have hjemsted i Nysted. På et areal mellem Klostergården og elværket i Nysted er der den 12/12 76 ved et gravearbejde blevet afdækket en 5-600 år gammel munkegrav, stammende fra den tid klosteret lå der. Der er fundet flere grave, men de er endnu ikke afdækket. En repræsentant fra Stiftsmuseet i Maribo har været her for at se på gravene, og rapport er sendt til Nationalmuseet. Fundet er ikke sensationelt. Man har længe vidst at dette område har været begravelsesplads for det tidligere Franciskanerkloster, der blev anlagt i 1286. Efter reformationen var dette kloster sidste tilholdssted for gråbrødrene, tiggermunkene eller barfodsmunkene, som de også kaldtes. Nedrivningen af klosteret begyndte i 1551, og en del af stenene blev anvendt til istandsættelse af Aalholm slot.
|