|
|
1928 – 26. Februar døde Købmand Harald Jakob Geog Rossing, 67 Aar gammel. 1928 restaureredes Orgelfacaden og Pulpituret af Malerm. Mads Henriksen. Det gamle Krucifiks blev atter fundet frem og ophængt i Kirken. 1929, 20. Februar døde Toldassistent C. W. J. Boye. Ved Byraadsvalget blev følgende valgt: Arkitekt Johannes Holck (f. 6. Juni 1876), Borgmester og Fisker Laurits Petersen (Radikale); Købmand Sofus Jørgensen og Dampmøller P. A. Hansen (Konservative); Købmand Georg Nielsen (venstre); Toldforvalter Ulrik, Politibetjent Meincke og Arbmd. H. P. Hansen (Social demokratiet); Toldforvalter Sehestedt Bohm (Kommunale Vælgerforening) – Købmand Sofus Jørgensen forlod snart efter Byen og erstattedes af Murermester Jens Hansen. 1929 – 14. Juni døde Pastor Bangs Hustru Charlotte Adelaide, f. v. Arensdorff. 1929 – 5. December døde Fru Smedemester Gleie, f. Ingermann. 1930 – 20. Februar indviedes det Kampmann-Boysenske Kystsanatorium. Apoteker Boysens legat – kapital blev af Ministeriet frigivet og skænket af Legatbestyrelsen til ”Nationalforeningen for Tuberkulosens Bekæmpelse”, der byggede Sanatoriet. Kommunen skænkede grunden. *) *) Nederst på siden er tilføjet: Må være forkert; fundats 12/3-79, påbegyndt 1929 i forsommeren – se skab 13-15 – Arkiv E121. 1930 – 1. April afgik Overlærer Viggo Knudsen, R.D. der vistes ham stor Opmærksomhed, saavel fra Børns og Forældres Side som fra Kollegers, Skolekommission og Byraadet. Til Overlærer kaldedes Lærer i Middelfart Chr. Andersen, f. 22/3 1883, g. m. Madga Thomsen. Der indrettedes Fysiklokale samt 2 nye Klasselokaler, ligesom der vedtoges at oprette en syvende Klasse i Borgerskolen. 1930 Forhandlinger indledes om Elektricitet fra Nakskov Højspændingsværk. Strøm fra Nakskov fra Efteraaret 1930. 1930 – 7. Juli døde pens. Toldforvalter Nielsens Hustru Wilhelmine. Ved Menighedsraadsvalget i November valgtes: Bestyrer Jens Andersen (Kirkeværge), Avlsbruger Stenstrup, Fru Dampmøller Hansen; Pakmester Chr. Hansen; redaktør Ulrik, Fru Jakobsen og Fisker P. Petersen. 1931 – 17. Januar døde Smedemester Johs. Westrup Gleie, R.D., Medlem af Fællesrepræsentationen for Industri og Haandværk, igennem mange Aar Formand for Industri- og Haandværkerforeningen i Nysted. 1931 – 4. April døde Fru Stationsforstander Schmidt. 1931 – 6. April døde Sognepræst Peter Ejgil Hagen Bang pludselig. Hans Bortgang vakte stor Sorg i hele Byen. Aarsdagen for Hans Død satte Menigheden et smukt Mindesmærke, et Kors, paa hans og hans Hustrus Grav. Sognepræst Fønss konstitueredes, indtil der blev kaldet en ny Præst (Oktober). 1931 – pr. 1. April tog Lærer Madsen og Lærerinde Frk. Th. Rasmussen deres Afsked. I Stedet for kaldedes Lærer V. Petersen (Taarnby) og Lærerinde Frk. Olsen. 1931 rejste Lærer Steffensen til Hasseris, erstattes af A. Larsen. 1931 – 11. Juli døde pens. Toldforvalter J. F. W. Nielsen. 1931 – 14. Juli døde Enkefru Kirstine Rossing. 1931 – 1. Oktober kaldedes Sognepræst Karl Jensen, Sjørslev og Almind til Sognepræst i Nysted og Vanthore. Præstegaarden var blevet moderniseret og havde faaet indlagt Centralvarme. Pastor Jensen, f. 29/3 1889, gift med Rigmor Borre. 1932 – 15. Februar døde Avlsbruger Ludvig Jensen, han var i en Aarrække Medlem af Ligningskommissionen. 1932 – 23. Oktober døde Murermester R. E. Holck, R.D. 1933 – 6. Marts døde Byraadsmedlem, Købmand G. Nielsens Hustru. 1933 – Byraadsvalget: Radikale: Arkitekt Johs. Holck (Borgmester) og Bestyrer J. Andersen. Venstre: Mejeribestyrer V. Hansen, Social-Demokratiet: Redaktør Ulrik, Købmand Larsen og Politibetjent Meincke. Kommunale Vælgerforening: Toldforvalter Sehested Bohm, Læge Jacobsen og Bagerm. Dose. – Ulririk gik ud og afløstes af Murer Jochumsen. 1933 – 1. April rejste Lærerinde Frk. Munch Madsen til Svendborg og til August Frk. Olsen til Vordingborg (tog sin Afsked p. Gr. af Giftemaal); de afløstes af Frk. Ida Aagaard og Frk. Ruth Wille. 1933 – 3. Maj døde Lehnsgreve F. Raben Levetzau til Aalholm. Afdøde var Kammerherre og Ordenskansler og dekoreret med de højeste danske og udenlandske Ordener. Ved Bisættelsen paa Aalholm 7. maj var H. M. Kongen til Stede. Ved Begravelsen fra Kettinge Kirke 8. Maj Prinserne Erik og Axel. – Aalholm overgik til Enkelehnsgrevinden. 1933 – i August suspenderedes Kæmneren p. Gr. af Sløseri med regnskabet og afskedigedes senere. Som Følge heraf tog Borgmesteren, Arkitekt Holck, sin Afsked. Der blev udskrevet nyt Valg og følgende valgtes: Den Kommunale Vælgerforening: Toldforvalter Sehested Bohm (Borgmester), Læge Jacobsen, Mejeribestyrer Hansen, Bagerm. Dose og bankbestyrer H. Jensen. Radikale: Viktoraliehandler Fr. Nielsen. Social-Demokratiet: Købmand Larsen, Politibetjent Meincke og Murer Jochumsen. 1933 – 5. Juli døde fhv. Byraadsmedlem, redaktør Ulrik. 1933 – 1. Oktober tog Postmester L. P. Christensen (g. m. Neta Jørgensen), sin Afsked. Ny Postmester, Postkontrollør i Nykøbing F. E. Jensen. 1933 – solgtes Hotellet af Hotelejer Rønne til Fru Hansen, Gedser. 1934 købtes Aalholm og
Bremersvold af baron Johan Otto Raben Levetzau. Lehnsgrevinden havde siddet i
uskiftet Bo. Baronen er Søn af afdøde Lehnsgreve R. L. Afskrift af Bilag: ”Aar 1935. Den 21. Mai vedtog Nysted
Kirkebestyrelse enstemmigt at lade Nysted Kirkes Spir dække med Kobber til Afløsning
af det nuværende Spaantag. Arbejdet hermed overdroges under Tilsyn af den kgl.
Bygningsinspektør Magdahl Nielsen til Blikkenslagerfirmaet Julius Jacobsen i
Odense for 12.900 Kr., Tømrerarbejdet til Tømrermester Frederik Olsen i
Nysted, der for Arbejdet med Stilladset og Materialer hertil modtog 4.200 Kr. og
for Aftagning af Spaantaget 350 Kr. Fløjstangen blev delt og paany istandsat af
Smedemester Edvard Jensen, Nysted. Kuglen Vindfløjen og den øverste Knap blev
forgyldt af Malermester Gregers Nielsen, Nysted. 1936 – 26. April døde fhv.
Dampmøller Peder Anton Hansen efter flere Aars Svagelighed paa Rigshospitalet i
København. Far 1917-21 var han Medlem af Ligningskommissionen og fra 1921-33
Medlem af Byraadet, han blev 56 aar. 15. Oktober døde Tømrermester O. L. Christiansen, 72 Aar. 1937 - 20. Januar døde fhv. Bagermester Julius Schröder, 78 Aar. 1937 – 11. Marts valgtes følgende Byraadsmedlemmer: Liste A (Social Demokratiet): Købmand Johannes Larsen, Arbejdsmand Theodor Petersen og Skatteopkræver Nyholm Jensen, i alt 3. Liste B (Radikale Venstre): Viktualiehandler Fr. Nielsen – 1. Liste K (Kommunale Vælgerforening): Bankbestyrer Harald Jensen, Mejeribestyrer Vilh. Hansen, Tandlæge Simon Jensen, Sagfører Bøgelund Thomsen og Avlsbruger Uller P. Olsen – i alt 5. 1937 – 6. April. Til Borgmester for de næste 4 Aar valgtes Bankbest. H. Jensen. - 1. Maj fejrede Sagfører F. G. Poulsen 40 Aars Jubilæum som Underdirektør for Lollands Spare- og Laanebank (Landmandsbanken), Nysted Afdeling. - 1. Maj havde Lolland-Falsters Industri- og Landbrugsbanks Nysted Afdeling bestaaet i 25 Aar. - 31. August tog Lærerinde Frk. Julie Aarbye sin Afsked med Pension p.g.a. Sygdom. 1938 - 1. Januar ansattes Frk. E. Poulsen som Timelærerinde og Fru E. Bork Andersen som fast Lærerinde (var Timelærerinde). - 4. Januar døde i Næstved tidl. Ejer af Østre Møllegaard i Nysted O. V. Christoffersen, 81 Aar gammel og begravedes i Nysted. - 1. April tilflyttede Læge Thorsen Byen. - 21. April døde Frk. Adelaide Meyer og d. 13. Maj fru Hansine Krusell, Tømrermester og Brandinspektør N. Krusells Hustru. -
I Forsommeren fældedes træerne langs Gl. Torvs Vestside, der
blev anlagt Haveterrasser langs Sydsiden, og Adelgade blev asfalteret fra
Jernbanegade til Havnegade. Østergade strækker sig nu fra Jernbanegade, medens
Navnet Bagstræde bevares for Strækningen Nord for Jernbanegade. Klosterstrædes
Navn forandres til Kirkestien. Nye Gadenavne og Husnumre blev opsat. - Skraaningen ved Havnestien tilsaaedes med græs og der anlagdes Rosenbede. Rosenanlæg ved Trekanten ved Toldboden. Anlæg langs Strandvejen. Ved Byraadsvalget 1937 var en Vælger og hans Hustru slettet af valglisten og anlagde derfor Sag mod Byraadet. Da en enkelt Stemme kunde have medført Forskydninger af Valget, havde sagen stor Betydning. Ved Domsafsigelsen i Foraaret 1938 dømtes Byraadet til at optage dem paa valglisten, men Partiet krævede ikke Omvalg. 1938 - 19. Juni: Kredskaproning for Sydsjælland, Lolland-Falster og Møn i Nysted. - 3. Juli: Stiftsgymnastikstævne. - I Eftersommeren opførtes en cementvarefabrik paa Havnepladsen. - Omdannedes det gamle Sygehus til Bolig for Aldersrentenydere. - 22/11 Fredsvalg til Menighedsraadet, der bestaar af Telefonmontør N. L. Larsen, Postpakmester C. S. Hansen, Bestyrer Jens M. Andersen, fru A. M. Larsen, fru I. Ross-Svenningsen, Gdr. Chr. Stenstrup og Skrædder Morten Nielsen. Suppleanter: Arbmd. H. F. Jensen, Pens. Lods A. V. Larsen, fru M. Andersen, fru D. M. Larsen, fru B. Grønbech-Jørgensen, Lærer V. Pedersen og Graver Laus. Nielsen. Sognepræsten Formand, Bestyrer Andersen, Kirkeværge. - Lørdag d. 21. december begyndte et stort Snefald, som i høj Grad hindrede Trafikken, så Nysted-Nykøbing-Banen var afbrudt i 10 Dage. 1939 - 22. Januar fyldte Byens ældste, Frk. Jette Møller 90 Aar. - 11. Februar døde tidl. Dyrlæge i Nysted Johan Christensen i sit Hjem i Brenderup paa Fyn. Han var født 15/8 1861 i Ryde Sogn (Lolland) og var i over en Menneskealder Dyrlæge i Nysted, hvor han var meget agtet. Han og hans i Fjor afdøde Hustru udviste stor Godgørenhed. I mange Aar var han konservativt Medlem af Byraadet, R.D. - 10. April døde Sagfører Frederik Christian Poulsen i Nysted. Han var født i Frørup paa Fyn 1/1 1863, var fra 1887 bosat i Nysted, først som By- og Herredsfuldmægtig, senere som Sagfører og Kæmner, samt Underdirektør i Landmandsbanken (Lollands Spare- og Laanebank), Nysted afdeling. Flere Aar Byraadsmedlem. Meget godgørende og hjælpsom. - 1. Maj blev fru Bork Andersen forflyttet som Lærerinde til Odense; i hendes Sted ansattes Timelærerinde Frk. E. Poulsen (nu gift Jensen) som fast Lærerinde fra 1. August. Til Timelærerinde kaldedes Frk. Kirsten Ingrid Bennick, Ringsted. - 1. Maj ansattes Hoffman-Christensen, Maribo, som Underdirektør i Landmandsbanken (Lollands Spare- og Laanebank), Nysted afdeling. - 1. August blev Kommunelærer V. Pedersen forflyttet til Nykøbing F. Han var Medlem af Ligningskommissionen. - September: I Anledning af krigen mellem Tyskland og Polen-Frankrig-England er der som Neutralitetsmærker malet store projektørbelyste Dannebrogsflag paa Havnepladsen, Gasværkets Beholder, L. M. A. F’s Lagerbygning og Kalkværkets Lade. - 1. Oktober er Lærer E. Seest Mogensen kaldet til Lærer i St. f. Lærer V. Pedersen. - 20. November døde fhv. Købmand Carl Bønnelyche, 87 Aar gl. - 23. December var Vandstanden I Nysted Nor godt 2 m. under daglig Højde. 1940 - 17. Januar: Bankbestyrer Harald Jensen, Industri- og Landbrugsbank, som i sidste Byraadsperiode var Borgmester i Nysted, er forflyttet til Maribo som Bankdirektør. Han havde som Borgmester været Byen en god Mand, hvis rolige Karakter og retlinede Væsen havde skaffet ham alles Agtelse; han var indsigtsfuld, ikke partisk og vil blive savnet paa den vanskelige Post. – Som Suppleant i Byraadet indtræder Vognmand H. Jørgensen. - 1. Januar: Til Bestyrer for Industri- og Landbrugsbanksafdelingen er ansat Vagn Kromann. - 1. Jan. forlader Lærerinde Frk. Bennick Byen (skal giftes) og erstattes med Frk. K. Madsen, Aarhus. - 11. Jan. valgtes Tandlæge Simon Peter Simonsen Jensen til Borgmester. Han er født i Nysted 5. Maj 1894 som Søn af Købmand, Byraadsmedlem Morten Jensen. - 9. April besatte tyske Tropper Danmark. Natten forud blev Byen overfløjet af Mængder af tyske kamp- og Jagermaskiner; ingen Tyske Soldater i Byen. - 1. Maj forflyttes Toldforvalter C. Dempker til Bogense, afløstes af Overassistent K. V. Fuglsang, København, født 19. September 1898. - 9. Juli blev der opsat Luftværnssirener. Et Par Gange har der i de følgende Nætter været Luftalarm, uden at der blev nedkastet Bomber. - Ved Sommerferien Begyndelse forlod Timelærerinde Fru Isa Larsen, f. Aagaard, Nysted, opgav sin Skolevirksomhed; erstattes af Frk. Karen Thiesen, Næstved. - 17. August afgik Stationsforstander P. Schmidt ved Døden efter lang Tids Sygdom, 60 Aar gammel. Havde været Stationsforstander i Nysted siden 1912. 1940 - 26. September. I Anledning af Hans Majestæt Kong Christian X’s 70 Aars Fødselsdag var Byen festligt smykket med Flagalléer i Gaderne og Flag paa alle Flagstænger, saavel offentlige som private. Om Aftenen var ca. 300 Mænd og Kvinder samlet til en Højtidelighed paa Landmandshotellet, hvor der blev holdt en Række Taler, bl.a. af Borgmester, Tandlæge S. Jensen, Sognepræst K. Jensen og Proprietær Jespersen, ”Annalyst”. Der afsendtes Lykønskningstelegram til Kongen, som sendte en Tak til Byen. - 5. November: Folketælling 1516 Indbyggere. - 21. November: Sagfører, Branddirektør Frederik Poulsen død, 45 Aar, efterladende sig Enke. Hans Forretning overtages af cand. Jur. Steen Møller, Kolding. - 1. December: Trafikassistent Knud Adrian, Nysted, udnævnt til Stationsforstander her i Byen. - 19. December: Sparekassebestyrer Fogtdal Petersen udnævnt til Branddirektør. 1941 - 5. Januar: Organist, fhv. Overlærer Viggo Knudsen død, 80 aar gammel. Født i Odense 1860, 9/7, ansat som Lærer og Organist i Nysted 1886, Overlærer 1898, tog Afsked 1930. Meget musikalsk, Dirigent for Nysted Sangforeningen og Fællesdirigent for De samvirkende lolland-falsterske Sangforeninger. Var Byraadsmedlem i 8 Aar og i 1916 en Periode fung. Borgmester. Ridder af Dannebrog 1924. Efterlader Hustru Cecilie f. Sonne, og en datter. - 10. April: Apoteker Ove Nandrup Hansen har under D.D. faaet Bevilling til at drive Løveapoteket i Horsens. Han overtog Nysted Apotek 1912, var i adskillige aar Medlem af Ligningskommissionen, var desuden Formand for den konservative Vælgerforening og Borgerforeningen. - 1. April: Som Overlærer Knudsens Efterfølger som Organisk er ansat Magnus Vederstrøm, f.4/4 1900. - 1. Maj: Driftsbestyrer for de komm. Værker i Nysted Richard Schubert er ansat som Leder af de komm. Værker i Dalum ved Odense. Som hans Efterfølger er under 1. Juni ansat Assistent ved de komm. Værker i Frederiksværk Thorkild Rasmus Jørgen Vester Christiansen, f. 22. Maj 1909, g.m. Sofie Emma Rasmussen, f. 4/1 1914. - 18. Juni: Apoteker Ove N. Hansen har til Købmand Carl C. Olsen solgt Apoteksbygningen, som atter er udlejet til Apoteker Møller. - 16. Juli: Apoteket overtaget af cand. Pharm. Thomas Jensen Møller, Aarhus, f. 3/10 1892, g.m. Ellen Møller, f. 25/1 1895. - 18. Juli: Under D.D. har Læge Jørgen Federspiel, f. 21/4 1912, nedsat sig i Nysted (Villa ”Marina”), g.m. Ingrid Birgitte Harder Glarbo, f. 22/4 1914. - 1. November: Villa ”Marina” solgt til redaktør Leo Dane, som tillige har købt ”Nysted Adresseavis”, der overtages 1. December. - 19. November: Urmager H. J. Krøll pludselig død, knap 61 aar gammel. - November: Stubbek.-Nyk.-Nysted-Banen har anskaffet en Sneplov, som er stationeret i Nysted. - 31. December: Fru Ingeborg Ross-Svenningsen, g.m. Boghandler E. R-S., død efter langvarig Sygdom. Afdøde var Medlem af Meninghedsraadet og erstattes der af Fru Kantor Grønbech-Jørgensen. - Ifølge Lov om Bygningsarbejder er en Mængde Huse i Aarets Løb blevet ombygget og moderniseret, bl.a. Andelsbankens Ejendom, hvortil det nye Apotek flyttes. 1942 - 1. Januar: Timelærerinde i Nysted, Frk. Karen Thiesen, kaldet til Timelærerinde i Næstved. - 18. Januar: Apoteket flyttet til Andelsbankens Bygning efter at have haft til Huse i den gamle Ejendom i 107 Aar. Det nye Apotek er fuldt moderniseret i alle henseender. - 26. Januar: Natten til d. 26 viste termometeret minus 30o C., den laveste Temperatur, der er maalt paa disse Kanter. - 1. Februar: Da det p. Gr. af voldsom Kulde og manglende Brændsel er blevet umuligt at opvarme Kirken, afholdes Gudstjenesterne midlertidig i Sakristiet (indtil 29. Marts). (I Fjor i Marts Maaned sprængtes Kirkens Varmeapparat i den stærke Kulde, og for at hindre gentagelse blev Vandet derfor tappet ud af Apparater). - I februar købte Nysted Kommune Husholdningsskolen af Forstanderinde Frk. K. Jespersen for 75000 Kr., hvorefter Bygningen for 4 Aar udlejedes til Staten som Kaserne for C.B. (Civil Beskyttelse) - Udrykningskolonnen for Lolland-Falster; aarlig Leje 7000 Kr. - 1. Marts ansattes Frk. Mimi Christensen som Timelærerinde i Nysted. - 4. – 10. Marts var S.N.B. Banen standset p. Gr. af Snefygning. - 8. April tog Udrykningskolonnen den forhenværende Husholdningsskole i Besiddelse. Der er bygget 9 Garager til Udrykningsvogne (Brand- , Værksteds- , Kran- og Ambulancevogne) samt Udsigts- og Slangetørringstaarn. Kolonnen bestaar af ca. 50 menige samt Chef, Løjtnant Jørgensen, Souschef Velser, 1 Læge, 1 regnskabsfører, flere Underbefalingsmænd samt en Sekretær for K.F.U.M. Kasernen er indrettet med Bolig for gift Chef og Læge og de ugifte Befalingsmænd samt Opholdsstue, Belægningsstuer, Badeværelser m.m. for Mandskabet. Køkkenet forestaas af en Økonoma. Kolonnen skal rykke ud overalt i Stiftet som Nødhjælp i Tilfælde af Luftangreb m.m., hvor den stedlige Organisation ikke magter at bekæmpe Brande, hjælpe til med Oprydningsarbejder efter Sammenstyrtninger, eftersøge nedfaldne, ueksploderede Bomber o.s.v. C. B. U. sortere under Indenrigsministeriet - 1. Juni tog Forstanderinde Frk. E. Sonne, Børnehjemmet, sin Afsked. Til hendes Efterfølger er udnævnt Afdelingsleder Frk. Schmidt. - 7. Juni opførtes offentlige Toiletrum paa havnepladsen ved Sejl- og Roklubbens Pladser. - I Sommerens Løb har Købmand Carl Olsen ombygget det gamle Apotek til Forretnings- og Beboelsesbygning. Forretningslokalet er af imponerende Størrelse i Forhold til Byens Størrelse. - 12. Juni døde Driftsleder ved Nysted Kalkværk C. G. Bischoff pludselig. - Fra 25. Juli til 7. August blev der indført Gasspærring p. Gr. af Kulmangel. Der var kun aabent for Gassen fra Kl. 6 – 7, 10 – 13 og 17 – 19. - August. Der er paabegyndt omfattende Dræningsarbejder i Rørsøen, som skal omdannes til Eng. - September 26: Fundet rester af engelsk Bombemaskine Vf. Lindholm og flere søndersplittede Lig. - Oktober: Motorjagt ”Stevns” sunket ved Flinthorne; senere hævet og bragt ind til Nysted, hvor den blev repareret paa Skibsværftet. - Oktober: Kirkens Orgel skal istandsættes for ca. 16000 Kr. I Tilskud fra Staten er bevilget 7600 Kr., Resten indsamlet i Nysted og Landsognet. Reparation foretages af Firmaet Marcussen og Søn, Aabenraa, og ventes færdigt i Slutningen af 1943. - November: En Afdeling Artillerister fra Randers, ca. 70 Menige og 25 Officerer og Officianter er henlagt til Nysted. Der bygges Barak til de Menige ved Stubberupgaarden, der f. T. staar ledig. Køkken og Spisested paa Aalholm. – Afdelingen laa ca. 1 Maaned i Kvarter i Herritslev og Stubberup, før den kunde rykke ind paa Stubberupgaarden. Der hører 3 – 70 mm Antiluftkanoner og flere 20 mm Maskinkanoner til Afdelingen. 1943 - 21. Januar indviedes Foreningen Dannevirkes Soldaterhjem paa Teknisk Skole, aabent Hverdage fra 18 – 22, Søndage fra 10 – 22. - I Slutningen af Januar forliste 2 Nystedfartøjer, Motorgalease ”Wind” og Motortjalk ”Kirsten”; den første ved Bornholm, Besætningen reddet, den anden i Kattegat, Fører og Bedstemand omkom. - 5. Maj: Ved Byraadsvalget fik Liste A (Social-Demokraterne) 3 valgt: Købmand Johs. Larsen, Overbetjent Meincke og Murersvend Jochumsen, Liste B (Radikale) 1 valgt: Bestyrer Jens Andersen, L.M.A.F, Liste C (Konservative) 1: Sagfører Bøgelund Thomsen, og Liste E (Kommunal Vælgerforening) 4: tandlæge S. Jensen (Borgmester), Mejeribestyrer V. Hansen, Vognmand H. Jørgensen, Avlsbruger Chr. Stenstrup. - Der har gentagne gange været Luftalarm i Nysted. Beskyttelsesrum er indrettet i forskellige privatbygninger, i Raadhuset, Kirkens Sakristi og paa Kirkepladsen ud mod Gammel Torv. - 1/6 tog Postmester E. Jensen sin Afsked. Ny Postmester fra 1/7 Postmester i Hornbæk C. Etved. - 22. August afholdtes der stor Turistforeningsfest i Aalholm Park. Her viste det paa Aalholm liggende Artilleridetachement forskellige Øvelser; flere Tusinde Tilskuere. - 29. August: Undtagelsestilstand i hele Landet. Tyskerne overtog al Magt. Artilleridetachementet paa Aalholm, ca. 100 mand Officerer og Menige, gik i Stilling ved ”Stubberupgaarden” for evt. at gøre Modstand. – Næste dag, 30. August, afgik Detachementet med Undtagelse af Vagten til ”Berritsgaard” for at forene sig med Styrken der, men modtog ved Sakskøbing Meddelelse om, at Styrken havde overgivet sig, hvorfor Detachementet vendte om og gik i Stilling ved Herritslev. Imidlertid var en tysk Afdeling kommet til Nysted og havde sendt Parlamenter til vagten, og da Chefen for Styrken ved Herritslev kom til overgav man sig. Officerer og Officianter beholdt deres Vaaben og fik mod Afgivelse af Æresord Tilladelse til at bo, dels i Godsforvalterboligen og dels paa ”Stubberupgaarden”, samt Lov til at færdes delvis frit; de Menige blev indesluttet i Barakken, men fik Lov til at opholde sig inden for Hækken. – Den 5. September førtes Befalingsmændene til Vordingborg, de Menige til Berritsgaard, idet Aalholmlejren skulde anvendes til Ophold for tyske Soldater, til dels Rekonvalescenter. Indtil krigens Ophør var der stadig belagt, som regel ca. 300 mand. - 13. September døde Byens ældste, fhv. Sandgraver Anders Jørgensen, næsten 92 Aar. - I Løbet af Efteraaret blev Kirkens Orgel restaureret af Firmaet Marcussen og Søn, Aabenraa, for en Sum af ca. 17000 kr., hvoraf godt 9200 indkom ved Indsamling i By og Landsogn, medens Resten, ca. 7600 Kr. var Tilskud fra Staten. Orgelet blev, skønt ikke helt færdigt, taget i brug Juleaften og viste sig med sine 17 registre at være af stor Klangfylde og eje meget smukke Toner. – Fuldfærdigt vil det komme til at indeholde 18 – 20 registre. 1944 - 1. Jan. Lærerinde Frk. Mimi Christensen frafl. t. København. - I Begyndelsen af Aaret blev ”Skidthullet” reguleret og udlagt som Plæne, Anlæg, Legeplads og Parkeringsplads. - 9. April: Luftkamp over Byen, hvorved Kirkens og flere Huses tage blev gennem hullet, ingen dræbt. 1 amerikansk Maskine styrtede ned paa Bresteggrunden og 9 Lig indbragtes til Nysted havn, hvorfra Tyskerne førte dem videre. Begravet paa Svinø Kirkegaard, Sjælland. - I Foraaret blev der bygget Beskyttelsesrum ved Kirkepladsens Sydside, og i Løbet af Sommeren og Efteraaret anlagdes stor nedgravet Bunkers paa Gl. Torv, I Adelgade ved Aage Nielsen og Co., samt ved Skolepladsen. - Pr. 1. Maj udnævntes Overbetjent A. Meincke til Politiassistent af 2. Grad. - 1. Oktober solgte Hotelejer Knud Andersen ”Hotellet” til Hotelejer Bredo, Karise, for ca. 135000 Kr. - Komm. Vagtværn oprettet under Ledelse af Vognmand Hans Jørgensen, efter at Tyskerne 19/9 havde opløst Politistyrken. - 11. Oktober døde Urmager Hans Peder Boie, 81 Aar gammel. Han havde i over 50 Aar passet Kirkens Ur. En fin, stilfærdig og dygtig Haandværker. - 22. November døde Arkitekt Holcks Hustru Marie Edvardine , f. Rasmussen, 62 Aar. - 28. November døde Enke efter Avlsbr. Kr. Poulsen, Maren Johanne f. Hansen, 93 aar. 1945 - 22. Marts døde fhv. Skræddermester Theodor Skaaning, knap 82 Aar. - 23. Marts døde rentier Niels Stenstrup, 83 Aar. - 18. April døde rebslager Johan Peter Dalskov, 82 Aar. - 15. April ankom der til Byen ca. 400 tyske, især østpreussiske Flygtninge, der indkvarteredes paa ”Stubberupgaarden”, paa ”Cottage”, i Skansepavillonen samt i Hotellets Sale. De har gennemgaaende opført sig ret pænt, men har selvfølgelig ligesom Soldaterne opkøbt Varer i Massevis. - 2. Maj foretog Gestapo (Geheime Staats Polizei) en Razzia i Byen og førte ca. 30 Personer til Afhøring paa ”Stubberupgaarden”, hvor de blev interneret, og 2, Vognmand Carl Jensen og Søn Sigfred, maatte gennemgaa Tortur for at faa dem til at bekende, at de vidste, hvor der var nedgravet Vaaben, som engelske Flyvere havde nedkastet til brug for Frihedskæmperne. Tyskerne fik dog ingen Oplysninger, og skønt de gravede flere Steder, fandt de ikke Vaabene. - 4. Maj Kl. 2037 meddelte BBC (eng. Radio) Tysklands Kapitulation og Danmarks frihed. - 5. Maj ringede Kirkeklokkerne som overalt i Landet som tegn paa, at Tyskland havde kapituleret uden Betingelser. Allerede Aftenen før havde det hemmelige Frihedskæmperforbund, ledet af Officiant Nygaard, besat Byen, forsynet med den Vaaben, Tyskerne ikke fandt. Ingen Flagstang var bar, Flagallé i Gaderne, Flag fra de 16 Huller i Kirketaarnet, Pynteflag i Vinduerne og paa Gaderne jublede Skarer. Frihedskæmperne i By og Omegn anholdt ca. 45 Personer, som mere eller mindre Grad havde fraterniseret med Tyskerne, deres Sag paadømmes retsmæssig. – Næste dag, Søndag d. 6. Maj Takkegudstjeneste i den smukt pyntede Kirke. T Deum blev afsunget. - 7. Maj forlod det tyske Militær ”Stubberupgaarden” for at drage ud af Landet. - 8. 9 og 10. Maj vajede Flagene endnu, idet der over hele Europa fejredes V-dag (Victorig-day) - 9. Maj afholdtes en Befrielsesfest foran Raadhuset. Et Musikkorps spillede og den flere Hundrede Mands store Forsamling sang. Borgmesteren talte og mindedes de forløbne Aar, Sømændenes strenge gerning, vor Konges Fasthed og rettede en Tak til Frihedskæmperne for deres gerning, en Daad, vi ikke kunde have undværet. Leve Kongen, leve Danmark! (Kong Christian stod; der er et yndigt Land; og frihedskæmpernes Sang.) - 11. Maj: En lille engelsk ”Jeep”-Tank aflagde i dag et kort Besøg i Byen. Besætningen, 4 Mand, hilstes med Begejstring. - 25. Maj døde fhv. Sagfører N. P. N. Hovmand, 75 aar gammel; han var en Aarrække Medlem af Byraadet. - 15. Juni førtes de sidste tyske Flygtninge bort fra Stubberupgaarden. Af Flygtningene døde 2 voksne og 3 Børn, der alle er begravet paa Nysted Kirkegaard. Lejren blev i Stedet for belagt med ca. 500 estniske, lettiske, litauiske, polske og tjekkiske civile krigsfanger, der af Tyskerne har været brugt som Arbejdsslaver; de gaar frit om. Lejrkommandant Oberstløjtnant Langkilde. ”Rode Kors” administrere. - 11. Juli døde fru Murermester Truelsen efter mange Aars Sygdom, 57 Aar. - 24. Juli arresteres 19 S.S.-Folk, der havde skjult sig mellem Krigsfangerne paa Stubberupgaarden. - 13. August døde Fru Bertha Grønbech-Jørgensen paa Lucasstiftelsen i Hellerup, 59 Aar gammel; hun var Medlem af Menighedsraadet og mangeaarig Leder af K.F.U.K - 15. August døde Borgmester, Tandlæge Simon Peder Simonsen Jensen paa Maribo Sygehus, 51 aar gammel. Født i Nysted 5. Maj 1894, Søn af Købmand Morten Jensen, kom til Nysted som Tandlæge 1919 og oparbejdede en god Praksis. Kom snart i kommunal Virksomhed, Medlem af Værgeraadet 1921 – 29, af Ligningskommissionen 1929 – 37 (de sidste 4 Aar Formand), og af Byraadet fra 1935. Blev Borgmester 1940 og vogtede sit Embede i de vanskelige Aar som en god dansk mand; ved sin personlige Indsats lykkedes det ham flere gange at hindre tyske Overgreb. Han var ikke ensidig, men søgte at forene Byraadets Medlemmer til enigt Arbejde og havde respekt for andres Meninger. Hans Begravelse var en af de største, som er set i Nysted. Som Byraadsmedlem indtræder Suppleanten Lærer og Kordegn J. E. Grønbech-Jørgensen. - 22. August: Folketallet i Nysted 1637, en Stigning paa 121. - 10. Oktober overtog Tandlæge Kørnitig, København, afdøde tandlæge Jensens Praksis. - 11. Oktober vedtog Byraadet at optage et Laan paa 350.000 Kr. til forsk. Arbejder: Udvidelse af ”De gamles Hjem”, Køb og indretning af Idrætsplads, Istandsættelse af Skibsbrostræde, Strandstræde, havnegade og Bagstræde, Istandsættelse af Badestranden og Opfyldning af Engen Nord for denne samt Anlæg af et biologisk renseanlæg; det sidste blev dog ikke anlagt. - 1. November forflyttedes Toldforvalter Fuglsang til Graasten, efterfulgtes af Overassistent Th. Mikkelsen, København. - 30. Novbr. Fredsvalg til Menighedsraadet. Det gl. Raad genvalgtes, i St. f. fru Grønbech-Jørgensen valgtes Lærerinde Frk. R. Wille. 1946 - 6. Marts, døde Direktør for Nysted Trælasthandel H. N. Møller af et Hjerteslag, 54 Aar gl. - 9. Marts, døde Lensgrevinde Suzanne Raben Levetzau, f. Moullow, Enke efter Lensgreve Fr. R. L., Aalholm i København, 81 Aar gl. - 30. Januar, stærke Isskruninger p. Gr. af voldsom Sønderstorm ødelagde Glaciset ved ”Skansen” og førte Sten paa indtil 1½ Tons op paa land. Ligeledes knustes Sanatoriets Badehus. - 12. Marts: Ved Byraadsvalget blev følgende valgt: Liste A (Social-Demokratiet): Syerske Fru Carla Hansen, Købmand Johs. Larsen, Arbejdsmand Ole Geer. Liste B (Radikale): Bestyrer Jens Andersen. Liste C (Konservative): Skibsmægler Jul. Boas. Liste F (Kommunale Vælgerforening): Mejeribestyrer V. Hansen, Repræsentant Kr. Stenstrup, Apoteker Th. Møller, Landsretssagfører Steen Møller. Liste K (Kommunister): Ingen. Liste A havde 243 Stemmer, B 105, C 112, F 285 og K 36. - 2. April: Til Borgmester valgtes Mejeribestyrer V. Hansen med 4 Stemmer; 3 Stemmer afgaves paa Købmd. Johs. Larsen, 2 var blanke. 1 Viceborgmester Kr. Stenstrup. - 5. Maj afsløredes en Mindesten paa afdøde Borgmester, Tandlæge Simon Jensens Grav. - 4. Maj. I Anledning af Aarsdagen for Meddelelsen om Tyskernes Kapitulation afholdes Byfest med forskellige Optog, Musik i Gaden, Sportsopvisning paa Stadion, Fest paa Hotellerne samt Fakkeltog og Baal ved Havnen. - 5. Maj: Festgudstjeneste i Nysted Kirke og Kransenedlægning i Havnen paa det Sted, hvor de 10 nedskudte amerikanske Flyvere blev bragt i Land. - 19. Juli: Flygtningelejren paa Stubberupgaarden opløst og de sidste Flygtninge ført til Hasselølejren paa Falster. -
15. September afsløredes i Anlægget ved Nysted Havn et Mindesmærke
for de 10 nedskudte amerikanske Flyvere, hvis Maskine 1 Paaskedag 1944 under en
Luftkamp blev skudt ned i farvandet uden for Nysted. – Monumentet bestaar af
en Sokkel, der øverst er forsynet med 3 Bølgelinier, Grundlinierne i Nysted
Byvaaben og tillige Symbol paa, at Flyverne fandt deres Død i Havet; oven på
denne er anbragt en 3 bladet Propel fra den nedskudte Maskine, en flyvende Fæstning;
Propellen er af Aluminium og i den Stand, hvori den fandtes efter
Nedstyrtningen, kun er den renset. Paa Sokkelen er der en Plade med de 10
Flyveres Navne. - Vinteren 1946 – 47 var meget streng. Paa grund af Is var Havnen lukket fra Julen 1946 til medio April 1947. Stærkt Snefald, saa Rydning af Gaderne alene kostede Kommunen ca. 10.000 Kr. mange Gas- og Vandrør blev sprængt. 1947 - 1. April blev C.B.U.-Kolonnen opløst. - 30. Juli døde Læge Aage Jacobsen efter længere Tids Sygdom. Han kom hertil 1918 og var en meget dygtig Læge. Var i en Aarrække Medlem af Byraadet og i 2 aar Borgmester. – Hans Praksis overtaget af Læge Aage Skaaby. - I Juli og August var der paa den tidligere C.B.U.-Kolonnes Bygning 2 Instruktionskurser for D.K.B. (Dansk kvindelig Beredskab). Ved Afslutningen 9. August var Dronning Ingrid til Stede og overværede Øvelserne. - 9. Oktober vedtog Byraadet at udleje C-B.U.-Bygningen til Landbrugskonsulent Vendeltoft, der vil oprette en landbrugsskole, hvor unge Landmænd kan gennemgaa Maskinteknisk Kursus. - 11. december døde Malermester H. G. Madsen, 85 Aar gl. Han havde været en dygtig Maler og var Typen paa en gammel Haandværker, der var stolt over sin gerning. 1948 - 10. Maj solgte Læge J. U. Federspiel sin Praksis til Læge Carl Skalkam, Marstal, og flyttede selv til Snøde, Langeland. - I Juli indviedes det ombyggede Alderdomshjem, tidl. gl. Sygehus, der i en Aarrække havde været anvendt som Hjem for gamle. Da det ikke af Myndighederne kunde godkendes som Alderdomshjem i sin oprindelige Skikkelse blev det ombygget, efter at Tegningerne, som var udført af Arkitekt Holck, Nysted, var blevet godkendt af Ministeriet. Der er bygget til baade mod Nord og Syd, indrettet Værelser til 12 enlige og 2 Ægtepar, forsynet med dagligstue, Spisestue, Havestue, Badeværelser, moderne Køkken med Gaskomfur og Køleskab. Økonoma Frk. Eva Jørgensen forestaar den daglige Ledelse. Ombygningen beløb sig til ca. 125000 kr. - 24. – 26. Juli. Besøg af svensk Deputation fra Hedemora i Dalerne. Gennem Foreningen ”Norden” har Nysted faaet denne By som Venskabsby, og fra denne kom paa officielt besøg Häradshøvding Thulin, Ordförende (Borgmester) P. Lundh med frue, Viceordförende (Viceborgmester) Gadd, Kommunalborgmester (Kæmner) N. Westlund, rektor Bexehus og Stadsarkitekt Järnåker. Deputationen var indkvarteret forskellige Steder i Byen, hvis Seværdigheder og Omegn besaas, og ved offentlig Middag paa Hotellet og Frokost paa Skansen knyttedes Forbindelsen nøjere. De svenske Gæster var meget sympatiske og syntes at have faaet et godt Indtryk af By og Omegn. - I September ophævedes Landbrugsskolen på den fhv. C.B.U.-kolonnebygning uden at have været i gang. Bygningen blev så af kommunen udlejet til staten for 7000 kr. om året og skal fra 1/10 anvendes til kursus for U.K.B. (Unge kvinders beredskab). - 6. december døde blikkenslagermester Carl Danielsen, 85 år gammel. Han var en dygtig og samvittighedsfuld håndværker, der nød almindelig agtelse. 1949 - I juni forlod apoteker Thomas Møller Nysted for at overtage apotek i Slagelse. Han var medlem af byrådet, og som suppleant indtrådte redaktør Leo Dane. Hans Efterfølger som apoteker blev cand. pharm. frk. Birgitte Jensen, København. - I Juni mødte ca. 60 unge piger til Lotteuddannelse på C.B.U.-skole n. -
Fra 10. – 13. juni rejste en delegation, bestående af
borgmester Hansen, viceborgmester Kr. Stenstrup, bestyrer Jens Andersen, kæmner
Pantmann med frue og overlærer Grønbech-Jørgensen, alle fra Nysted, samt
elektricitetsværksbestyrer Gleie, Kettinge, til Nysteds svenske venskabsby Hedemora for at
gengælde det svenske besøg 1948. Modtagelsen var strålende, byen smykket med
svenske og danske flag. Såvel by som omegn meget smuk. Udflugter til
Garpenbergsgruber, Langerfoss (60000 hestekraft) og fabriksvirksomheder, ligesom der
fra forskellig side blev indbudt til festfrokost og middag; særlig må nævnes
foreningen ”Nordens” frokost og den middag, byen gav. Det var en stor oplevelse
for delegationen, der udtalte sin taknemmelighed for den hjertelighed, som mødte
dem. - Fra 30/6 – 2/7 havde byen besøg af en delegation fra den norske venskabsby Vinstra, bestående af rektor Gjelsvik, formand for ”Norden”, distriktslæge Kolvik, næstformand lektor Haraldsligd, sekretær og lærer Kvamman, byrådsformand, de fleste med fruer. På rådhuset bød borgmester Hansen velkommen, hvorefter seværdigheder i by og omegn besås. Frokost på ”Skansen” blev givet af asfaltfabrikken, og næste dag gav byen en middag. - I slutningen af juli havde byen besøg af en del englændere, bl.a. af en tidligere pilot, der under krigen gentagne gange på togter til Tyskland havde overfløjet byen. De modtoges på rådhuset af borgmester og byråd. - I efteråret påbegyndtes anlæggelsen af en ny gade fra Søndergade til Skansevej; den vil få navnet Årestrupsgade. -
I midten af oktober ankom en deputation af fru Asmussen, håndværker
H. Jacobsen og hustru samt gdr. Rathje fra Nysteds sydslesvigske fadderskabsby Jagel.
Se bilaget.
1949 - November: Valg til menighedsrådet. Distriktsmontør Larsen, fru Meincke, skræddermester M. Nielsen, bestyrer Jens Andersen, repræsentant Kr. Stenstrup, fru skoleinspektør Andersen og lærerinde frk. Wille. – Til formand valgtes Stenstrup, til Kirkeværge J. Andersen. 1950 - (dato ukendt) døde læge Carl Skalkam; hans praksis blev købt af læge T. Plenge-Petersen. -
7. marts: Til byrådet valgtes af socialdemokraterne
politiassistent A. Meincke, arbejdsmand Erik Nielsen og arbejdsmand Ole Geer, af
de radikale redaktør Arnold Jensen, af den kommunale vælgerforening
mejeribestyrer V. Hansen, sagfører Bøgelund Thomsen, redaktør Dane, fru Magda
Andersen og avlsbruger Laurits Larsen. -
23. juni døde boghandler E. Ross Svenningsen, 67 år
gammel. Fra en ringe begyndelse oparbejdede han en stor forretning, var også
grossist i kontormate- - 19. juli døde fhv. postpakmester C. L. Hansen, 72 år gammel. Han var i 30 år medlem af menighedsrådet, i mange år i ligningskommissionen, hovedbestyrelsesmedlem af Dansk postbudeforening. - 7. oktober begravedes på Nysted Kirkegård tidligere forstanderinde for Nysted husholdningsskole frk. Katrine Jespersen, 66 år gammel; en sjælden fin og retlinet personlighed. - 20. september døde isenkræmmer Chr. Krag, 80 år gammel. Havde drevet forretning her i 38 år. - 11. november døde lærer E. Pyndt Prier, kun 40 år. Han var en meget dygtig lærer og særdeles afhold af elever og kolleger. -
5. december: Indviedes til minde om afdøde stiftsfysikus
C. A. Hansen en mindesten, som står på den vej, der er opkaldt efter ham. Han
havde været Nysteds historiker og desuden i alle henseender sin bys en god
borger, hvorfor han udnævnedes til byens æresborger på sin 80 års fødselsdag.
(Se skildringer af hans ankomst Nysted, side 279 for.). Angående mindestensafsløringen,
se bilag; talen gengivet efter manuskript.
1951 - 12. marts døde arkitekt Johannes Christian Holck, 74 år gammel. Afdøde, der var født i Nysted, har som arkitekt opført mange privatbygninger, landsbyskoler, sanatoriet og tilbygningen af børnehjemmet i Nysted; han var Statens tilsynsførende med præstegårde i Lolland Falsters stift samt på Bornholm. I næsten 50 år var han lærer ved teknisk Skole og i mange år dens forstander. I perioden december 1926 til oktober 1933 var han borgmester. - 15. marts solgtes Nysted og Omegns Adresseavis af redaktør Leo Dane til plantør Knud Petersen og bogtrykker B. Egelund Andersen, der dog få måneder efter blev købt ud af førstnævnte. - 1. april udnævntes kæmner Pantmann til forstander for teknisk Skole. - 1. april ansattes førstelærer O. J. Brønholt, Humble, som lærer i afdøde lærer Priers sted og fra 1. maj hans hustru som lærerinde i st. f. fru Ross-Svenningsen, der fratrådte som lærerinde. - 10. april døde fru Købmand Harald Hansen efter flere års sygdom. - I april blev Skibsbrostræde omlagt og senere på året asfalteret. - 1. juli: Bomstrædes navn forandres til Vantorevej. - 15. juli blev toldforvalter Mikkelsen udnævnt til toldforvalter i Løgstør. - 1. august forflyttedes lærer A. C. Larsen, der fra 1. april 1932 havde været knyttet til Nysted skolevæsen, som lærer ved Næstved gymnasium. Timelærerinde fru E. Thomsen til Holbæk private realskole. - 1. september blev overassistent i København Kjærulf Enemark udnævnt til toldforvalter i Nysted. - 1. oktober ansattes lærer Johannes Lindeskov Hansen og hustru, Rødbyhavn ved Nysted skolevæsen. - I efteråret blev Strandvejen fra Skibsbrostræde til Strandstræde kloakeret og spadserestien asfalteret. I græsrabatten mellem sti og vej plantedes roser og rødtjørn. - 16. – 18. november afhold industridrivende og handlende en messe og udstilling på Hotellet. I forhold til byens størrelse imponerede udstillingen ved sin alsidighed. Besøget var meget stort. 1952 - 1. februar fratrådte postmester Etved og afløstes af postmester Jespersen, Fejø. I forsommeren omlagdes Havnegade, Strandvejen (fra Skibsbrostræde til Strandstræde) samt Strandstræde og asfalteredes. - I juni kasseredes en del af havnens bolværk. Fornyelsen udførtes af tømrermester Fr. Olsen. - 1. maj overtog læge P. Due Abrahamsen læge Skaabys praksis. - 19. juni indviedes ”Sejlklubbens” nye hus, bygget af medlemmerne selv for penge, der var givet som tilskud fra benzinfonden. -
25. juni afsløredes et mindesmærke for lægen og digteren
Aarestrup, der fra 1827-38 boede i Nysted, hvor de fleste af hans digte blev
til. – Et byrådsudvalg med fru Magda Andersen som formand havde realiseret
tanken om opstilling af mindestenen. – Efter en frokost på ”Skansen” for
en indbudt kreds blev mindestenen, der står i anlægget ved havnen, afsløret. Højtideligheden
transmitteredes af Statsradiofonien. Efter at fru Magda Andersen havde budt
velkommen og redegjort for forarbejdet, sang et børnekor ”Nu lyser løv i lunde”, hvorefter
dommer Hans von Holstein efter en smuk tale om Aarestrups betydning som digter
foretog afsløringen. Efter endnu en sang af børnekoret talte formanden for
Danmarks lyrikergruppe, digteren Anders W. Holm. Til slut takkede borgmester V.
Hansen på byens vegne og lovede, at der ville blive værnet om mindesmærket.
– dette, der er en smuk søsten, tilhugget af stenhugger Philipsen, Nykøbing
F, bærer et bronzerelief af digteren (udarbejdet af billedhugger A. Thomsen)
samt indskriften: ”Digteren Emil Aarestrup. Læge i Nysted fra 1827-1838”.
(se bilaget). Nedenfor ses bilaget indskannet:
-
21. – 26. juni havde Nysted besøg af nogle og tyve gæster
af alle samfunds- -
1. juli forlod lærerinde frk. Ruth Wille Nysted skolevæsen og flyttede til Nykøbing F. - I vintermånederne 1952-53 blev ”de gamles Hjem” udvidet med en tilbygning mod syd. - 8. november døde skomagermester Rasmus Jensen, 82 år gammel. Var i over 50 år skomagermester i Nysted. I en årrække formand for ligningskommissionen og skolekommissionen. ___________________________________________________________________________ Efter lange forhandlinger overdrog byrådet og skoleudvalget arkitekt Rudolf Holck, Nakskov, at udarbejde tegninger til en ny skolebygning, vinkelret mod øst på den i 1911 opførte bygning. Den nye afdeling skal være i 2 etager og rumme 4 almindelige klasselokaler, samt lokale til skolkøkken og sløjd; desuden skal der være kontor til skole inspektør og kælder under hele bygningen, ligesom de ældre bygninger skal moderniseres, og der skal indrettes 2 særlokaler i tagetagen på 1911-bygningen. Efter forhandling med skoleudvalget og lærerråd blev tegningen udført, godkendt af byrådet og undervisningsmyndigheder, hvorefter arbejdet blev udbudt, og 13. januar overdrog byrådet arbejdet til de lavestbydende, murerarbejdet til murermester Jens Hansen, tømrerarbejdet til Fr. Olsen, snedkerarbejdet til N. Krusell, installation af centralvarme og sanitet til P. Westrup Gleie og Robert Hansen, malerarbejdet til V. Clausen. Efter et d. 15. januar afholdt møde mellem skoleudvalg, arkitekt og mestre påbegyndtes arbejdet, som skal være færdigt til oktober, d. 16. januar. 1953 - 4. marts døde fhv. købmand C. Jochimsen, 82 år gammel. Var i lang årrække prokurist hos købmand Wichmand, hvis kolonialforretning han efter Wichmands død overtog og drev indtil 1940. var i flere år formand for Handelsstandsforeningen. - 31. marts tog skoleinspektør Chr. Andersen sin afsked p. gr. af alder. Han havde været inspektør fra 1. april 1930 og i årenes løb været skolen en god mand. Blev ved skolens afslutning hædret meget af byråd, skolekommission, elever og kolleger. Han var en god skoleleder, nærede stor kærlighed til sin gerning og børnene og var en meget dygtig lærer. Var leder af handelsskolen, formand for turistforeningen og nærede stor interesse for udveksling af skoleelever med nabolandenes venskabsbyer. -
I maj blev Søvej overtaget af kommunen og gjort til offentlig
vej, så der nu ad denne og C. A. Hansensvej er forbindelse mellem Skansevej og
Strandvej. - 15. juni overtog reservelæge ved Tranebjerg sygehus V. Antonsen læge Abrahamsens praksis. - 1. august blev lærer Aage Jacob Andersen, Tønder, kaldet til skoleinspektør i Nysted. Hans hustru, fru Inge Andersen, blev fra 1. september ansat som lærerinde. - 1. august blev lærer Niels Serup, Farsø, kaldet til lærer i Nysted. Samtidig blev seminarist Hans Clausen, København, kaldet til aspirant i ledigt lærerembede. - 1. november ophørte den kvindelige CF skole; bygningen er imidlertid udlejet til staten på 7 år, men det vides ikke, hvortil den skal bruges. - 26. november. Fredsvalg til menighedsrådet. Valgt blev skræddermester Morten Nielsen, fru Magda Andersen, repræsentant Stenstrup, fru Ellen Joensen, fru Hansine Meincke, bestyrer Jens Andersen og tømrersvend Gudmund Olsen. Stenstrup blev valgt til formmand, J. Andersen til kirkeværge. - 2. december udtrådte fru Magda Andersen af byrådet, hvori hun havde udført et stort og godt arbejde. Isenkræmmer Sven Krag indtrådte som suppleant. - I løbet af 1953 påbegyndtes arbejdet med at indføre vekselstrøm, først til kalkværket, så til ejendomme syd for byen; i løbet af få år skal vekselstrøm være indført overalt. 1954 - 16. februar, døde fhv. snedkermester J. P. Jensen, 87 år gammel. Han havde været en meget dygtig snedker, der bl.a. havde alt arbejde på Ålholm. - 2. marts. Ved byrådsvalget valgte socialdemokraterne 3, nemlig tømrersvend Gudmund Olsen, politiassistent A. Meincke og skræddermester Morten Nielsen, de radikale 2, redaktør Arnold Jensen og smedemester Edv. Jensen; den kommunale vælgerforening 4, sagfører Bøgelund Thomsen, mægler Boas, tandtekniker B. Stenstrup og gårdejer Bertelsen, Kongemarksgården. - 4. marts døde købmand Johannes Larsen, næsten 75 år gammel. Han havde i 17 år været social-demokratisk medlem af byrådet, hvor han havde udført et godt arbejde. Han var en redelig og rettænkende mand. - 31. marts forlod lærerne N. Serup og H. Clausen byen for at tiltræde nye stillinger i Mern og ved Brænderup realskole. - 29. marts. Til borgmester valgtes redaktør Arn. Jensen, idet socialdemokraterne gik i forbund med de radikale. - 1. maj omkom skoleelev Leif Lykke Henriksen, 14 år gammel, ved en drukneulykke under rotur i kajak. Han var en ualmindelig god dreng, der var afholdt af alle, så ulykken gjorde et dybt indtryk og almindelig deltagelse vistes forældrene, tjener Karl Henriksen og hustru. - I juni. Lysstofrør opsat som belysning i hovedgaden. - 1. august, blev frk. Birgit Søllested, Gentofte, ansat som aspirant i ledigt lærerindeembede. - 1. september, blev lærerparret Ellen og J. V. Yde, Ålborg, ansat som lærerinde og lærer. -
12. november, skoleindvielse. Kl. 14, i øsende regn, samledes børnene, en
indbudt kreds af skolekommissionsmedlemmer og lærere fra omegnskommunerne samt de håndværksmestre,
som har haft med skolebyggeriet at gøre, med de stedlige myndigheder og skolens lærerpersonale i skolegården, hvor skoleinspektør Å. Andersen i en kort tale takkede byrådet for det af dette skænkede nye
flag til skolens flagstang. Mens børnene sang ”Der er ingenting, der maner” gled flaget
til tops, hvorefter man begav sig ind i den smukt pyntede gymnastiksal. - 14. november, var skolen offentlig tilgængelig, og mange hundrede mennesker beundrede de nye lokaler, særligt skolekøkken og sløjdsal. -
14. december, meddelte byrådsmedlem tømrersvend Gudmund Olsen i
byråds- - 31. december, tog politiassistent A. Meincke sin afsked. Det er meningen at benytte hans lejlighed på rådhuset til kommunekontor, hvorefter folkebiblioteket skal installeres i den nuværende kommunekontorbygning. 1955 - 20. februar fejrede Kystsanatoriet sit 25 års jubilæum i hvilken anledning en del personer, der var tilknyttet til institutionen, var indbudt til frokost. Fra Nationalforeningen var bl.a. mødt borgmester Julius Hansen og kontorchef Saxild, København. Senere var der modtagelse af håndværkere, forretningsfolk o.a., der har haft forbindelse med sanatoriet. - 24 og 25 marts. For atter at få skibsfarten i gang, efter at den i ca. 3 måneder havde været standset p. gr. af is, har en savemaskine gennemskåret den ca. 20 cm. Tykke is i noret fra Skansen til havnen. - 31. marts tog overlærer H. P. Jensen, der i ca. 33 år har været knyttet til Nysted skolevæsen, sin afsked p. gr. af tiltagende øjensvækkelse. Han har været børnene en meget dygtig, afholdt og respekteret lærer i sine fag, matematik og fysik. - 1. maj ansattes overbetjent K. A. Jørgensen, Frederiksberg, som overbetjent og kontorbestyrer for Nysted politikontor. -
1. Maj åbnedes i den nedlagte C.F. skoleen lejrskole
for fysiske og psykiske invaliderende børn fra mange nationer. Lederen er fhv.
officiant Stig Guldberg, der selv ved en sprængningsulykke har mistet begge hænder,
men som med ukuelig energi har trænet sig op til at kunne udføre meget arbejde
med sine armstumper. – Meningen med skolen er den, at træne børnene op til at blive nyttige samfundsmedlemmer. - I slutningen af juni venskabsbesøg i Vinstra, Gudbrandsdalen, Norge. Også deltagelse fra Hedemora. Meget vellykket. - 22 og 23. august, flyttede kommunekontoret fra sine hidtidige kontorer, Adelgade 90, til rådhuset, hvor den tidligere rådhusbetjents bolig er blevet omdannet til moderne kontorer. - 24. august, døde politiassistent A. Meinckes hustru Kristine Hansine født Kastrup, pludselig, 68 år gl; hun var i mange år medlem af menighedsrådet. - 26. september, døde købmand Georg Rossing, 62 år gammel, på Nykøbing F. sygehus. Han overtog 1926 som 3 generation den af hans forfader oprettede købmandsforretning, Adelgade 74, som har været i familiens eje siden 1856 og hørte til en af byens mest kendte. - 16. oktober, døde skoleinspektør i Sæby C. L. Christoffersen og blev begravet i Nysted, hvor han havde virket som lærer fra 1906-1934. - 1. november, overtog købmand Erik Storm, Viborg, afdøde Rossings forretning. - 3. november fejrede Nysted Landdelsskole 50 års jubilæum; den blev stiftet af daværende realskole bestyrer M. C. Madsen, der som 88 årig pensionist boede i Aarhus, deltog i festen. - 1. december, udnævntes toldforvalter i Nysted Kjærulf Enemark til toldforvalter i Løgstør. -
22. december, flyttedes folkebiblioteket fra sit lokale på rådhuset
til det kommunekontoret tidligere benyttede hus, Adelgade 90, som var blevet indrettet til
formålet. - I løbet af december nedlagdes kommunens kulgasværk, hvorefter man gik over til propangas, hvilket foranledigede at alle husstandes gasapparater og –ovne måtte laves om eller erstattes med nye. 1956 - 1. januar, udnævntes toldkontrollør i København P. Bøgh Kristensen til toldforvalter i Nysted. - 1. januar blev Nysted materialhandel afstået til J. Killendahl, Nykøbing F. - 31/3 tog overlærer J. E. Grønbech-Jørgensen sin afsked efter at have virket ved skolevæsenet siden 1/10 1916. - 18/6 fuldførtes asfalteringen og reguleringen af rådhuspladsen. Genforeningsstenen blev flyttet til anlægget ved toldboden. - 19/6 Kort besøg af kong Frederik og dronning Ingrid, som på rådhuspladsen blev budt velkommen af borgmester Arn. Jensen, der udbragte et 9 foldigt leve for majestæterne, som derefter hilste på byrådet, de tilstedeværende tjenestemænd, forsvarsbrødrene og spejderne. Byen var flagsmykket, skolebørn fra byen og hele oplandet var til stede foruden en stor menneskeskare. Efter 10 minutters forløb satte kongen, der var i admiralsuniform, sig ved rettet i sin bil, hvorpå kongeparret kørte ud til Guldbergskole n, der var det egentlige mål for Nystedbesøget. Kl. 11½ kørte majestæterne tilbage til ”Dannebrog”, der lå i Nykøbing F. havn. Kl. 18-19 var der souper på kongeskibet, hvortil bl.a. borgmester Arn. Jensen var indbudt. - 27/7 døde fhv. sadelmagermester Aug. Larsen, 90 år gl. Han havde været en dygtig håndværker, der i sine unge år havde gennemvandret det meste af Europa og Østasien. I mange år var han brandinspektør og moderniserede byens brandvæsen. - 12/7 – 11/8 var det som foregående år et økumenisk hold fra 10 nationer på Guldbergskolen for at indrette en gymnastiksal. Holdet betalte selv rejse og ophold, men blev inviteret ud i mange hjem, beså Frejlev skovs oldtidsminder, besøgte Fuglsang avlsgård og en almindelig gård og samledes til sidst på Hotellet med en del interesserede fra by og omegn, hvor de underholdt med sang og musik. - 10/8 – 13/8 besøgtes Nysted af medlemmer af kvindeorganisationer fra Hedemora. Der var modtagelse på rådhuset, besøg på ”De gamles Hjem”, Optagelseshjemmet, biblioteket og i kirken samt på en mere end 100 årig og nu moderne bondegård. - 25. og 26. aug. Indviedes Nysted stadion, der blev overdraget til idrætsrådet. Stadion har i alt kostet 145000 kr., deraf 102000 i statstilskud. Der var forskellige fodboldkampe samt opvisning af et pigehold i gymnastik. Frederikssunds skoleorkester spillede, og på Skansen var der et ambulant Tivoli. Desværre ødelagdes festen delvis af stærke regnbyger. - 15/11 opsattes i frontspidsen på rådhuset et af Lollands Spare- og Lånebank skænket ur med slagværk. Uret, der kostede 8000 kr. har til skive byvåbenet, der omgives af en krans med forgyldte tal. 1957 - 26/2: vedtog byrådet at forandre Bagstrædes navn til Ny Østergade. - 4/3 fandtes ved regulering af højene på kirkegården, at den indeholdt et murværk af munkesten med fladt muret loft over, ca. 1 m højt over jordoverfladen. Fundet blev meddelt Nationalmuseet, der dog på grund af pengemangel ikke foreløbig ville gøre noget ved det, hvorfor reguleringen blev fortsat. En gammel beretning omtaler, at højen rummede klosterets teglovn. - 9/3 døde fru Erna Krag, enke efter isenkræmmer Chr. Krag, 82 år gl. - 7 juni asfalteredes Jernbanegade. - 27/6 – 30/6 besøgte en delegation fra Nysted og omegn samt fra Vinstra Hede mora. Forskellige udflugter, ligesom der blev aflagt besøg på virksomheder i byen og omegnen. Rejsen var arrangeret af foreningen ”Norden”. - 11/8 døde smedemester, brandinspektør Aksel Sørensen, 66 år gl. - 13/7 døde i Åbyhøj tidligere lærer i Nysted M. C. Madsen, 90 år gl. Han havde ejet og bestyret Nysted priv. Realskole og ansattes ved det kommunale skolevæsen, da kommunen 1911 overtog skolen. Han oprettede handelsskolen i Nysted. Urnen blev nedsat på Nysted kirkegård. - 24/8 døde fhv. fisker Ancher Larsen, 93 år. Var en overgang medlem af byrådet. -
31/8 døde fhv. borgmester, mejeribestyrer Vilhelm Hansen efter
nogen tids sygdom på Finsensinstituttet i København, 73 år. Hansen, der var jyde, blev
mejeribestyrer i Nysted 1918 og forblev det til sin død. Var fra 1933-54 medlem af
byrådet, valgt af den kommunale vælgerforening, og fra 1945-54 borgmester.
Hansen var en retlinet og god mand, der under et til tider afvisende væsen
gemte et varmt hjerte, hvorfor kun få gik uhjulpne fra ham. Med tak vil byens
befolkning mindes ham. Han efterlader sig enke. Urnen nedsat på Nysted kirkegård.
-
18/11 Menighedsrådsvalg: Da der ved indleveringsfristens udløb kun var
ind- |